{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.391 visninger | Oprettet:

Omkostninger vedr. Avlsgodkendelse af hingst. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.

Da jeg har fået super mange henvendelser på min fine hingst, og derfor gerne vil avlsgodkende ham(Så vidt jeg forstår, må man ikke avle på en islænder hingst som ikke er avlsgodkendt, så bliver man smidt ud, og det vil jeg nødig opleve) men har brug for at vide noget mere.

Jeg har læst lidt på DI's hjemmeside mht. kåringer osv.

Nu har jeg så et spørgsmål til jer:

Hvad skal regne med at sådan en avlsgodkendelse koster mht. udgifter? I starten er det jo 'bare' en bygnings godkendelse hvor han muligvis får ret til bedækning af et begrænset antal hopper.
Men hvad koster det? Tænker om der er noget specielt man skal betale for?
Transporten skal ikke medregnes.

Tusind tak på forhånd.

Knus Louise Laursen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Omkostninger vedr. Avlsgodkendelse af hingst.
  • #1   5. sep 2013 En avlsgodkendelse til en unghingst som minimum:
    Tilmeldingsgebyr kåring: 1550
    Bedækningstilladelse: 1895
    Dyrlægekontrol i forbindelse med kåringen: 1400
    Afstamningskontol v. DNA: kommer an på dyrlægen, men regn som minimum med et par tusinde, idet der skal tages prøve fra din hingsts mor.
    Dvs. omkring 6845 - og det er uden at medregne omkostninger til transport og opstaldning på kåringspladsen.

    Men jeg kan på WorldFengur se, at din hingst mor ikke er kåret. Det betyder at han uanset hvilket resultat han ville opnå til en bygningsbedømmelse, ikke ville kunne opnå retten til at bedække et begrænset antal hopper.
    Derfor ville du være nødt til at fremstille ham til en fuldkåring, og han skal som minimum opnå 7.75 for at opnå bedæksningstilladelse.

    Hvis du vil stille ham til fuldkåring, vil prisen være en helt anden.
    Tilmeldingsgebyr kåring: 2150
    Bedækningstilladelse: 6760 (denne vil så gælde for resten af hans avlskarriere)
    Dyrlægekontrol i forbindelse med kåring: 1400
    Afstamningskontrol v. DNA: Samme som ovenstående
    Total: 12310 - og det uden at medregne opstaldning, transport samt træning og fremvisning af proff. Det sidste vil så også komme an på hvilken fremviser du vælger eller om du vælger at gøre det selv (ikke tilrådeligt, hvis du virkeligt satser på, at han skal gå igennem).

    Så alt i alt ville jeg ikke køre en hingst igennem hele den mølle, medmindre du virkeligt er sikker på, at han er det værd. Har han noget at tilbyde dansk avl? Sind, gangarter, bygning samt afstamning - og vil der i det hele taget være et marked for en hingst som din? Der er UTROLIGT mange avlsgodkendte hingste i dag, så tænk dig om en ekstra gang, før du kaster dig ud i sådan et projekt.


  • #3   7. sep 2013 Veg:
    Han skulle først fuldkåres til næste år, han vokser som en sindssyg lige nu men billederne snyder også lidt smiley Han er høj bagtil, men ikke så meget som han var før. Men han bliver jo også en stor islænder. smiley

    Tak for rådet! smiley


  • #4   10. sep 2013 Hvad koster en bygningskåring for en unghingst? Undskylder hvis jeg ikke helt har forstået dit svar ordentligt, Kirstine B :o)

  • #5   10. sep 2013 Det er den øverste beregning, Christina smiley Dvs. du i hvert fald skal regne med at lægge over 7000, før du står med en hingst der evt. må bedække.
    Dog skal hingsten mor være kåret, før han kan opnå bedækningstilladelse til et begrænset antal hopper smiley


  • #6   10. sep 2013 Hoppen skal min have en karakter der hedder 7,75 så vidt jeg kan huske smiley

  • #7   10. sep 2013 Nej, ikke nødvendigvis. DI's stambogsreglement § 6.6:

    Unghingste, som er 3 eller 4 år gamle, skal bygningsbedømmes:

    - En 1-årig begrænset bedækningstilladelse til 8 hopper på følgende betingelser: Unghingsten skal have et afstamningsbaseret avlsindeks (BLUP pr.1.1. indeværende år) på min.120, baseret påkårede forældre, samt bedømmelsen “bør genfremstilles”.

    - En 1-årig begrænset bedækningstilladelse til 4 hopper på følgende betingelser: Mor skal være kåret med min. 7,75 og far med min. 7,90 eller unghingsten skal have et afstamningsbaseret avlsindeks på min. 110 (BLUP pr.1.1. indeværende år) baseret på kårede forældre.

    - En 1-årig begrænset tilladelse til bedækning af 2 hopper på følgende betingelser: Mor og far skal være kårede. Unghingsten skal opnå min. 7,75 i bygningsbedømmelse, hvor ingen delkarakter er under 7,5.

    Det betyder, at en unghingst efter en hoppe kåret med eksempelvis 7,23, 6,99 eller 7,74 total, stadig kan opnå bedækningstilladelse til 2 hopper, hvis han som nævnt får en bygningstotal på minimum 7,75 og der ikke er nogen karakterer under 7,5.
    Han kan få til 4 hopper, hvis hans blup er 110 eller derover. Og til 8 hopper hvis bluppen er 120 eller over, og han får dommen "bør genfremstilles".


  • #8   10. sep 2013 Kan man ikke få et antal bedækninger tildelt hingsten, hvis moderen ikke er kåret, men han alligevel opnår en god bygningskåring?

  • #9   10. sep 2013 Nej, det er ikke muligt at få bedækningstilladelse til en unghingst efter ikke-fuldkårede forældre. Hvilket jeg egentligt synes er fint nok.
    Vi har som sagt SÅ mange godkendte avlshingste i DK, og et marked der efterhånden flyder med billige "overskuds"-føl og rideheste. Vi skal altså til at tænke noget mere over hvor meget vi avler, og i høj grad hvad det egentligt er vi avler på!
    Stod det til mig, ville reglerne om unghingstenes bedækningstilladelse også blive lavet om, således at det kun ville være det meget gode segment af de stillede individer, der ville blive berettigede til en tilladelse.


Kommentér på:
Omkostninger vedr. Avlsgodkendelse af hingst.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce