Det der aldrig måtte ske, skete.. {{forumTopicSubject}}

Den 3. januar i år, mistede jeg min 26-årige fætter alt for tidligt i en bilulykke og det har påvirket mig meget psykisk.
I går havde vi været til Allehelgensgudstjeneste (der hvor navnene på alle de døde i sognet læses op) og bagefter var vi taget hen for at besøge min mormor på plejehjemmet.
Det var omkring kl. 16.00 da vi var på vej hjem igen. Vi kommer kørerne og sidder og snakker om, at vi skal huske at holde øje med rådyr på markerne nu hvor der er blevet stillet om fra sommer- til vintertid. Jeg kigger så ud af siden og ser to KÆMPESTORE kronhjorte og lige pludselig kommer den ene hen i mod os og jeg råber. Min mor når så at bremse op og den rammer ind i siden af bilen, flyver op og løber videre ind i skoven. Jeg gik fuldstændig i panik og var ude af bilen inden min mor nåede at standse helt, fordi jeg troede, det var et menneske vi havde ramt. Jeg begynder at græde FULDSTÆNDIG uhæmmet og vil bare ingenting. Bag os var en VVS-mand og en jæger som var utrolig flinke, holdte ind og hjalp os. Jægeren sendte en hund efter kronhjorten, som jo selvfølgelig ikke skulle rende og lide. Vi skulle kører 200 meter op til den nærmeste tankstation og jeg ville bare ikke køre, jeg blev så sur på min mor, men kunne jo ikke gøre noget.. Da vi kommer derop, sidder jeg og græder fuldstændig uhæmmet i lidt over en time, er slet ikke til at komme i kontakt med og vil ingenting.. TopDanmark henter så bilen, som er toltaltskadet og min far henter min mor, lillebror og jeg. Jeg bliver så kørt på sygehuset i Grindsted fordi jeg havde meget ondt i maven (omkring nyren), havde hovedpine og var selvfølgelig meget påvirket psykisk.

Da vi så kommer ind på sygehuset og jeg ser lægen, så går jeg fuldstændig i koma, begynder at bakke og græde i et forsøg på at komme væk derfra. Bliver så sendt med ambulance til Esbjerg og bliver undersøgt der. HELDIGVIS var der ikke sket noget med mine organer, så blev sendt hjem samme aften. Men min mor fik afvide, at de synes, der skal søges om psykologhjælp til mig..

Men vi fik at vide, at vi var meget, MEGET heldige. Havde vi haft mere fart på og min mor havde nået at prøve at undvige, var vi muligvis blevet dræbt.. Virkelig en uhyggelig tanke..

Så folkens, HUSK nu at holde øjnene på trafikken og hav seler på, det er SÅ utrolig vigtigt!

Dette er ikke et indlæg for opmærksomhed eller medlidenhed, havde bare brug for at komme ud med det og snakke om det..