døde mennesker {{forumTopicSubject}}
Ja jeg smider lige noget af et emne op. Jeg har sådan et forkvarkled forhold til døde mennesker, jeg er faktisk bange for dem og jeg vil for alt i verden ikke være alene med et dødt menneske. Jeg er lige blevet 19 og arbejder som afløser på et plejehjem, hvor det jo sjovt nok kun går én vej. Jeg fik arbejdet i oktober 2012, min sidste vagt var i sommerferien, hvor en beboer var meget syg, jeg var ualmindelig lettet over, at jeg ikke skulle være på den afdeling den dag, da beboren var lige på toppen til at tage afsted. siden sommerferien er endnu en død. Altså er der to der er forsvundet imens jeg ikke har været der siden august. Idag da jeg lige har givet eftermiddags kaffen i min ende, bliver jeg kaldt ned til den anden ende. En beboer har slim i munden og der bliver ved med, at komme noget. Jeg blev kaldt derned da hun skal liftes, vi lifter hende op og hendes ansigt hænger. hun er helt skæv og selvom jeg ikke er uddannet eller har særlig meget livserfaring kan jeg godt se at den er gal. Hende jeg er sammen med går så ud og ringer efter assistenten, jeg kommer over i den anden ende. 20 min efter har jeg fri, jeg går ned for at give rapport og dér køre ambulance folkene afsted med beboeren. Chancen for at det er en blodprop, lyder jo rimelig stor, og jeg ved jo godt at det ikke er noget man nødvendigvis dør af.
Men det at se beboeren i dag, som h*n nu så ud, gav mig helt ondt i maven. Og hvis jeg en dag kommer ind til en beboer, som er død ved jeg slet ikke hvad jeg gør, jeg får selvfølgelig fat en fast uddannet. Men jeg ved ikke hvad jeg gør af mig selv.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg så lidt gysere af og til da jeg var yngre, at jeg har det her forkvaklede forhold til døde mennesker. Jeg vil senere hen gerne være sygeplejerske også der nytter det jo heller ikke noget, at man går og har ondt i maven for at se et dødt menneske. Da min farmor døde for 3 år siden var jeg inde og se hende, hun så jo lige fredfyldt ud som hun lå der, men der var min far og onkel også med inde og se hende.
Så hvad gør jeg ved det her, jeg har i dag virkelig tænkt over hvad der sker hvis jeg en dag, kommer ind til en død beboer, jeg får helt ondt i maven. Jeg er jo virkelig glad for mit arbejde og vil ikke af med det. Hvad har i af bud eller tanker?
sep 2013
Følger: 7 Følgere: 7 Heste: 3 Emner: 1 Svar: 3
nov 2004
Følger: 165 Følgere: 286 Heste: 7 Emner: 151 Svar: 1.349
Jeg vil dog mene, at jeg ikke synes du lyder moden nok, til at arbejde på et plejehjem, hvis du har det sådan der du skal ihvertfald over din frygt asap
nov 2005
Følger: 62 Følgere: 95 Heste: 3 Emner: 23 Svar: 1.338
Jeg har arbejdet på psy.plejehjem i 14 år så har oplevet det nogle gange, inden den første gang havde jeg det lige som dig
Men når først man står i det reagerer man uden at tænke over det, for inderst inde ved man hvad man skal gøre.
Bagefter bliver man faktisk overrasket over HVOR fredfyldte de er ?? når man har kendt dem og ser dem som døde, kan man virkeligt se hvor hårdt livet til sidst har været for dem?
Du skal selvfølgelig ikke være alene med en død beboer? du skal som det første hente assistance...:-)
Lad vær med at ødelægge din arbejdsdag med at tænke på det, for du vil helt automatisk vide hvad du skal gøre i situationen HVIS den opstår
jul 2012
Følger: 16 Følgere: 18 Heste: 2 Emner: 22 Svar: 398
Hvorfor er jeg bange?
Hvad sker der når jeg bliver bange?
apr 2008
Følger: 6 Følgere: 7 Heste: 1 Emner: 36 Svar: 1.110
okt 2006
Følger: 46 Følgere: 104 Heste: 6 Emner: 236 Svar: 5.172
Sascha, som sagt er jeg også kun 19 år og har ikke den store viden indenfor faget da jeg ikke er uddannet jo, udover det er det jo også begrænset hvad man får af livserfaring på bare 19 år. Skulle det ske en dag imens jeg er der, kunne det faktisk være en god ide at spørge om jeg kunne komme med ind at se, som du siger.
Dorthe, som sagt ved jeg jo godt, at jeg skal hente en uddannet fast som arbejder der, men det er bare tanken om, at være den første der finder en død beboer der skræmmer mig.
okt 2006
Følger: 46 Følgere: 104 Heste: 6 Emner: 236 Svar: 5.172
det der nok også har sat tankerne igang, var at en af de faste i dag, da vi snakkede om, at det 'kun' er gået to bort på 1 år + var at hun sagde, at der nok snart ville komme et ordentligt ryk.
nov 2004
Følger: 165 Følgere: 286 Heste: 7 Emner: 151 Svar: 1.349
At gøre en beboer i stand og være med på sidelinjen i form af kontakt til pårørende, evt bedemand og kontakt med bedemanden når han kommer, synes jeg er enormt spændende
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 8 Heste: 1 Emner: 7 Svar: 395
Hvis man i din alder ved, at det er det, man vil, så er du bestemt moden til opgaven. Jeg er i dag praktikvejleder og har været i jobbet i tre år. Jeg frygter ikke længere at komme ind til en, der er gået bort, men kan huske, at jeg gjorde det i starten, selv da jeg var uddannet osv.
okt 2006
Følger: 46 Følgere: 104 Heste: 6 Emner: 236 Svar: 5.172
Men ja, jeg vil i hvert fald overveje at spørge om jeg må være med, jeg tror i hvert fald at jeg vil spørge om jeg må komme med ind og kigge, hvis det en dag skulle ske.
Bettina, jeg har faktisk ikke en eneste overvejelse, det er det jeg vil
men det lyder godt, og jeg håber da jeg kommer mig over min skræk, det bliver jeg i hvert fald nok nød til.
nov 2004
Følger: 165 Følgere: 286 Heste: 7 Emner: 151 Svar: 1.349
maj 2005
Følger: 114 Følgere: 112 Heste: 3 Emner: 103 Svar: 3.697
Jeg synes hvis det kan lade sig gøre, at du skal bede en af de fast ansatte til at vise dig en der er død. Det er ikke så slemt, som man går og tror, det at man ser en lide er frygteligt, men når personen er gået bort, vil du ligge mærke til, hvor fredfyldt det hele pludselig er blevet.. Det klart man bliver skræmt af tanken, for man ved ikke hvad der venter.. Men det er altid oplevelsen op til der er hårdest, og sådan vil det altid være..
feb 2012
Følger: 57 Følgere: 28 Heste: 5 Emner: 55 Svar: 678
okt 2006
Følger: 46 Følgere: 104 Heste: 6 Emner: 236 Svar: 5.172
døde mennesker