To små tekster {{forumTopicSubject}}
Kun et menneske
Bare fødder flyder hen over den våde jord. Blodige og forrevne går de af sted uden at føle nogen smerte. Det menneske de fører bort har ikke længere nogen værdi. Kastet bort som affald og endnu mindre værd, end den jord hun betræder. Stanken fra hendes rådne kød får folk til at holde sig på afstand, hvis synet af hende ikke er nok.
Regnen slår hende i ansigtet og renser det for snavs, tårer og blod, mens vinden gavmildt tørrer hende. Helt forlegen over naturens kærtegn, sætter hun i løb. Det eneste hun fortjener, er en afslutning, som historien der endelig skrives færdig. Et unikt kunstværk ude af stand til at se sin egen skønhed.
Hendes sorte øjne stirrer lige op i nattens mørke kappe og indhyller sig i dens dystre kattepels. De krogede ben giver efter under hende, ude af stand til at bære vægten af både den dystre kappe og stankelbenskroppen. Hun er jo kun et menneske.
Liggende på jorden, siver hendes sidste kraft ned i jorden. Hende er der ingen, der vil savne. Et gammelt støvet maleri, som først vil blive anerkendt om et par tusinde år. Til hvilken nytte?
Hvad betyder livet, hvis det først giver mening bagefter og hvordan kan man vide at livet ender lykkeligt før historien er skrevet færdig?
Livets dans
Nu står du her i ingenting.
Lige indtil foden løftes, dansen begyndes.
Lad denne ballet forføre dig.
Begær livet, jagt meningen,
som det blanke papir i evig søgen
efter skrift
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 92 Heste: 5 Emner: 11 Svar: 56
To små tekster
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside