{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.342 visninger | Oprettet:

"Veninde" tilbageholder mine penge {{forumTopicSubject}}

Hej.

Jeg er ved en fejl kommet til at overføre et beløb til en veninde/roomie (beløbet er over 3000 kr), men nu nægter hun at sende dem tilbage. Jeg har på skrift, at hun vil sende dem tilbage, men nu vil hun altså ikke.

Jeg har kontaktet min bank, men de kan ikke hjælpe. Er der nogle andre jeg kan kontakte, eller er de penge tabt?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  "Veninde" tilbageholder mine penge
  • #1   4. aug 2017 Vil mene du kan politi anmelde det, for beløb over 500kr mener jeg de plejer af gøre noget ved

  • #2   4. aug 2017 Wow, hvad! smiley SIKKE en veninde. Håber du får dine penge tilbage!

  • #3   4. aug 2017 Prøv at høre politiet ad. Men jeg har desværre kun dårlig oplevelse med politiet i sådan en ligne situation smiley

  • #4   4. aug 2017 Shit jeg var flippet kors hvis det havde været min veninde! smiley

  • #5   4. aug 2017 Det lyder da godt nok vildt. Hvorfor vil hun ikke betale dem tilbage? Ishesten har måske ret i at politianmeldelse er en mulighed?

  • #6   4. aug 2017 Snak med hende. Snak evt med hendes forældre, hvis hun bliver ved med at nægte. Virker det heller ikke, så kontakt politiet.

  • #7   4. aug 2017 Politiet eller som Lene også skriver: hendes forældre.

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #8   4. aug 2017 snak med hende face to face. eller kontakt hendes forældre.

    hjælper dette ikke, så ty til en politi anmeldelse.

    og nu er jeg altså nysgerrig - du behøver ikke svare; Men hvordan kan man ved en fejl komme til at overfører penge?


  • #9   4. aug 2017 Amt: kan være hun har overført med Mobile pay og kommet til at trykke den forkerte kontakt på - har jeg selv prøvet, opdagede det dog med det samme smiley

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #10   4. aug 2017 sandra: ja okay, det var en mulighed smiley

  • #11   4. aug 2017 Amt: ja nemlig smiley

  • #12   4. aug 2017 Ja jeg undrer mig også over hvordan man kan "komme til at give en" veninde så mange penge ved en fejl.. Og jeg undrer mig også over hvordan man kan få sig selv til at ikke overføre pengene igen.. Hvad ligger der bag?! smiley men du må så hellere få det politi anmeldt også vil de nok granske det der granskes skal og tale med begge parter.. smiley

    Mvh TT


  • #13   4. aug 2017 Jeg tænker så ikke umiddelbart, det er en sag politiet kan eller vil gøre noget ved. Pengene er jo ikke stjålet (som i: hun har ikke selv tilegnet sig dem), så ved sådan et økonomisk mellemværende, vil jeg næsten gå ud fra, at der skal civilt søgsmål til, hvis altså man vil gå gennem det juridiske system (vil du de, så prøv at undersøge muligheden for at køre det under "småsager", da der findes en ordning for den slags sager, som gør at der ikke er behov for advokater og sagens omkostninger holdes på noget der ligner 500, som jeg har forstået det).

    Men sikke da en veninde - jeg går næsten ud fra, der er mere i den historie, for man beholder da ikke bare 3000 kr, som man ikke på den ene eller anden måde føler sig berettiget til (uanset om man så er det eller ej),


  • #14   4. aug 2017 Tænker bare 3000kr til ( veninde )
    Du har jo selv godkendt overførelsen ?


  • #15   4. aug 2017 Tusind tak for jeres svar alle sammen. Det gik lidt stærkt med at oprette emnet, så jeg forstår jeres undren.

    Vi har boet sammen siden d. 1/1 2017, og det er fra hendes konto, at huslejen er blevet betalt til udlejer, så derfor har jeg overført halvdelen til hende via en automatisk overførsel hver måned. Hun er fraflyttet pr. 1/08, så derfor har jeg betalt hele huslejen til udlejer. Jeg har bare været så dum at glemme at stoppe den automatiske overførsel. Jeg ser det naturligvis samme dag, som pengene er trukket fra min konto, og spørger pænt om hun ikke vil overføre dem tilbage. Først siger hun, at de ikke er på hendes konto, selvom der aldrig har været problemer før. Fred være med det, de var der nok næste dag - hvilket de var, og hun skriver, at hun nok skal overføre dem tilbage. Men hun overførte dem stadig ikke, og da jeg rykkede for dem svarede hun mig ikke. På trods af at vi bor sammen, så ser vi ikke hinanden så ofte, da vores arbejdstider ligger forskudt.

    Grunden til at hun holder på pengene er fordi hun mener, at jeg slet ikke ville give hende nogle penge tilbage fra depositummet, hvilket IKKE er sandt, og det har jeg fortalt hende flere gange. Vi manglede blot at komme til enighed om hvor meget, da vores tal var meget forskellige. Men hun kan ikke fortælle mig, hvordan hun kommer frem til sine tal, hvilket gør det super svært at finde ud af hvor misforståelsen ligger.

    Så ja, det er en super træls sag, og jeg er super skuffet over hende. Hun er slet ikke til at komme i kontakt med, hvilket bare gør tingene 100 gange sværere end de allerede er smiley


  • #16   4. aug 2017 Ok - så tænker jeg da lidt, at man kan lægge pres på hende den anden vej rundt og sige, at hvis hun beholder de 3000, så anser du hendes del af depositum som tilbagebetalt, og hun har ikke længere noget til gode (går ud fra depositum ligger en hel del over det beløb, og at du derfor ville "vinde" noget ved kun at betale hende de 3000 tilbage). Hvis ikke hun anser dette for et acceptabelt beløb, må hun kontakte dig for en ordentlig dialog om et passende beløb.

    Dette naturligvis på skrift, så du kan dokumentere, at du har forsøgt, hvis der skulle blive noget senere. Og det virker naturligvis kun, hvis depositum er stort nok til, at hun ville kunne forvente mere end 3000 tilbage.


  • #17   4. aug 2017 Jeg har netop formuleret en pænt brev til hende, hvor jeg forklarer, hvordan jeg ser hele den her dumme situation, og håber på at det giver noget respons.

    Problemet er at vi hver især ikke har lagt et særlig stort depositum (8000 hver) og udlejer har nogle faste (og lidt høje) priser på deres maling og gulvslibning, men dette er jo ikke tal, der kan ændres, da vi ikke må gøre nogle af tingene selv. Så derfor skal hun slet ikke have så mange penge tilbage, som der er overført til hende.

    Så i bund og grund er det jo egentlig "småbeløb", men det er nok nærmere blevet en principsag for mig, da jeg kort sagt føler mig røvrendt og udnyttet smiley


  • #18   4. aug 2017 Ja ok, så fungerer det selvfølgelig ikke med "afpresning" på den måde. Hvis du sender noget til hende, så sørg for selv at have kopi og hvis ellers man stadig kan det, så send som A-post, så du kan dokumentere, at hun faktisk har fået det.

    Jeg tror det bliver svært at få noget af hende - som sagt tvivler jeg meget på, at politiet kan gå ind i sådan en sag. Men prøv evt. at undersøge muligheden for at køre det som småsag ved retten. Du får næppe nogen større beløb ud af det, men er det en principsag, er det måske mindre vigtigt.
    Du kan læse lidt om det her: http://www.domstol.dk/om/reform/Indholdsreformerne/smaasagsproces/Pages/default.aspx
    Jeg ved ikke, om 3000 kroner overhovedet er nok ti, at der kan køres en sag. men jeg kender til sager omhandlende køb/salg af hunde, hvor beløbet jo heller ikke har været ret stort, som er afgjort som småsager, så du kan da kigge på det, hvis veninden da ikke skifter mening og beslutter at tage dialogen.


  • #19   5. aug 2017 Vil mene at der godt kan diskuteres tyveri i dette tilfælde, da personen netop tilegner sig dette ved at beholde pengene selvom hun skulle aflevere tilbage. Tvivlspørgsmålet må ligge ved om det er en fremmed rørlig ting, altså noget der ikke er hendes. Det lyder nemlig ikke til at det er helt bestemt hvem de penge tilhører, da hun selv mener at hun har krav på dem, hvor du mener at de skal føres tilbage. Det vil være et bevismæssig spørsmål tænker jeg - hvis du kan bevise hvor mange penge hun egentlig skal have tilbage fra depositum og at det ikke ligger på det overførte beløb, så skal du jo have de penge tilbage. Dermed også sagt at hvis man ser bort fra det med depositummet så bør du jo have dem tilbage uanset, da det var en fejloverførelse, og gik til et formål der ikke længere eksisterer, da hun ikke skal have de penge længere. Er ret sikker på at du står ret godt i en sag her eller en politianmeldelse. Jeg ville ringe og forklare situationen til politiet smiley

  • #20   5. aug 2017 Lm - men pengene er ikke stjålet, de er overført af ejeren selv. Og nu er det så tale om et spørgsmål om tvivl om gæld osv. Den slag er normalt ikke politiets opgave. Det havde det været, hvis veninden var gået ind på ts's værelse og havde sluppet pengene ud af hendes pung. Så var det jo netop tyveri.
    Men ja, man kan da self ringe og spørge. Jeg tror blot det skal civilt søgsmål til.


  • #21   5. aug 2017 Hold kæft mand, sikke en "veninde". Jeg havde fandeme givet hende tæsk smiley

  • #23   5. aug 2017 Vi alle enige om det er en skide træls situation at stå i, men jeg tænker det skader vel aldrig at ringe at høre politiet ad. Så må politiet jo gøre op hvad de syns, man må jo udelukke sine muligheder smiley


  • #24   5. aug 2017 Det er jo en ærgerlig situation.

    Men en lille anekdote.
    For et par uger siden betalte jeg 25.000 kr tilbage til min moder. Hun ringede dagen efter pengene skulle være gået ind, for hun havde ikke modtaget noget??
    Ups. De stod til at være hævet hos mig...

    Jeg ringede til banken. De kan ikke gøre noget, når pengene er hævet. De kan kun ringe til modtagende kontos ejer, og pænt bede om at pengene sendes tilbage. Bankmanden sagde, at politiet heller ikke kan gøre noget ved fejloverførsler - du har jo selv foræret pengene, det er intet ulovligt de kan reagere på.
    Nu viste det sig, at jeg havde hævet og sat ind min mors gamle, lukkede konto, og pengene kom tilbage næste dag..
    Men, der er angiveligt intet politi eller banker kan gøre, hvis en høflig anmodning ikke virker.

    Når det være sagt.
    Hun er/var din veninde. Den ene af jer skylder den anden penge, når depositum regnskabet er gjort op. Det skal være aftegnet indenfor 14 dage fra fraflytning.
    Så jeg havde ikke brugt energi på den kamp. Bare overført mindre når de 3.000 mindre, når det endelige regnskab gøres op.

    Det her er vel bare en huskekage...?


  • #28   5. aug 2017 Hvad vil det ikke koste i tid, mental energi og penge at lave et civilt søgsmål?
    Eller, bare koste i mental energi og knuste sidste stykker af venskab, hvis man truer med civilt søgsmål??

    Det vil blive nogle omkostningstunge penge...

    "Vælg dine kampe med omhu".
    Indenfor få dage skal din veninde alligevel modtage sin del af depositum, så lad det dog vente.


  • #29   5. aug 2017 Venskabet er ødelagt i forvejen, så det bekymrer jeg mig slet ikke om. Hun skal slet ikke have så mange penge tilbage i depositum, som hun tilbageholder. Så uanset hvad skylder hun mig penge.

    Og jeg ligger mere end gerne tid og energi i at få mine penge tilbage, det er faktisk slet ikke til diskussion. Jeg er ikke typen man behandler uretfærdigt. Jeg skulle blot vide, hvordan jeg bedst tackler det her, og så vidst jeg kan forstå er et civilt søgsmål den bedste mulighed. Heldigvis har jeg nogle gode familieadvokater bag mig, som jeg helt klart vil kontakte. Jeg er super glad for jeres kommentarer, det har uden tvivl sat nogle tanker i gang smiley


  • #30   6. aug 2017 Doktor - hvis dette kan falde under småsager, så er det ikke omkostningstungt at køre en sag på det. Det var netop pointen, da man lavede denne mulighed, at det skulle blive muligt at køre sagen hurtigere og billigere.

    Og det fremgår flere steder, at 3000 kroner overstiger det beløb, som veninden skulle have tilbage i depositum. Og så er det tilmed blevet en principsag for TS.
    Om man er enig i at køre en sag eller ej må man jo selv om, men i hvert fald behøver det ikke blive en kæmpe udskrivning, selv hvis man taber.


  • #31   6. aug 2017 Hm...
    What to do, når man bliver vækket og ikke kan falde i søvn igen?

    Hvis man går ud fra, at 3/4 af deres depositum går til at male mv og de har givet 8.000 kr hver, vil jeg forvente at de får et par tusinde tilbage hver. Om det så er 500 eller 3.500 pr næse ved jeg ikke. Men de har regnskabet tilbage snart, for udlejet skal lægge regnskab for udflytning efter 14 dage. Dvs i udgangen af næste uge er det endelige regnskab opgjort.
    Så, ja, den tidligere roommate har penge stående, som står der ved en fejl. Men det var ikke roommaten, der startede den fejl, men kører man konflikten op kan selv deling af depositum blive gjort svært.
    Og hvorfor vil roommaten ikke sende penge tilbage? Mangler der tillid? Er der gensidige tillidsbrud?

    En småsag koster et gebyr - er det 300 eller 500 kr? Derudover koster det også forberedelse at sætte sig godt ind i argumenter, regler mv. Er det et dagsværk? Måske også en halv eller hel fridag til selve sagsfremstillingen??
    Jeg har aldrig prøvet en civil sag, indrømmet. Men jeg har prøvet at vidne i landsretten. Det kostede en arbejdsdag at møde op, en dag til forberedelse, timer jeg skulle indhente senere og tabt løn. Jeg havde ingen følelser på spil, ingen gebyrer, men det kostede alligevel at skulle i retten, selvom jeg bare gjorde min borgerpligt.
    Men når gebyr (500?), hvad der skal overføres i depositum (500+) og tabt løn gøres op (et dagsværk+) , så er den økonomiske gevinst lille. Er den emotionelle gevinst større end det mentale energiforbrug?
    Det ville det ikke være for mig.
    ... Jeg ville bare straffe ved at sende nogle eder og forbandelser i vedkommendes retning, og så give den ultimative straf! Idioter må undvære mit selskab!!
    Halvt i spøg, halvt i alvor, men findes der nogen værre straf end at miste en ven??

    Hvis dether køres i retten, kan man Max vinde 1500 kr og det er ikke indsatsen værd set fra en rationel vinkel. Det er fair nok at handle på følelser, men så skal man bare være ærlig og sige det højt.
    Og handler det om følelser, bør man måske hellere spørge hvad problemet egentlig er. En retssag kan øge konflikt niveauet, og bearbejder ikke den primære konflikt.
    - Og man kan ikke forvente at kunne tvinge folk til at flytte penge tilbage, når de er sat ind på en andens konto...


  • #32   6. aug 2017 Du må heller sende en torpedo ud efter hende smiley

    Mvh TT


  • #33   6. aug 2017 Jo jo det er måske mere bøvl end det er værd for 3000 kr. Men hvis det for TS er en principal og venskabet længe er afskrevet, så betyder det jo ikke noget, hvis gevinsten i sidste ende vil være ret lille.

  • #34   7. aug 2017 det såkaldte venskab ville jeg også skrotte og sagsøge hende. hun udnytter dig og det ville jeg ikke finde mig i. Og ville godt kunne leve mit liv uden hende i det.

  • #35   8. aug 2017 Mit brev og mine forældre hjalp heldigvis på sagen, så nu har jeg fået både mine penge tilbage og nøglen til lejligheden. Og hun har fået det beløb, som hun skal have tilbage. Vi kunne desværre ikke have en ordentlig dialog omkring det hele, men heldigvis hjalp det, da mine forældre blev indblandet smiley

    Og jeg har ikke tænkt mig nogensinde at kontakte hende igen. Det venskab er fuldstændig afskrevet for mit vedkommende.


  • #36   8. aug 2017 Godt i trods alt fandt en løsning, selvom at sige "til glæde for alle parter" måske vil være at strække den for langt smiley
    Så er det bare med i en fart at få overført de penge, hun rent faktisk skal have, så sagen kan komme ud af verden


Kommentér på:
"Veninde" tilbageholder mine penge

Annonce