Stil! Rideskolehestens Liv! (den skriver i en dagbog) {{forumTopicSubject}}

Hej her er min stil! Og husk, Stavefejl er gratise! Her kommer den!

RIDESKOLEHESTENS LIV
d. 28/1 2010
Hej kære dagbog!
Da det er første gang jeg skriver dagbog, vil jeg starte med at præsentere mig selv:
Mit navn er Brownie og jeg er en vallak.
Jeg er 8 år og er en Tennessee Walker.
Jeg er 149 cm høj.
Nu til min dag:
Det startede som sædvanlig, med morgenmad kl. 8 og et kilo hø hmm.
Da vi alle sammen var færdige med at spise (vi er 23 heste og ponyer) blev vi lukket ud på marken. Der var ikke det mindste stykke med græs, så jeg prøvede at få en slåskamp i gang. Det virkede! Men så kom der en sur gammel mand og skælde os ud Øv! Da der var gået 3-4 timer, blev jeg hentet ind fra folden og der gik jeg og troede at jeg skulle ind og spise. Men nej! Jeg blev trukket direkte hen til spiltovene og blev striglet og sadlet op. Lidt senere kom en pige der kikkede nysgerrigt på mig. Jeg kunne mærke at hun var lidt nervøs men alligevel meget spændt. Hun kom stille og roligt hen til mig og lod mig snuse til hendes hånd. Hun hviskede i mit øre, at hun hed Anna og at det var første gang hun skulle prøve at ride. Jeg gik stille og roligt efter hende da hun trak mig ind i ridehuset. Hendes mor hjalp hende op og satte et trækketov i mit bid. Vi gik stille og roligt afsted og moren små snakkede med mig. Det var en dejlig ridetime. Anna gik og hyggede om mig mens moren og ridelæreren snakkede. Anna var meget sød og gav mig mange godbidder. Lige før hun gik hviskede hun: Det er dig og mig forevigt, Bownie! Jeg blev så glad at jeg var lige ved at stejle af lykke men jeg var bange for at skræmme hende, så jeg gjorde jeg ikke. Jeg blev bare lukket ind i min boks og fik noget at spise. Efter noget tid kom de andre ind og vi fik aftensmad og noget ”godnathø” at gumle på. Godnat!


D. 16/2 2010
Hej, kære dagbog
Det samme morgenmad og hø, MEN jeg blev ikke lukket ud. Anna og hendes mor kom men det gjorde ridelæreren ikke. Der var til gengæld en mand der vist ejede rideskolen. Jeg hørte noget med ” ikke for dyr” og ” Han har jo meget erfaring med børn”. De kom ned til min boks og Anna trak mig ud. Jeg blev stillet i spiltovet og hun begynde at stigle mig. Som altid småsnakkede hun med mig. Jubiiii, hun havde et æble med. Et stort, dejligt, rødt æble. Men hun tog selv en bid, så jeg trode at hun selv ville spise det, men det gjorde hun ikke. Mmmmm Det smakte rigtig godt! Så kom ham den underlige mand og Annas mor ind og så på mens Anna sadlede mig op. Hun havde allerede lært at ride selv så moren hjalp hende bare op og så gik hun ud igen. Anna er
en meget dygtig rytter, så jeg gjorde alt hvad hun bad mig om. Efter et kvarter (cirka) begynde jeg at trave og lidt senere igen begynde vi at gallopere. Jeg hørte igen ham den underlige snakke med Annas mor. Han sagde: "Hun rider ham jo rigtig godt men det er der jo også andre der gør". Annas mor svarede: " jamen de passer jo så godt sammen". Sådan blev de ved med at diskutere. Det sidste jeg hørte var moren der sagde: " Jeg vil give 25.000 kr. for ham". Nå, nu var Anna færdig med at ride, og jeg stod ude i spiltovene og Anna striglede mig. Manden sagde noget med mindst 30.000 for ham. Anna var færdig og jeg blev lukket ned i min boks. Moren og manden kom ned til min boks og snakkede. Manden " jeg vil kun gå ned til 27.000 og ik èn krone mere!". Annas mor " Jamen jeg kan betale 25.000 kontant? Farvel, det var det enste manden sage da han gik. Da moren fortalte Anna at hun ikke måtte købe mig, begynde Anna at græde. Hun gik ind til mig og lage armene om min hals, mens hun græd ind i min pels. Noget tid senere kom hendes mor og trak hende ud. Anna blev ved med at grøde og hendes mor havde også lidt blanke øjne. De gik ud til deres kørende tingest og kørte væk.


D. 17/2 2010.
Hej dagbog, jeg har valgt at kalde dig for Sofia.
Mens jeg stod og spiste mit morgenmad, kom Anna og sage farvel. Men jeg vidste jo ikke hvad det betød så jeg spiste jo bare videre. Moderen kom og hentede Anna. Igen begynde hun at græde. Hun nærmest skreg da hun blev trukket ud af min boks. Farvel, hvad mon det betyder? Nå det er nok ikke noget vigtigt. Da jeg blev lukket ud, havde jeg en underlig følelse i min mave. Det var som om at der snart ville ske noget der ville endre mit liv. Dagen gik uden at der skete noget. Da jeg så blev lukket ind og lyset var blevet slukket, kom den følelse igen.


D. 27/2 2010
Hej Sofia!
Hun kom ikke idag. Hvorfor, har jeg gjort noget, hvad er der sket, er det min skyld? Alle de spøgsmål fløj igenem mit hoved men den der sage "Er det min skyld" fyldte hele mit store hoved. Jeg begynde at få ondt i min mave og i mit hoved. Da den gamle mand kom for at lukke mig ud, vende jeg røven til og lage mine ører ned. ARRRRRRRR jeg har så ondt i min mave! Hjælp!!!! Jeg vil kun have Anna og hvis hun ikke kommer så dør jeg! Jeg vil have Anna! Godnat!


D. 31/2 2010
Hjælp Sofia!
Anna er ikke kommet indnu og min mave er ved at brænde op. Dyrlægen kom idag og bedøvede mig. Dejligt, ikke flere smerter. Bare det kunne blive ved forevigt. Hun mærkede på min mave og sage at der ikke var noget at mærke. De fik mig hevet op og hev mig ud i en trailer. jeg hader ellers trailere men lige der hvor jeg ikke havde nogle smerter gik jeg stille og pænt op og stillede mig til at sove. Jeg kom ind på et sted hvor der lugtede rent. De gav mig noget mad der lugtede så godt at jeg nærmest blev nød til at spise det. "Man hvor er jeg træt" var det sidste jeg tænte før at jeg faldt i en dyb dyb søvn.




D. 7/3 2010
Hej Søde Sofia!
Jeg har det lidt bedere men jeg savner stadig Anna! Dyrlægen sage at der ikke er noget at se men om der måske er noget eller nogle jeg savner? Jeg tænte bare, jo jo jo der er jo Anna!!!!!! Damen der var taget med, fortalte at der var en pige der hed Anna som jeg havde at meget tæt bånd med, men at Anna så var stoppet fordi de ikke måtte købe mig. Dyrlægen foreslog at de måske kunne kontakte Anna og spørge om hun ville komme ud og sige hej? Jeg tænte bare yes gør det! Jeg hørte at de snakkede med en og gav den person adressen til det sted hvor vi er nu.

D. 8/3 2010
Kære Sofia
Jeg hørte en dør smække og hørte døren ind til den stald hvor jeg stod åbne. Jeg tænte bare at det var endu en dame med nåle eller noget andet der skulle noget med mig...... AAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRRR der var Anna!!!!!!!!!!!!!!!!!! Jaaaaaaaaaa hun er kommet jubiiiii........ ÅÅÅÅÅÅHHHHHHHH hvor er det dejligt at se hende igen!!! Hun løb hen og krammede og kyssede mig. Hun græd igen og nærmest råbte at hun elskede mig! Og ved i hvad jeg elsker også hende.



D. 10/3 2010
Kære elskelige, søde og rare Sofia
Hun har købt mig! Ja nærmest fået mig. Det er så dejligt at være hjemme og jeg æder ALT mit mad. Hun koommer hver dag og rider, hygger og nusser med mig. Og men mest af alt: ELSKER MIG! Jeg elsker hende så højt.





D. 6/12 2025.
Farvel Sofia
Jeg skal dø og det ved jeg godt, så farvel og på gensyn.
Det sidste jeg hørte, var Anna der hviskede: "Det er dig og mig forevigt, Brownie. Du vil altid være min lille engel


Kæmpe tillykke til dem der har kæmpet sig igenem!
Kom Bare, Med både ris og ros!