{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.379 visninger | Oprettet:

Hesteejerens største frygt... Langt... {{forumTopicSubject}}

Hej Hg.
Jeg opretter dette emne til dels for at få det ud af systemet og også for at I kan dele jeres historie. Den handler om usikkerheden, frygten, forløselsen og glæden. At en morgen kan indeholde alle disse følelser bare på få minutter. For første gang her på HG's historie må JEG faktisk bede om at negative kommentarer frabedes. Da dette virkelig var en følelsesmæssig hård omgang for mig. Og at jeg også har det lidt hårdt på andre områder i livet pt. Gjorde denne morgen til en hård morgen... Nu til historien.

Jeg kommer ind i stalden og der møder mig et skønt syn. Alle tre ligger fredeligt ned og sover. Tindur ligger fuldstændig fladet ud. Jeg får taget et par billeder af denne skønne og sjældne begivenhed. Og går hen til Tindur. Han rejser hovedet og jeg sætter mig ned for at hygge. Så kommer usikkerheden da han lægger sig fladt ned igen, stønner og puster næsten ikke, og han bliver liggende.. Frygten griber mig for dette er ikke typisk for den nervøse Tindur. Jeg rejser mig hurtigt op og render over til hans grime. Jeg skynder mig tilbage til ham og han rejser sig, ryster sig og pruster tungt... Han fejlede intet men han er nu så tryg at han godt kan sove fladt med mig siddende sammen med ham. Lettelsen og forløselsen kommer og jeg begynder at græde. Jeg er SÅ LETTET over at han ikke var ved fare. Og så kom glæden over at han nu er så tryg at han godt kan sove fladet ud. Jeg stod og holdt om ham og græd af lettelse før jeg kunne komme i gang med dagens staldarbejde.
Lidt fjollete ja..Men når han betyder ALT for mig, og jeg har mistet før, og er inde i en dårlig periode. Så skulle der ikke meget til.

I må meget gerne dele og fortælle om hvornår frygten har grebet Jer hvor der ingen grund var. smiley

Her et billede af morgenens sovetryner. smiley

Mvh TT


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hesteejerens største frygt... Langt...
  • #1   16. jun 2016 Må erkende at jeg ikke sådan gribes af frygt. Faktisk er det værste jeg kan forestille mig at de render ud foran en bil.

  • #2   16. jun 2016 Så er du rigtig heldig smiley

    Mvh TT


  • #3   16. jun 2016 oplever det alt for tit desværre??, mest med andres heste faktisk men kender absolut godt følelsen;)

  • #4   16. jun 2016 Ja det er jeg.
    Jeg er ikke bange for at miste mine dyr, jeg har ikke lyst til det og jeg ved jeg bliver trist. Hvis tiden er inde så er det sådan. Mit liv fortsætter og bliver ikke ødelagt.
    Jeg ved godt det lyder koldt, men ingen lever evigt. Så når tiden er inde håber jeg bare at det er hurtigt overstået.


  • #5   16. jun 2016 Ej hvor dejligt, at Tindur nu er så tryg, at han kan nyde sin lur maksimalt smiley

    Jeg kan nu godt forstå, at man lige får et sug i maven, hvis hesten normalt plejer at stå på benene to sekunder efter at man vækker den - og at den så bare ligger flad.

    Caspian plejer at blive liggende, når jeg kommer ind i stalden om morgenen - han bruger lige lidt tid på at vågne smiley
    Pinot står op et splitsekund efter jeg kommer ind af stalddøren - og vrinsker efter morgenmad. De gange han er blevet liggende har han haft opløb til vindkolik - så ved ham får jeg også et sug i maven, hvis han ikke er på benene med det samme.

    Mvh Charlotte


  • #7   16. jun 2016 Årh, dejligt at han føler sig så tryg nu! :')

    Engang da vi skulle tage hestene fra fold gik vi en anden vej end vi plejer, og skulle ud igennem et led af ståltråd, og ikke bare snor - og ståltråd "krøller" jo på en lidt anden måde, samt siger en lyd .. Min mor gik først ud, og smed leddet lidt væk, så der lige var plads til at hendes hest kunne gå ud. Copy var bange for hegnet, og gik ikke bare med, så jeg ville samle leddet op og smide det længere væk, men han træder på det (der var ikke stød i!). Jeg forsøger at løfte hans ben op og bakke ham da han pludselig panikker, sikkert på grund af lyden, og render. Hegnet sidder fast om hans bagben og han trækker det med da han løber. Ståltråd! Det kunne have revet hele hans ben op. Og ikke nok med det løb han ud mod hovedvejen, i mørke og regnvejr. Tror aldrig jeg har været så bange! HELDIGVIS skete der ikke noget med hans ben, og han stoppede så snart det gik op for ham at han var fri for hegnet. Stod og tudede og krammede ham i tyve minutter bagefter, for hold nu op hvor var jeg lettet! Jeg havde allerede forberedt mig på at han skulle aflivet pga. brækket ben eller lignende, da han rendte med hegnet..
    Så nu er jeg blevet helt paranoid når det kommer til hegn og snore smiley


  • #8   16. jun 2016 Kender følelsen TT. Hvis min hest pludselig lå ned på fold eller i boks, så ville jeg også blive dybt bekymret. Men jeg lider også generelt af katastrofe tanker, så der skal sjældent ret meget til, før jeg "trigges".
    Jeg er også den bekymrede hesteejer. Går hesten anderledes end den plejer? Er den pludselig mere sløv? Mere stiv på den ene volde? Ja, så skal jeg nok blive bekymret smiley


  • #9   16. jun 2016 Frida N: jeg har også oplevet at min hoppe løb med hegnet x_x
    Hun løb ud på marken ved siden af folden og hegnet sad bare godt fast om hendes bagben. Heldigvis fik vi hende fanget og fik hegnet af - hun slap med et par skrammer. Men nøj hvor var jeg også bange, især fordi hun var så panisk at det tog ret lang tid at fange hende. Efter den episode har vi skiftet alle over til rigtige låger på alle vores folde - i frygt for at det skulle ske igen


  • #10   16. jun 2016 den der med om hestene ligger ned flat eller hvis de ruller sig det får klokker til at ringe

    så jeg stopper altid op og kigger om de ryster sig bagefter eller om de rejser sig hvis jeg går i mod dem


    og det er ligegyldigt om det er min egen eller en fra stalden

    hvis det er en random stald hvor hesten ruller sig holder jeg også øje og er klar til at vende cyklen eller bede de gamle om at vende rundt så vi kan sige det til dem


  • #12   16. jun 2016 Jeg er selv meget opmærksom på evt forandringer og tjekker gerne op en ekstra gang, hvis jeg tror jeg ser noget. Tilgengæld er jeg blevet rimelig hårdfør overfor heste der løber. Jeg synes egentlig jeg er blevet god til at aflæse hvad næste træk er for hesten.

    Dejligt at Tindur er blevet så afslappet - og lækkert at se at der er god plads i løsdriften smiley


  • #13   16. jun 2016 glæden ved at sam endelig var ved at blive god på tur - usikkerheden ved at han så en lille flok køer - frygten da han hopper i grøften - lettelsen ved at han kom uskadt op igen - og glæden ved at han kom fordi køerne, og en meget større flok sener hen, puuh den hest har godt nok også givet mig nogle forskrækkelser smiley

  • #14   16. jun 2016 Der skal vitterligt ingenting til før jeg bliver nervøs efterhånden. Men min har os været rigtig syg op til flere gange, og det sidder bare i en, når man kommer ud og finder sin hest, der har 41 i feber, hiver efter vejret og gennemblødt af sved.
    Jeg er så bange for at miste ham, så hvis han opfører sig det mindste unormalt, så ringer alarm systemet hos mig.


  • #15   16. jun 2016 Min største frygt pt. (jeg gruer hver gang jeg cykler ned til hende) er at komme til en rullende hest, som har smidt sin mundkurv og har ondt i mavsen!
    Jeg er virkelig nervøs for det... Jeg ved nemlig, at selvom der er lavet en aftale om det, så vil staldejer ikke gå ekstra for at give hende den på igen.


  • #16   16. jun 2016 kan huske for 4 mdr. siden eller lignende... Jeg var lige blevet færdig med at strigle en rimlig dyr hest som var til salg, og så ser jeg at den står og tygger, som om den havde noget plastik i halsen... Kommer så i tanke om den måske havde slugt striglen, da jeg smed den på jorden for at bruge en anden... opdger, at jeg står med striglen i hånden efter 3 minutter, og efter få øjeblikke spiser den bare videre... jeg var ved at ski** af skræk smiley

  • #17   16. jun 2016 Mit er ikke hesterelateret, men sidst jeg virkelig blev forskrækket uden grund, var første gang min søn sov igennem. Han plejede altid at vække mig 2-3 gange om natten, så da jeg vågnede klokken 8 gik jeg totalt i panik. Jeg fløj ud af sengen og ind til ham. Forberedt på at han ikke trak vejret, allerede med 112 ringet op. Og så lå han bare og sov smiley

  • #19   16. jun 2016 Tine S - den frygt kender jeg også... Og nogle gange bliver man stadigvæk bange selv om de bliver større smiley

    Det er rigtig godt at høre at det ikke kun er mig der bliver bange.. smiley

    Mvh TT


  • #20   17. jun 2016 Det sker tit. Jeg er en ret så meget pylremor. Jeg har bare lært mig selv liiiige at trække vejret inden jeg går i total panik. Jeg kan jo ikke pakke barnet ind i vat og bobleplast, selvom jeg gerne ville smiley

  • #21   17. jun 2016 Jeg er lidt dobbeltmoralsk på dette punkt.. For er det andres heste, holder jeg altid hovedet koldt, og er tager ikke forhastede konklusioner. Men er det min egen, så er alt lige pludselig galt over ingenting - så kender udmærket følelsen smiley

  • #22   17. jun 2016 Trine - ha ha ja det er lige præcis sådan jeg har det også smiley

    Mvh TT


  • #24   18. jun 2016 Hehe nope kender det ikke.. Mine heste er bare alt for trygge åbentbart haha eller for dovne vælg selv =D



    profilbillede
  • #25   18. jun 2016 Jeg blev vækket kl 02 i nat af min mand, der kom ind og sagde, at der holdt politi og falckvogne nede på vejen - og at de gik rundt og lyst med lommelygter. Så han syntes lige vi skulle kigge efter mine to heste, som går på døgnfold ud til den vej......
    Er du svimmer jeg kom ud af sengen i en fart smiley

    Vi fandt heldigvis hestene på folden, hvor de løb rundt og hidsede sig op over de blå blink og de blinkende lygter.
    Så kl 02 blev der "redt op" i boksene, og de kom ind og fik noget mad og noget ro.

    Puhaaaa ind til vi kunne se dem ude på folden, der var jeg godt nok nervøs - tænk nu hvis de var løbet ud, og havde været involveret i et trafikuheld.

    Mvh Charlotte


  • #26   18. jun 2016 Uha kender det godt!

    Det første halve år efter vi havde købt D, blev staldejer også forstyrret af samtlige piger, som mente at Dusty helt klart var syg! Han både lå ned, brummede og ville ikke rejse sig.. Dette gjorde han hver dag når de kom ind fra fold og havde spist...

    Efterhånden er det gået op for os at det eneste D fejler er alderdom.. :b Den gamle tager sig blot en middagslur, inkl. højlydt snorken, efter han har spist.

    Men én ting vil jeg blot advare dig imod TT! Lad vær med at vække dem! D blev vækket midt i sin middagslur, fordi han skulle have smed. Det var han bestemt ikke tilfreds med og udtrykkede sin mening ved at skide på smeden! :b


Kommentér på:
Hesteejerens største frygt... Langt...

Annonce