GLÆDES INDLÆG - Heiwa Pictures {{forumTopicSubject}}

Mange af jer, ved helt sikkert godt, at jeg har kæmpet meget længe for at kunne få min egen hest.

Mange ved også godt, at det har været en hård kamp, og jeg har været tæt på at opgive MANGE gange.

Især fordi folk ikke troede på, at det ville kunne lade sig gøre.
Selv min nærmeste familie troede ikke på mig. Virkelig. Ingen.
Jeg var lidt alene i den her drøm, men jeg kæmpede videre.

Drømmen om at kunne sige "jeg tager lige ud til hesten.", eller "Jeg havde en fantastisk dag idag, hos hesten!" eller noget som "Jeg har købt nyt udstyr til hesten idag!"
Generelt bare følelsen af at kunne sige, at jeg endelig har min HELT egen hest. Bare at kunne snakke om det. Det må være fantastisk!
Også det at man selv bestemmer hvordan hesten skal behandles, eller trænes med, jamen det må jo være fedt!
Og man kan endda, være sikker på at hesten ikke pludselig bliver solgt uventet - for det er DIN beslutning!!

Hvertfald - kravene for at have egen hest var, at jeg selv skulle betale hesten, og betale for den om måneden. Derfor var et job nødvendigt. Min mor ville dog gerne bidrage med 300 kr. om måneden.

Jobbet startede jeg med at søge i slutningen af 2012 efter at have overtalt min mor med en oversigt for udgifter om måneden - og hoooold nu op hvor har jeg sendt RIGTIG mange jobsansøgninger ud.
HVER gang, fik jeg de samme svar "Du er ikke gammel nok", eller "Vi mangler pt. ikke personale." Skuffelse på hver gang.. Én af grundende til at jeg var ved at opgive.

Før sommerferien sendte jeg en jobsansøgning til det SIDSTE mulige sted, i omegnen. Jeg havde virkelig søgt alt, med samme svar - HVER gang.
Det svar fik jeg også denne gang - men der blev også sagt noget andet; "Vend tilbage, når du er blevet 15 år gammel - så vil jeg se om jeg kan finde en stilling til dig."

DEN sætning, ændrede ret meget for mig - jeg fik lidt mere tro på at dette kunne lade sig gøre, men alligevel ville jeg sådan gerne have et job i sommerferien, eller før min fødselsdag.
Det skete ikke.

En måned før min fødseldag skrev jeg til dem, og fik svar en uge efter - han ville lige finde ud af noget.
2 uger senere bliver jeg kaldt ind til samtale, så vi lige kunne snakke om jobbet osv.
Det gik SÅ godt, og jeg skulle komme igen den 21. oktober - min første arbejdsdag!

Hvertfald - det gik/går så godt på arbejdet og jeg elsker virkelig mine kollegaer! Vi kan godt joke, med de sure tjanser, så det bliver da lidt sjovere!

Jeg tjener så heldigvis nok til at holde hest, hvilket er endnu mere fantastisk!
Derfor begyndte jeg for alvor at kigge på hest, og fandt denne skønne hoppe - Blikka hed hun. Hun er en smuk brun/sort islænder på 2 år (3 til april.) Hendes forventede stangmål er 145 cm.
Jeg kom ud og kiggede på hende, og hun var helt igennem FANTASTISK!!!!

Vi blev hurtigt enige om at få lavet en handelsundersøgelse, selvom hun var så ung. Mine forældre især, ville gerne være sikker på at alt var helt iorden hvilket jeg forstår!
Der må ikke være noget værre, end når ens datter køber en hest, og der så kommer en hulens masse dyrlægeregninger, om man kunne have undgået ved at lave den handelsundersøgelse.

Handelsundersøgelsen blev lavet idag kl. 13.00 og jeg ringede til dem 16.00 fordi jeg havde været i skole, og derfor ikke havde mulighed for at tage telefonen da de ringede.
Hvertfald var der kun godt nyt - og hun GIK IGENNEM!!!!
Jeg kan slet ikke forstå det - især fordi jeg nu har kæmpet om at få en hest i over et år, og at alle faktisk tror på mig nu - hvilket de ikke gjorde før.

Jeg er lidt stolt over mig selv, det tør jeg godt indrømme, for jeg kan næsten gætte mig til at de fleste 15 årige får deres hest/heste betalt af deres forældre.
Nu er jeg jo så bare så "uheldig" at mine forældre ikke har råd til det.
Det har været træls - men jeg synes det har været så lærerigt for mig selv, og jeg tror jeg vil elske min kommende ismule ENDNU højere når man nu "kæmper" så meget for at holde den.

Tja - det var egentlig bare hvad jeg ville sige, jeg er så utroligt glad for at det ENDELIG er lykkedes mig!
Det er helt ufatteligt, og SÅ mærkelig en tanke!
Jeg er SÅ glad for at mine forældre lod mig gøre det her, for jeg har lært så meget, bla. at tage ansvar.
Jeg synes også at jeg er blevet mere moden på denne her oplevelse!

Men ja - jeg vil bare sige til alle jer derude, at hvis I virkelig VIL så kan I sagtens! Der kan komme nedture, men der vil også komme opture hvis du virkelig kæmper for det!

Hvis en 15 årig, kan overbevise sin mor, om at få en hest, ved at vise de udgifter der må være, anskaffe sig et job (trods nedture) og til sidst ende med at kunne købe hesten....

.....Så kan I SAGTENS!
I vil blive SÅ glade når I endelig har fuldført jeres mål, og stolte ikke mindst!

Jeg må indrømme at jeg også selv tvivlede på det - men der skete så meget, så jeg fik kampgejsten tilbage, og se! Det er lykkedes mig at få en hest!
Trods en stram opsparing, men det LYKKEDES!!!

Jeg er bare SÅ glad - det kan ikke beskrives. iiiiiiiih