Natteemne - Ånder {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg lige siddet og set DR's eksperiment - Alene i mørket.

Det var faktisk en rigtig god dokumentar, hvis man kan kalde det, det. Og den fik mig til at tænke.

Jeg er selv en af dem, der skider grønne grise, hvis jeg skal bevæge mig rundt i et mørkt ukendt rum. Eller for den sags skyld bare et mørkt sted. Jeg er meget påvirkelig i forhold til det overnaturlige, og derfor bliver jeg også meget bange, temmelig hurtigt.

Men da jeg så programmet igennem, kunne jeg ikke lade være med at tænke hvorfor?.
Hvorfor bliver man så bange? Selv hvis der skulle være noget overnaturligt på spil, så ville der jo ikke ske noget.. Det er jo ikke farligt. Nok mest uforklarligt. Men det er jo ikke farligt?

Eller er det?

Se svar (22) >>

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Natteemne - Ånder

Celina Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 87 Følgere: 74 Heste: 4 Emner: 157 Svar: 909

#1 31. okt 2013 Jeg er selv rigtig bange for spøgelser og sådan. Tror det er tanken om, at der er noget os mennesker ikke kan se, der skræmmer mig mest. Og selvfølgelig, at de er døde..
Line Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 91 Følgere: 72 Heste: 6 Emner: 353 Svar: 2.875

#2 31. okt 2013 Tror personligt på at ånder kan skade os, så det er nok grunden til at /jeg/ ikke kan klare dem. Jeg panikker fuldstændigt, hvis jeg oplever noget overnaturligt..

På et tidspunkt sidder min mor og jeg i stuen, og hører en ret svag banken på døren. Min mor går derhen, men kan intet se (døren udtil var åben). Den fortæstter så og til sidst kommer der negle på, og både min mor og jeg var klar på at hoppe ud ad vinduet, til vi fandt ud af at det var min lillesøsters veninde, (lille, lille pige) som bankede på, men hun stod så man ikke kunne se hende, og hun reagerede ikke på vores ''hvem er det'' ... Hold da op, vi sad begge med hjertet i halsen et godt stykke tid efter endda

Og så var der her forleden, hvor min lillesøsters fjernsyn tændte på mystisk vis om natten (efter klokken 1-2 stykker, for der var jeg ude og tisse, og jeg hørte og så intet).. Min lillesøster sov i stuen, så hun kunne umuligt have tændt det, + at det skruede op og ned for lydstyrken inden vi nåede at slukke det.. Møg klamt! Det blev så heller ikke bedre af at de andre tog på arbejde/i skole og jeg var alene hjemme indtil jeg selv skulle afsted... føj!
Maria N Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 56 Følgere: 72 Heste: 1 Emner: 80 Svar: 1.316

#3 31. okt 2013 Nøh, ved ikke rigtigt om jeg tror på ånder, er ikke specielt overtroisk xD! Men jeg indrømmer gerne at mine tanker kan løbe afsted med mig, når man er et mørkt sted alene, eller de andre i huset sover. Jeg tror det er fordi menneskehjernen er så udviklet, at den omgående forsøger at finde en forklaring på en lyd der måske eller måske ikke er der. Og kommer til at forbinde det med noget vi har set i en film, læst i en bog, drømt, et eller andet, og derigennem kommer vi meget hurtigt til at 'gejle' os selv op :P!
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#4 31. okt 2013 Jeg er ikke sikker på, at ånder ikke kan skade os. Hvorfor skulle de ikke kunne det, hvis de kan alt muligt andet?

Men tror måske bare, at jeg har set for mange gyserfilm, hvor ånderne er onde og skader folk. Så det er nok den slags jeg er mest bange for. Og så har vi jo nok bare en naturlig 'frygt' overfor det ukendt. Om det så er ånder eller ej, siger vores instinkt os nok bare, at vi skal være forsigtige, og derfor bliver man bange, når der sker noget, vi ikke kan sætte ord på.
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#5 31. okt 2013 CTS
Du har nok ret.. Men jeg tænker bare, om vi ikke er dumme, at være bange.. Om vi ikke i stedet (os der bliver bange), burde lære os at tænke rationelt fx.. I stedet for at avle på vores frygt..

Det er nok ikke noget jeg kommer til at praktisere, da jeg er en bangebuks, panisk og har paranoia. Men vi burde vel
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#6 31. okt 2013 Jeanette - Jamen igen, så tror jeg der er en grund til, at vi har det instinkt. Hvis vi var ligeglade med den slags, var der nok større risiko for, at man kom til skade. Og jeg tænker ikke kun ift. ånder og overnaturlige ting, men bare helt generelt. Nogle gange tror jeg det er en god idé, at lytte til sin mavefornemmelse.

Og nej, jeg mener bestemt ikke, at det er dumt at være bange, da det holder os fra at gøre farlige ting, der kan skade os. :o) Der sker jo ikke noget ved at være bange, så hvorfor nødvendigvis ændre det, med mindre det virkelig hæmmer én? :o)

Men ift. ånder - så tror jeg ofte at det netop er fordi vi prøver at tænke rationelt, at vi bliver bange. Vores hjerne prøver at finde en god grund, til de ting der sker, og når vi ikke kan det, eller den ikke virker god nok, så bliver vi 'bange' - ok, i nogle tilfælde er 'bange' nok lidt overdrevet. ;o) Hvis vi ikke tænkte over det - altså tænkte rationelt, ville vi nok bare acceptere, at nogen ting kan vi ikke forklare, og længere er den ikke. Men vi er netop 'programmeret' til at tænke rationelt, og vi går lidt i panik, hvis vi ikke kan finde en logisk forklaring eller løsning på alting. :o)

Gav det mening?
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#7 31. okt 2013 CTS
Det gav lidt mening.. Og alligevel er jeg lidt et spørgsmålstegn..

Fordi jeg tror egentlig ikke de uforklarlige ting som sådan kan/vil skade os.. Det er i hvert fald sjældent hørt.. Hvorfor skulle man så være bange for det?
Omvendt... Nu jeg sidder og tænker over det, så jeg Ånderne vender tilbage, mener jeg det hed med Ibi som vært.. Og da var nogle af dem selvfølgelig ondskabsfulde..

Men nogle gange tror jeg bare det er vores angst der får lov at tage over.. Tag nu mig, der som jeg skrev er meget let påvirkelig, og kan gå i spåner over ingenting.. Jeg bliver nødt til at sove med lyset tændt i nat, og er glad for at jeg har en kat til selskab, alene grundet dette emne, mine tanker og at have set den udsendelse..

Havde jeg nu set en gyserfilm, havde jeg ikke lukket et øje, og var der sket en overnaturlig ting var jeg død af hjertestop..

Men jeg burde da bare have et filter, som kunne beskytte mig fra mig selv.

Jeg kan naturligvis godt se det i de situationer, hvor det rent faktisk er farligt.. At hoppe ud fra en bro eller lignende..
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#8 31. okt 2013 Jeanette - Man er bange for det, fordi vi netop ikke ved hvad det er, og derfor heller ikke ved hvad det kan eller vil gøre. Vi har jo ingen idé om det, og derfor bliver man bange. Vi kan gætte på om det er farligt eller ej, men vi ved det jo ikke. :o)
Så jeg forstår godt at man blive bange - nogen mere end andre - og jeg tror, at det er helt naturligt, når der sker noget, man ikke kan forklare eller kender til. :o)

Generelt mener jeg, at det er sundt at være lidt bange og påpasselig, fordi det holder en fra at gøre farlige ting. Men når det er sagt, så skal det ikke hæmme én fuldstændig, og man kan helt klart også blive for bange - som du fx gør. :o) Ligesom folk der bliver panisk angst, når der fx sker mord eller kidnapninger, fordi man går og er bange for, at det sker for én selv. Sådan en frygt kan også tage overhånd, og blive alt for meget og overskyggende, ihvertfald i en periode, og det tror jeg heller ikke gavner en. For hvad skal man bruge den angst eller frygt til? Den kan ikke gøre nogen forskel alligevel. :o)

Så jo, du burde nok have et filter, der gør det muligt at holde det lidt på afstand. Men det tror jeg, at man kan øve sig på eller for hjælp til, hvis det virkelig er generende. :o)
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#9 31. okt 2013 CTS
Haha.. Ja du har helt ret... Ved ikke.. Overdrivelse fremmer måske også forståelsen i nogle tilfælde, og måske det her var et af dem.. Men jo. Jeg er nok "ængstelig" på mange punkter, og en bangebuks..

Jeg er fx også temmelig højdeskræk, og har taget min x-svigerfars udsagn til mig. Han er nemlig også meget højdeskræk. Han sagde nemlig, at han ikke stolede nok på sig selv til ikke at være det xD
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#10 31. okt 2013 Jeg kender det godt fra mig selv. :o) Jeg kan også køre mig selv fuldstændig op, over ingenting, og være nødt til at sove med lyset eller fjernsynet tændt, fordi jeg bliver bange. Jeg har altid været mørkeræd, så jeg sov faktisk altid med lyset tændt, indtil jeg kom op i konfirmationsalderen. :o)

Og jeg er også vanvittigt højdeskræk! Da jeg var yngre havde jeg en hems, og den første gang jeg skulle sove i den, rystede jeg af skræk, fordi jeg var bange for at falde ned (selvom der var rækværk), haha. Men faktisk et ret fedt 'citat', jeg har aldrig tænkt over det på den måde før. :o)

Der er rigtig mange ting jeg er bange for, men ofte fordi jeg har oplevet nogle ubehagelige ting. Pga. en voldsomt trafikulykke bryder jeg mig fx ikke længere om at køre bil, og der skal intet til, før jeg er sikker på at vi skal dø. :o) Det er enormt belastende.

MEN man kan godt gøre noget ved det. :o) Min mor vil have mig til hypnose pga. trafikulykken, fordi hun tror og håber, at det vil hjælpe. :o)
Ninna B Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 7 Følgere: 6 Heste: 1 Emner: 47 Svar: 321

#11 31. okt 2013 Jeg læste engang en undersøgelse der skrev at grunden til at vi er bange er fordi vi ikke ved hvad der kan vente os. Vi er bange for det vi ikke ved. Vi ved jo ikke om der kommer nogen eller noget og tager fat i os. Vi ved ikke om genfærd kan skade os, fysisk eller psykisk. Hvis vi hele tiden vidste hvad der var, så ville det jo ikke skræmme os mere. Håber det hjalp med at forstå
Ninna B Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 7 Følgere: 6 Heste: 1 Emner: 47 Svar: 321

#12 31. okt 2013 Ups havde ikke set at der var en der havde skrevet det samme
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#13 31. okt 2013 Jeg endte så med at få slukket lyset alligevel.. Det var ikke helt så galt
Men da jeg var yngre skulle jeg også altid have noget tændt. Oftest var det fjernsynet, som jeg satte timer på, så det slukkede når jeg var faldet i søvn.

Jeg havde slet ikke kommet op og sove i den hems Medmindre altså at der var en ordentlig trappe derop. Stiger kan jeg ikke arbejde med.. Også derfor at et høloft er et helvede for mig. Lige pt. har jeg heldigvis heller ikke noget

Jamen han var ret kvik ham min eks-svigerfar

Det lyder da ikke rart med en trafikulykke.. Håber da ikke der skete alt for meget..
Har selv haft en grum oplevelse i bil, og i lang til efter sad det også i mig. Jeg er dog ved at være ovre det nu.
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#14 31. okt 2013 Jeanette - nå, det var godt, så var det ikke så slemt alligevel :o)
Hemsen var ikke så slem, for det var bare en høj seng. Ligesom en køjeseng, hvor der kun var overkøje i :o) men jeg har altid haft sådan en, den her var bare højere og mere 'spinkel' end den anden. :o)

Nej, trafikulykken var ikke særlig rar, men heldigvis skete der ingen alvorlige skader på nogen af os, selvom bilerne var totalt smadret. Men der skal ikke meget til, før jeg bliver enormt bange. Bare et lille vindpust eller at chaufføren slingrer lidt. Ikke noget jeg ville have reageret på før. Håber også, at jeg snart kommer over det, men da jeg var føreren i den ene bil, sidder det nok ret dybt :o(
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#15 31. okt 2013 En køjeseng er ALT rigeligt for sådan en bangebuks som jeg.. Ikke engang de små skamler fra Ikea kan jeg lide at stå på, medmindre min pony står foran klar til at gribe mig x) Bruger nemlig sådan en til opsidning

Øvøv.. Det lyder bestemt ikke særlig rart
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#16 31. okt 2013 Haha, ja okay, så er du noget mere højdeskræk end jeg er. :o)

Nej, det var det bestemt heller ikke. :o(
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#17 31. okt 2013 Ævbæv... Ønsker for dig at du kommer over det
EHS Tilmeldt:
mar 2009
Følger: 171 Følgere: 152 Heste: 4 Emner: 218 Svar: 2.752

#18 1. nov 2013 Føj. Har det godt nok også svært ved sådan et emne her... Når jeg ligger her i mørket på min iPhone ovre i hjørnet af min seng, så kan man, mens man læser dette, hellere ikke lade vær med at tænke over det en ekstra gang. Jeg er 110% sikker på at der er en åndelig her i huset, og han følger mig hver evig eneste dag. Har utrolig mange historier med ham, som jeg ville ønske jeg orkede at skrive ned til jer... Men har det ikke godt i mørke, især ikke alene eller andre stedet end hjemme (ect. stalden, udenfor) uha. Skider en grøn høstmark af sådan en snak her
CTS Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 80 Følgere: 83 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.651

#19 1. nov 2013 Jeanette - Ja, det ønsker jeg også. :o)
*Jeanette & Konikken Masca* < 3 Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 68 Følgere: 62 Heste: 2 Emner: 450 Svar: 3.847

#20 1. nov 2013 EHS
Adr.. Lyder ikke rart.. Men du er velkommen til at dele historier, hvs du har lyst, og altså ikke bliver for bange af det
Kender det godt. Lige pt. oplever jeg intet, så jeg er rolig omkring det. Men de gange jeg har oplevet noget har jeg været i panik.
EHS Tilmeldt:
mar 2009
Følger: 171 Følgere: 152 Heste: 4 Emner: 218 Svar: 2.752

#21 1. nov 2013 Kan godt dele et par historier nu når det er lyst

1. For det første har jeg værelse lige ud til stuen, og da jeg var yngre havde jeg altid åben dør. En dag da døren var åben, det var nat, og jeg vågnede. Jeg kikkede på min mobil hvad klokken var, da jeg fornemmede noget ude i stuen.. (På den her tid af natten plejer jeg altid at drikke et glas vand eller gå på toilettet) jeg gik ud i stuen og kikkede, tænkte inde i mig selv om jeg orkede at gå ud i køkkenet og tage noget og drikke, men det orkede jeg bare ikke. Jeg lagde mig igen i seng, og jeg hører med det samme noget rasle uden for mit værelse. Jeg åbner øjnene og ude på den ene sofa sidder manden (min åndelige ven...) med et glas vand i hånden. Jeg tænkte jeg var blevet skør, og vendte mig derfor om. Alligevel blev jeg så nysgerrig, at jeg igen vendte mig om for at kikke. Han havde sat glasset på mit natbord, og stod nu i vinduet. Jeg kikkede på ham, og han forsvandt.

En dag på vej hjem fra hesten, var jeg hunderæd fordi det var mørkt, og 3 dage før var der en pige der var blevet voldtaget i byen. Der sad en meget skummel mand og kikkede på mig, og derefter begyndte at følge efter mig og snakke til mig. Jeg blev så bange, at jeg bare ønskede mig væk. Min åndelige ven suste så forbi mig kunne jeg fornemme. Han gav mit cykel et kæmpe skub op af en bakke så jeg kunne slippe væk fra den klamme mand - og det gjorde jeg også.

Mange dage hvis jeg er ked af det (har en fortid med selvmordstanker, har skåret i mig selv m.m), så kommer han forbi. Han kikker og jeg kan fornemme han holder øje og passer på mig. Han snakker ikke, men han prøver at røre mig. Fredag D.13 kommer han altid forbi og ligger min dagbog frem til mig - han ønsker jeg skriver i den hver fredag D.13.

Har utrolig mange historier med ham, og vil gerne dele dem, bare helst om dagen... Ikke fordi jeg er bange for ham eller noget der omkring, men jeg synes det er vildt. Helt vildt vildt. Men jeg holder virkelig af ham. Ville sådan ønske han kunne snakke.
Mimine Tilmeldt:
maj 2013
Følger: 78 Følgere: 68 Heste: 5 Emner: 43 Svar: 498

#22 1. okt 2014 Sorry mit MEGET sene svar

Så bare lige det her emne og fik lyst til at svare

Alt frygt fører til døden. Fordi vi bliver bange er fordi at vi er bange for at dø

Gå til toppen

Kommentér på:
Natteemne - Ånder

{{ group.groupName }}

Natteemne - Ånder {{forumTopicSubject}}