{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
875 visninger | Oprettet:

døde mennesker {{forumTopicSubject}}

Ja jeg smider lige noget af et emne op. Jeg har sådan et forkvarkled forhold til døde mennesker, jeg er faktisk bange for dem og jeg vil for alt i verden ikke være alene med et dødt menneske. Jeg er lige blevet 19 og arbejder som afløser på et plejehjem, hvor det jo sjovt nok kun går én vej. Jeg fik arbejdet i oktober 2012, min sidste vagt var i sommerferien, hvor en beboer var meget syg, jeg var ualmindelig lettet over, at jeg ikke skulle være på den afdeling den dag, da beboren var lige på toppen til at tage afsted. siden sommerferien er endnu en død. Altså er der to der er forsvundet imens jeg ikke har været der siden august. Idag da jeg lige har givet eftermiddags kaffen i min ende, bliver jeg kaldt ned til den anden ende. En beboer har slim i munden og der bliver ved med, at komme noget. Jeg blev kaldt derned da hun skal liftes, vi lifter hende op og hendes ansigt hænger. hun er helt skæv og selvom jeg ikke er uddannet eller har særlig meget livserfaring kan jeg godt se at den er gal. Hende jeg er sammen med går så ud og ringer efter assistenten, jeg kommer over i den anden ende. 20 min efter har jeg fri, jeg går ned for at give rapport og dér køre ambulance folkene afsted med beboeren. Chancen for at det er en blodprop, lyder jo rimelig stor, og jeg ved jo godt at det ikke er noget man nødvendigvis dør af.

Men det at se beboeren i dag, som h*n nu så ud, gav mig helt ondt i maven. Og hvis jeg en dag kommer ind til en beboer, som er død ved jeg slet ikke hvad jeg gør, jeg får selvfølgelig fat en fast uddannet. Men jeg ved ikke hvad jeg gør af mig selv.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg så lidt gysere af og til da jeg var yngre, at jeg har det her forkvaklede forhold til døde mennesker. Jeg vil senere hen gerne være sygeplejerske også der nytter det jo heller ikke noget, at man går og har ondt i maven for at se et dødt menneske. Da min farmor døde for 3 år siden var jeg inde og se hende, hun så jo lige fredfyldt ud som hun lå der, men der var min far og onkel også med inde og se hende.

Så hvad gør jeg ved det her, jeg har i dag virkelig tænkt over hvad der sker hvis jeg en dag, kommer ind til en død beboer, jeg får helt ondt i maven. Jeg er jo virkelig glad for mit arbejde og vil ikke af med det. Hvad har i af bud eller tanker?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  døde mennesker
  • #1   8. dec 2013 Hvis du har det svært ved tanken om at se et dødt menneske, bør du nok skifte arbejde.. Det er jo frygteligt at gå med sådan en frygt, når den jo kan undgåes. Men tag en snak med en af de andre medarbejdere, jeg vil vædde med at de heller ikke synes det er særlig fedt, det kan jo være de kan give dig nogle midler til at overkomme frygten! smiley

  • #2   8. dec 2013 Nu er jeg uddannet assistent og mit bedste råd til dig, er at tage med en af dine uddannede kolleger ind til en død person, så du kan se din frygt i øjnene. Det er slet ikke så slemt, som man går og tror.
    Jeg vil dog mene, at jeg ikke synes du lyder moden nok, til at arbejde på et plejehjem, hvis du har det sådan der smiley du skal ihvertfald over din frygt asap


  • #3   8. dec 2013 jeg forstår godt din frygt... jeg har selv haft det sådan smiley

    Jeg har arbejdet på psy.plejehjem i 14 år så har oplevet det nogle gange, inden den første gang havde jeg det lige som dig smiley
    Men når først man står i det reagerer man uden at tænke over det, for inderst inde ved man hvad man skal gøre.
    Bagefter bliver man faktisk overrasket over HVOR fredfyldte de er ?? når man har kendt dem og ser dem som døde, kan man virkeligt se hvor hårdt livet til sidst har været for dem?

    Du skal selvfølgelig ikke være alene med en død beboer? du skal som det første hente assistance...:-)
    Lad vær med at ødelægge din arbejdsdag med at tænke på det, for du vil helt automatisk vide hvad du skal gøre i situationen HVIS den opstår smiley


  • #4   8. dec 2013 Du kan jo bruge din frygt til at udvikle dig selv.

    Hvorfor er jeg bange?
    Hvad sker der når jeg bliver bange? smiley


  • #5   8. dec 2013 Jeg kan godt huske frygten for at finde beboere døde og jeg gjorde det at jeg spurgte om jeg måtte være med til at klargøre og gøre pænt til de pårørende. Det hjalp mig rigtig meget, men jeg må indrømme at jeg stadig fik en knude i maven når jeg var i hjemmeplejen og de gamle ikke lukkede op som de plejede.

  • #6   8. dec 2013 Sissel, jeg vil være meget ked af, at skulle skifte branche. Jeg brænder for at lave noget med mennesker og jeg vil så gerne være sygeplejerske.

    Sascha, som sagt er jeg også kun 19 år og har ikke den store viden indenfor faget da jeg ikke er uddannet jo, udover det er det jo også begrænset hvad man får af livserfaring på bare 19 år. Skulle det ske en dag imens jeg er der, kunne det faktisk være en god ide at spørge om jeg kunne komme med ind at se, som du siger.

    Dorthe, som sagt ved jeg jo godt, at jeg skal hente en uddannet fast som arbejder der, men det er bare tanken om, at være den første der finder en død beboer der skræmmer mig.


  • #7   8. dec 2013 tine, jeg havde faktisk ikke tænkt det en tanke at være med til at klargøre, ja jo ikke engang, at spørge om jeg måtte komme med derind. Men det lyder jo på jer, som jer garvede, at det er noget man 'skal' gøre, se frygten i øjnene som man siger.

    det der nok også har sat tankerne igang, var at en af de faste i dag, da vi snakkede om, at det 'kun' er gået to bort på 1 år + var at hun sagde, at der nok snart ville komme et ordentligt ryk.


  • #8   8. dec 2013 Jeg er da 19 og uddannet assistent? smiley så mit råd er bare at se frygten i øjnene med en kollega. Det er slet ikke så slemt, som man gør det til i ens hoved smiley
    At gøre en beboer i stand og være med på sidelinjen i form af kontakt til pårørende, evt bedemand og kontakt med bedemanden når han kommer, synes jeg er enormt spændende smiley


  • #9   8. dec 2013 Jeg var 34 år, da jeg første gang så en død person og var i gang med social- og sundhedsassistentuddannelsen. Før det, var det virkelig også noget, jeg frygtede også selvom jeg var så gammel. Jeg talte åbent om det og fik lov til bare at kigge på, når de klargjorde en død dame, anden gang var jeg lidt med, så jeg gjorde det i mit tempo, nu er jeg heldigvis kommet over det. Men vær åben, det er helt normalt at have det sådan og får du set det et par gange, så finder de fleste ud af, at det er helt normalt og knapt så skræmmende.
    Hvis man i din alder ved, at det er det, man vil, så er du bestemt moden til opgaven. Jeg er i dag praktikvejleder og har været i jobbet i tre år. Jeg frygter ikke længere at komme ind til en, der er gået bort, men kan huske, at jeg gjorde det i starten, selv da jeg var uddannet osv.


  • #10   8. dec 2013 Sascha, ja du er 19 år, men du er da uddannet, du har været igang i noget tid og hver dag. jeg blev 19 for en uge siden og går i 3.g på stx, der får man altså ikke super meget erfaring inden for området, har kun weekendvagter ca. 4 vagter om måneden, så erfaringen kommer, men meeeget langsomt smiley

    Men ja, jeg vil i hvert fald overveje at spørge om jeg må være med, jeg tror i hvert fald at jeg vil spørge om jeg må komme med ind og kigge, hvis det en dag skulle ske.

    Bettina, jeg har faktisk ikke en eneste overvejelse, det er det jeg vil smiley
    men det lyder godt, og jeg håber da jeg kommer mig over min skræk, det bliver jeg i hvert fald nok nød til.


  • #11   8. dec 2013 Startede som 16-årig, så ja, erfaring kommer med tiden smiley synes det er rigtig fedt, at du har sat dig for at det vil du gerne opleve - mangler en thumbs up smiley her! smiley

  • #12   8. dec 2013 Jeg er selv Social og sundhedshjælper, og ja man oplever lidt af hvert i jobbet, og ingen dage er ens. Jeg er så i et udekørende team, hvor vi jo har mange gode borger, men ind imellem går det jo også bare stærkt den anden vej, når de bliver syge.. Jeg har endnu ikke i de 3,5 år jeg har været i faget, fundet en der "fløjet" over på den anden side. Jeg tror det med døden stadig et et tabu emne, noget som vi alle frygter på den ene eller anden måde..

    Jeg synes hvis det kan lade sig gøre, at du skal bede en af de fast ansatte til at vise dig en der er død. Det er ikke så slemt, som man går og tror, det at man ser en lide er frygteligt, men når personen er gået bort, vil du ligge mærke til, hvor fredfyldt det hele pludselig er blevet.. Det klart man bliver skræmt af tanken, for man ved ikke hvad der venter.. Men det er altid oplevelsen op til der er hårdest, og sådan vil det altid være.. smiley


  • #13   8. dec 2013 Hvis sygeplejeriske er din drøm, så FØLG DEN! Tror dog du bliver nødt til at bearbejde din frygt. Har selv en frygt for døde mennekser, men arbejder jo så (heldigvis) heller ikke med dem. Dog tog jeg ud og så min far i kisten for 3 år siden, og har ikke fortrudt det. Det ændrede også mit syn på det hele lidt, og tror faktisk ikke at jeg ville blive bange eller ked af det hvis jeg en dag så et dødt menneske - hvis det vel og mærke ikke er en man har et personligt forhold til, og det har man vel ikke altid som sygeplejeriske? smiley Held og lykke med det smiley Tro på din drøm smiley

  • #14   8. dec 2013 Jeg har nu besluttet mig for, at følge jeres gode råd, om at spørge om, at jeg kan få lov til, at komme med ind, om jeg så føler for det eller ej den pågældende dag. Det sværre er jo så bare at jeg kun er der 4-5 gange om måneden, så kan det jo godt gå hen at blive lidt svært at ramme lige den 'rigtige' dag. Jeg ved jo også at der er nogle der er ganske dårlig nu, og jeg har næsten hele julen. Ikke fordi jeg ønsker at det sker, men syntes et eller andet sted også det ville være rart at få det 'overstået'

Kommentér på:
døde mennesker

Annonce