mørket {{forumTopicSubject}}

Jeg ser ud i tomrummet - jeg kalder, men hører intet svar, jeg skriger, tomheden slutter sig omkring mig. jeg begynder at løbe, nogle kigger på mig, jeg vender hovedet, men ser intet. jeg er forpustet, råber op i mørket, intet svar. jeg sætter mig ned, jeg bliver stadig betragtet, jeg hører intet, men jeg kan mærke at jeg bliver kigget på. jeg høre noget bevæge sig, det gemmer sig i mørket, det vil høre men ikke ses.
Der er så koldt, men alligevel ikke, jeg for gåsehud, der er helt vindstille, man alligevel ikke. Der er kun tomhed der puster. Et lys glimter længere fremme, jeg rejser mig op, mine ben sover og jeg er udmattet. jeg begynder at gå i mød lyst, det skinner så flot n funklende stjerne der vil røres, men jeg er så langt derfra, jeg sætter atter i løb, tanker om at blive overvåget og forfulgt er forsvundet et kort øjeblik - lyset glimter flottere og klarer nu da jeg kommer nærmere. Men med et mærke jeg atter følelsen af at blive overvåget, men alligevel ikke. Jeg bliver nervøs, har det noget at gøre med den lysende sten? jeg står stille et kort øjeblik, mærker trygheden fra det rolige mørke. Det er omkring mig på en mærkelig men tryg måde. selvom at jeg er udmattet og er træt, giver mørket mig alligevel energi til at fortsætte - hvordan skal jeg kunne beskrive det mørke der på en gang er kold og forladt, men også giver mig tryghed og kræfter til at forsætte mod det strålede lys? der er så mange tanker der flyver rundt i mit hoved, skal jeg give op? Jeg løber forvildet rund i det sorte tomme rum.