Softness: Foklaret {{forumTopicSubject}}

Der er en del der har spurgt mig omkring softness - og hvordan man egentligt skal forstå softness, fordi rigtig mange er interesseret i hvordan softness - og blød kontakt med sin hest virker.

I al simpelhed handler det om, at hesten i naturen leder hinanden ved hjælp af det gode eksempel.
I naturen leder hesten faktisk hinanden hjælp af det gode eksempel. Det er de hopper, der er roligst, klogest og ved bedst, der er eksemplet for de andre - og dermed lederen af flokken. Det er dem, der har livserfaringen. De er i flokken hele deres liv, hvorimod hingste kommer og går.
De lever deres eget meget mere omstrejfende liv, hvor deres mål er at udbrede deres gener så meget som muligt i løbet af deres liv - derfor er det faktisk ikke hingstene, der er de mest dominerende, der er lederen af flokken - men derimod hoppen.

Der er flere trænere, der har softness og en ''blød'' heste tankegang som deres udgangspunkt.
En af dem er Mark Rashid - en anden er faktisk Klaus Ferdinand Hempfling, som også bare kan noget med heste. Hvorimod trænere som Nezorov har en en helt anden tankegang til hesten. Jeg bryder mig i hvert fald personligt ikke om hans indstilling til hesten - men nu går jeg heller ikke ind for nogen form for fanatisme generelt.
Nezorovs arbejde ser ligesom Hoza Blacha meget imponerende ud, men jeg ved, at en af deres kæpheste er "no iron on horses" - det vil sige, at hesten aldrig nogensinde må gå med bid eller sko. Det er der i og for sig heller ikke noget galt i - problemet er bare, at vi har avlet heste med en dårlig hornkvalitet og dermed gør det brugen af sko nødvendigt. Ligesom vi udsætter hesten for påvirkninger, som asfalt, grusveje og andet hårdt underlag, der slider langt mere på hornlaget end for eksempel græs og andet ''naturligt'' underlag gør. Dermed er det os, der selv har skabt betingelserne for nødvendigheden af jernsko - og dermed må man tage konsekvensen heraf, hvis man har en hest med behov for sko.
Jeg har selv en hest, der er indfodet, hvilket er en skævhed, der starter fra hovaksen og op til knæet, hvor hele piben, koden og hoven med alle dets komponenter er roteret betydeligt indad. Hvilket medfører et større slid på hovens inderside end ydersiden, hvilket medfører et behov for sko - da han simpelhen grundlæggene roterer indad - dette kan ses hvis man står lige bagved ham når han traver, da hele forbenet ligesom roterer ''udad'' når han traver, hvilket jo på sigt giver en øget slidtage på knæ og kodeled.
Derfor har jeg valgt jernsko til min hest.

Men hele tankegangen bag Mark Rashid - og faktisk også Hempfling et langt stykke hen ad vejen er at man skal være det gode eksempel for sin hest - og så handler det faktisk ikke om, at den skal domineres mest muligt, men at du skal være et så godt eksempel for din hest, at den spejler sig i dig.

Og så handler det også om at du skal være sammen med din hest. Ikke alt skal have et formål - hesten skal også synes, at det er rart at være sammen med dig - og det er derfor nødvendigt, at du gør det rart for din hest.
Det vil sige, at hesten skal vælge dig som sin leder. Personligt bruger jeg mange timer på ''bare'' at være sammen med min hest.
Strigle ham og udstråle den ro, jeg ønsker at han skal afspejle fra mig, hvis han bliver stresset. Det vil sige, at hvis han bliver stresset over et eller andet, skal jeg være endnu mere bevidst om, hvad jeg gør - og hvordan jeg bruger min vejrtrækning.

Så sørger jeg for, at hvile endnu mere i mig selv, og sende endnu tydeligere signaler til hesten om, at der ikke sker noget - og at når vi er sammen sker der ikke noget.

Det handler også om at være bevidst om, at du hele tiden træner din hest - du skal se hvert minut du tilbringer sammen med din hest som træning af den - og det er det uanset om det er bevidst elle ej.

Her er eksempel på, hvordan man bruger softness frem for lightness i sin træning - i det træneren er meget opmærksom på, at responsen skal være blød, lækker og behagelig

http://www.youtube.com/watch?v=vZ_4U5oDqu8&feature=related

Og nu får jeg sikkert hug - men her er faktisk et førsteklasses eksempel på hvordan man IKKE skal træne sin hest, hvis man ønsker at opnå softness.
http://www.youtube.com/watch?v=ytgR3aUtJPY

Det er Parelli der læsser en hest - og jeg synes det er meget voldsomt - jeg synes, der bliver brugt mængder af pres, som jeg personligt kun bruger, hvis jeg befinder mig i en situation, hvor der ikke er ''andre veje ud'' end at eskalere presset kraftigt overfor hesten.
Og selv her forsøger jeg i øjeblikket at lære mig selv at være rolig, blød og blot være endnu mere bevidst om, at det er det bløde svar du gerne vil have - og at jeg accepterer hesten synes at situationen er ubehagelig.
Og jeg får faktisk et langt bedre resultat end når jeg ''gennemtrumfer'' noget - så det forsøger jeg faktisk at bestræbe mig på ikke at gøre.
Det er faktisk kun i direkte farlige situationer, hvor jeg ikke ser andre veje ud end det, at jeg vælger at gøre det - faktisk at hesten er til fare for sig selv eller andre i situationen - det er faktisk den eneste situation, der i mine øjne retfærdiggør store mængder af pres.

Men for at vende tilbage til det med at få hesten til at synes det er rart at være sammen med mennesker, så gør jeg faktisk det, at jeg bruger rigtig mange timer på at strigle, hygge og bare være til stede sammen med hesten - for det er kun gennem det - man opnår ægte tillid. Du kan ikke opnå tillid gennem øvelser, det opnås kun gennem, at man viser hesten, at man er behagelig at være sammen med

Her er klikkertræningen også et rigtig rart redskab fordi man gør hesten interesseret i det du laver, fordi hesten rigtig gerne vil opnå godbiderne - og fordi hesten selv tilbyder adfærd den finder behagelig at udføre - og dermed kan indlæringen foregå gnidningsfrit mellem hest og menneske.

Men for at afrunde, så vil jeg blot nævne nogle af de mennesker, der har inspireret mig gennem mit hesteliv - og som har gjort et enormt indtryk på mig på hver deres måde.
Jeg finder Mark Rashid en stor inspirationskilde men det gør ham ikke til en ''gud''. Det er næsten mit vigtigste budskab, at man kun skal gøre det man finder behageligt - for man skal jo have en god oplevelse sammen med hesten.

Det er ikke alle mennesker jeg vil bruge i dag, men mennesker der har gjort et dybt indtryk på mig (ikke alle er kendte som sådan, men jeg har respekt for alle) :

- Tina MJ - fra www.hesteforstand.DK -
hun er fænomenal til hesteadfærd. En ener på sit felt, og er i mine, og heldigvis også i andres, en af de dygtigste i Danmark, når det handler om forståelse af bestemte typer af hesteadfærd (særligt stressheste) - og hvordan man kan hjælpe hestene til et bedre liv. Hun vil ALTID få min varmeste anbefaling - uanset hvor man bor i landet, for Tina kan noget unikt.

- Mark Rashid - og Amanda Barton (især Amanda er fantastisk):
For sin formidling om budskabet om at lede hesten ved hjælp af det gode eksempel - og især Amandas formidable evne til at læse både hest og rytter er noget helt fantastisk.
Min underviser har udtalt at hun endnu ikke har mødt en, der kan læse hest og rytter så godt som Amanda - og det har hun ret i. Amanda har derudover en kæmpe forståelse for rytterangst og er ekspert i at hjælpe ryttere med dette.

- Susan Kjærgård:
For at lave et formidabelt arbejde for at fremme hestevelfærden i Danmark og for at introducere mig til at ride hesten på adskilte signaler skal hun have en kæmpe ros. Susan er fantastisk dygtig til at hjælpe rideheste med at få et bedre liv - og ikke mindst gør hun et kæmpe arbejde med at udbrede budskabet om at rideheste i Danmark behandles forfærdeligt

- Kelly Marks:
Selvom hun er elev af Monty Roberts er Kelly noget helt for sig selv. Kelly Marks har skrevet flere bøger, som jeg har læst med stor interesse - og hun har i den grad lært mig nogle ting omkring heste - og om hvordan man bør behandle dem.

- Helle Knudsen:
For at indføre mig i Mark Rashids principper, og for at lære mig at stole en smule mere på mig selv, tro på at jeg godt kan - og for at indføre mig i principperne bag centreret ridning - som jeg til stadighed bruger

- Uthe Lehmann:
For at være endnu en fantastisk formidler af bløde heste, blødt udtryk og det at træne sin hest for bløde signaler. Uthe er helt fantastisk - og jeg har læst hende bøger med stor interesse og oplevet hende live ved flere lejligheder, hvilket var en stor oplevelse.

- Rebecca Plon:
For at lære mig at tro på mig selv, mine evner - og for at indføre mig endnu dybere i Amanda Bartons principper og tankegang, og ikke mindst for at være et helt fantastisk hestemenneske med en helt formidabel tilgang til de store dyr.
Og ikke mindst for at indføre mig i den akademiske ridekunsts principper - og at man kan meget mere med en klikker end jeg troede man kunne.

Der er alt for mange der har inspireret mig til at skrive her - dette var blot nogle

Hvis I har spørgsmål så må I meget gerne skrive.