At besinde sig... accept af foskelligheder. {{forumTopicSubject}}

Hej HG.

Ja min frustrations tærskel er måske ikke den bedste pt.

Som de fleste af Jer ved så går jeg utrolig MEGET op i hestens ve og vel. At hesten kommer først ift. ALT Vi har hest for at give de et optimalt liv og ikke KUN fordi vi vil opnå noget til egen fordel.

I dag så traf jeg min gode venindes veninde. Vi skulle tilbringe en del af dagen sammen og hjælpes ad til et stævne de skal til.
Her klager så min veninde så over sin følhoppes mave og at den ikke ser ret godt ud nu hvor de skal bedømmes osv. Jeg har så rådgivet hende til at give meget mindre krybbefoder og give den en gødningsprøve da jeg tror den har orm som ikke bare forsvinder ved hvilken som helst ormekur (bændelorm o.l.)
Veninden rådgiver hende til at lade være med at give den hø/wrap/halm 2 dage før stævnet og hellere give mere krybbefoder for det gjorde hun fordi hendes blev så oppustede hvis de fik dette mere end to dage før de skulle i ringen.... Jeg blev simpelt hen så vred, jeg brummede højt og sagde at det skulle hun bestemt IKKE, (skulle virkelig tøjle mit temperament) og forklarede hende at det var galskab og hvorfor. Hun begyndte med at sige til den race så skulle man og pladder pjat Jeg svarede så at heste er heste uanset race og spiser ca. 18 timer i døgnet og har behov for ordentlig grovfoder i disse timer. Min veninde mærket nok hvor opbragt jeg blev og sagde at det er jo så mange forskellige meninger om foder som der er heste mennesker.. Men jeg NÆGTER at tro den er SÅ gal...
Derfor er jeg nødt til at spørge Jer...
Er dette NORMALT?? Foregår det virkeligt MEGET af dette??

Hvis I svarer ja..Hvor pokker er den viden blevet af som de fleste af os (tror jeg) besidder omkring fordring??

Mvh TT som igen er frustrerede og har rigtigt ond af nogle heste.