har i læst det her?? {{forumTopicSubject}}

Til minde om
Natascha Kromann Raun

Vores allerkæreste MINI-MUS Natascha Kromann Raun
Sent lørdag aften, den 13.11.2010 forlod vores allerkæreste "Mini-mus/Spasser-Tasser/Tasmanske Djævle" denne Verden som hun fandt for svær.
Natascha, du havde længe kæmpet mod dæmonerne i dit hoved, stemmerne ville ikke gå væk og du var indlagt rigtig mange gange, hvor du havde forsøgt at nå Himlen, - men heldigvis nåede vi at finde dig i tide.
Det gjorde vi desværre ikke i lørdags, hvor du tog beslutningen om at stemmerne skulle væk. Helt væk. Du søgte hjælp både ved mig, din mor, og jeg hjalp personalet på dit bosted med at få dig afsted til lægevagten, hvilket du denneher gang gerne ville frivlligt - modsat alle de andre gange hvor du er blevet tvangsindlagt. Lægevagten forstod din situation og henviste dig - atter engang - til Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Kolding Sygehus. Da jeg var i Århus til fødselsdagsfest tog din kontaktperson fra dit bosted med dig derned og du fandt ro, for nu ville du få hjælp. Jeg ved endnu ikke selv præcist hvad der skete, - ved blot at en eller anden emsig læge AFVISTE dig med ordene: "Du kan ringe på mandag, så kan vi tage stilling til det dér". I kørte hjemad igen, du var skuffet, fattet og meget stille, ved jeg. Du gik op i din lejlighed, låste døren og gjorde dig klar. Klar til turen op til Vorherre. Jeg havde opdaget hvad der foregik, så vi kørte hurtigt afsted mod Vejle, men desværre med en køretid på knap 1 time. I denne time gik du ensomt afsted mod "dit sted". Vi nåede Vejle, kørte på broen for at se om du var der, men nej. Kørte mod togskinnerne, hvor vi stod og så indad mod byen, men heller ikke dér fik vi øje på dig. Vi kørte hjemad for at lufte hundene og så ud at lede igen. Samtidig snakkede jeg med Taxa som fortalte at der kort forinden havde været en personpåkørsel med toget. Jeg blev totalt tom indeni, stod nedenunder med hundene, da der kort efter blev banket på porten. Det eneste jeg nåede at se var 3 par sorte sko, - politiet. Jeg råbte om det var dig, hvilket de bekræftede og jeg råbte om du var død. Det var du. Hvor blir man bare tom indeni. De næste timer huske jeg kun i glimt. Det værste var beskeden, at vi IKKE måtte se dig - og således ikke kunne få sagt farvel til dig. Jeg sidder og tænker på dig hele tiden, - venter på du kommer ind ad døren. Lille Lucky, din dejlige hundehvalp, snuser i posen med dit tøj du skal have på i kisten og kigger lidt bedrøvet op, som om han vil sige: "hvor er mor henne". Vi skal nok passe rigtig meget godt på både Lucky og Duggi (din dejlige hest), og indtil vi ses igen, for det gør vi må du passe på alle deroppe. Er overbevist om, at Gud netop har valgt DIG fordi du er den flotteste og mest betænksomme, omsorgsfulde ENGEL man overhovedet kan få. Du tænkte ALTID på andre før dig selv Vi vil her på Jorden få det svært i den kommende tid - din fødselsdag om bare 10 dage, som vi allerede havde glædet os til, - den kommende jul, som med dig og din storesøster Stephanie altid gik op i "The Julekalender"-tema, blir ALDRIG det samme uden dig, nytårsaften m.m. I det hele taget blir livet ALDRIG mere det samme UDEN DIG.Storesøster Stephanie har det rigtig rigtig svært. I var søstre på god og på "ondt", men hvor har I dog haft mange gode timer og dage sammen, både på hesteryg, når i så film sammen, lavede ballade, lavede huler på høloftet, og ikke mindst her i de sidste par år hvor I er blevet store og voksne piger var I i byen sammen. Jeg ved, at Stephanie ikke kunne have fået en bedre lillesøster end dig, men du kunne heller ikke have fået en bedre storesøster end Stephanie. Jeg ved, at hun tænker meget på dig - hun har svært ved at overskue livet lige nu, - men det er vores pligt som forældre for det eneste barn vi har tilbage, at sørge for at hun kommer godt igennem det her. Vi ville så gerne kunne gi dig et sidste knuz og kram, men det er desvære ikke muligt. Fredag skal du på din sidste rejse, og vi vil følge dig HELE VEJEN, selvom det bliver svært. Vil håbe at alle I der kender eller kendte Natascha, og selvfølgelig ALLE der også bare har lyst, vil skrive en hilsen. Vi føler os som familie stærkt svigtet af systemet, og din færden her på Jorden vil ikke være forgæves. Jeg vil kæmpe alt det jeg kan for at andre forældre IKKE skal komme i samme situation som vi er i - det fortjener ingen. At du blev afvist ved sygehusets dør er simpelthen umenneskeligt. Alle kunne se hvor syg du var. Men intet får vores stjerne tilbage til os - sluttelig er der bare at sige: Natascha - VI ELSKER DIG, VI SAVNER DIG SÅ DET GØR ONDT, du vil for ALTID VÆRE GEMT MEN IKKE GLEMT. Vores lille springryttter som gav så mange konkurrenter baghovene, - du var så stolt ved sidste stævne da du fik en flot 3. plads ud af 42, - nu var du klar til dit første landsstævne i januar 2011. Istedet må vi nu lade en anden passe og pleje Duggi, - det ved vi var dit ønske. Kære minimus, som jeg - din mor - altid kaldte dig: GOD REJSE - VI SES IGEN........Knuzzer fra MOR, STORESØSTER STEPHANIE og papfar FLEMMING