Den sejeste 5 års! + Hjælp til trailerlæsning! {{forumTopicSubject}}

Ja, tænkte at nu ville jeg lige dele min glæde og stolthed over min bette (host) fem års, og så lige spørge om hjælp mht. et meget nyligt opstået problem ..

Jeg købte i slutningen af Juni verdens skønneste 5 års! Hun er helt perfekt for mig, også selvom vi har haft nogle store diskussioner om hvorvidt vi skal løbe ad helveds til eller lade være .

Vi har gennem hele sommerferien redet dressurundervisning hver uge, men da min underviser startede uddannelse efter sommerferien, havde hun ikke tid til det mere.
Så vi har fået ny underviser - og WAUW! Jeg var rigtig glad for min første underviser, men hold kæft hvor har jeg bare fået en helt anden hest efter bare én lektion hos min nye underviser! Og det er ikke bare på dressurbanen det har givet afkast!!

I fredags havde vi vores bare 3. springtime! Chantell var fuldkommen hysterisk da jeg varmede op. Hun stak hovedet i vejret og løb hver gang hun kunne komme til det - hun lyttede overhovedet ikke til mig!
Så jeg havde faktisk sagt til min underviser (tidl. dressurunderviser) at det nok skulle blive sjovt, for hun var helt hys.

Hvad gør min baby? Hun tager fusen på både underviser og mig! Hun var intet mindre end en stjerne!
Hun kunne gå afslappet rundt på banen, reagerede på mine mindste signaler, var til at stoppe (det er næsten det mest overraskende ) og så sprang hun fantastisk! Hun ventede på mig, kom tilbage til mig og løb ikke, selvom jeg støttede op med schenklen!

Hun smed godt nok skulderen til tider, men det er fair nok når pilotten glemmer at støtte op!
Hvis hun bliver ved med at udvikle sig så meget - så er vi sgu snart klar til at komme ud og sparke noget røv på stævnebanerne!

I går valgte jeg så at hun skulle have lov til at lave noget über afslappende. Så jeg hørte min veninde om vi skulle ride tur. Chantell står så et godt sted fra hvor min veninde bor, så vi hentede baby med trailer - hvilket gik rigtig godt. Vi brugte samlet 5 min. på at læsse hende (vi havde et svagt træktorv der gav op første gang hun gav lidt modstand, så efter at have hentet hende i boksen igen, gik hun faktisk lige op) og så skulle hun ellers på BONDEGÅRDs besøg inden vi drog på eventyr.

Min stakkels hest synes godt nok at køerne var noooooget så skræmmende! Fra den boks hun stod i havde hun udsigt til alle køerne i stalden, og de var godt nok bare farlige!
Da vores turkammerat kom ind fra fold, faldt hun godt nok lidt til ro! Selvom alle køerne vi mødte på turen blev ved med at være skræmmende

Hun var egentlig med som støttepædagog til dobbelt så gamle Flet - der er lidt en kylling - og det gjorde hun til UG!
Det passede lige med at de steder hvor Flet trykkede sig, var Chantell fuldkommen ligeglad og fik Flet med - og det ene sted Chantell ikke synes var sjove, var Flet den voksne og så kunne Baby jo godt følge med .
Der var lige et sted, de var enige om ikke var fedt. Der bakkede Flet forbi og så gik Chantell ellers forbi uden at værdige den faaaaarlige container til døde grise, et eneste blik.

Hun var generelt røv sej! Vi red i en kæmpe skov i nærheden, og der var så strækninger hvor trav og galop passede ind.
Jeg var lidt ræd for at hun måske ville løbe, som hun plejede - men hun var SÅ nem! Jeg skulle ikke en gang lave halve parader, for hun blev bare ved mig hele tiden og stoppede på stemmekommando!
Selv da vi hoppede nogle træstammer, kom hun tilbage til mig med det SAMME og stoppede når jeg bad hende om det!
Var SÅ stolt da vi kom hjem - og så var køerne ikke engang farlige mere da vi kom hjem .

Til gengæld blev hun noget af en spade da vi skulle læsse hende igen.
Hun kan godt være træls og stille sig på rampen, og så ikke ville videre - men så plejer hun bare at skulle se en longepisk indenfor en radius på 10 meter, og så går hun op.

Da hun skulle hjem i går var hun ligeglad med at der var en longepisk, foder eller noget som helst. Hun skulle bare ikke længere op end på rampen.
Tror vi brugte 20 minutter på at læsse hende, og der var hun flere gange gået i vejret, trukket mig ned af rampen og havde i sin hidsighed slået hovedet mod taget fordi hun halvvejs oppe besluttede sig for at der skulle hun altså ikke ind ...
Da hun endelig kom ind var der intet - hun fik masser af ros og stod bomstille hele vejen hjem, blev lidt stresset da vi kom hjem fordi hende foldkammerat stod og kaldte på hende, men gik stille og roligt ud.

Har i oplevet noget lignende? Tidligere på dagen skulle der intet til at hun gik stille og roligt op, men da vi skulle hjem kunne den trailer have slugt hende i et stykke?

Har i evt. råd til trailertræning?
Håber nemlig at kunne tage det i opløbet, så vi ikke skal få en dårlig oplevelse med læsning næste gang vi skal hjem et sted fra ...