{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.308 visninger | Oprettet:

Hvad gør jeg galt? {{forumTopicSubject}}

Lige fra, jeg var barn, har jeg altid været hende der, som stort set kun kunne bruges, hvis der ikke var noget mere sjovt på bedding, og hende der næsten altid blev brændt af, når hun havde inviteret legekammerater/gæster.

Dette har forfulgt mig helt ind i mit voksenliv, og nu skal dette ikke opfattes som et "tudeindlæg", hvor jeg klynker over, hvor synd det er for mig (selv om det selvfølgelig gør mig ked af det, at det forholder sig sådan); det er snarere en undren over, hvad jeg mon udstråler og/eller gør forkert, siden det altid har været sådan?

ER jeg simpelthen bare så dødkedelig?? Eller er det mon, fordi der simpelthen er noget ved min personlighed/adfærd, som gør, at folk ikke føler, de bør respektere mig og dermed bare kan behandle mig, som de selv finder passende??

Er der mon nogen herinde, som har oplevet det samme? Eller har nogen som helst idé om, hvad pokker jeg gør galt?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad gør jeg galt?
  • #1   27. aug 2012 Det er jo lidt svært at vurdere her over nettet.... Men det er da en øv situation at stå i... Har du prøvet at tage tyren ved Hornene og spurgt direkte hvorfor du bliver brændt af?

  • #2   27. aug 2012 Tjah... men så får jeg som regel den klassiske "jamen det har ikke noget med dig at gøre, men jeg blev altså lige nødt til". Det er endnu ikke lykkedes mig at få et reelt svar... måske fordi folk ikke ønsker at såre mig? Problemet er, at det gør de jo sådan set uanset... så de kunne lige så godt være ærlige, set fra mit synspunkt.

    Jeg synes jo ellers, jeg gør alt, hvad jeg kan, for at folk skal føle sig tilpasse, når de besøger mig... Der bliver bagt og braset til den helt store guldmedalje, for jeg vil gerne forkæle folk, og jeg ved, at jeg er ret habil i et køkken, og så forsøger jeg altid at arrangere noget, som jeg ved, folk kan lide... F.eks. en gåtur i vores dejlige natur efter maden, nogle hyggelige spil, eller hvad det nu kan være...

    Måske af samme årsag er det lidt svært for mig at regne ud, hvad pokker det er, jeg gør galt... Jeg snakker meget, og det kan selvfølgelig godt være et minus, men jeg er opmærksom på mit problem og gør mig derfor også umage med også at lytte... Og så er der selvfølgelig folk, som synes, jeg har for mange dyr (hund + 5 katte indenfor), og at det er ulækkert, at jeg har dem inde, men det er så nogle af de få, som rent faktisk har meldt klart ud. Det forstår jeg heller ikke helt, for jeg går ekstremt meget op i, at mit hjem ikke lugter af dyr, og at der altid er gjort rent lige inden, der kommer gæster, så der ikke er beskidt og ikke ligger for mange dyrehår rundt omkring... og jeg forsøger i det omfang, det er muligt, at lære mine dyr at holde afstand til gæster, medmindre de bliver inviteret til nus og kæl.

    Og igen; hvis folk havde lyst til at være sammen med mig, men måske ikke lige syntes om dyrene, så kunne vi vel hygge os sammen enten hjemme hos dem eller andre steder? Så jeg synes heller ikke, det virker logisk, at dyrene skulle være årsagen... plus jeg i øvrigt heller ikke altid har haft så mange dyr, som jeg har nu.

    Bottom line; jeg er ret "blank"...


  • #3   27. aug 2012 Kender det godt. Her kan jeg rigtig godt bruges når folk vil læsse af deres problemer, så forventer de jeg lægger øre til, hvilke jeg syntes er ok, men de gider ikke lægger øre til hvis jeg vil sige noget. smiley
    Er simpelhen altid uheldig på nogle områder og svinegheldig på andre.


  • #4   27. aug 2012 Måske folk syntes du virker "anmasende"?? Det er som skrevet svært når man ikke kender dne rigtigt situration. Men på nogle kan man virke for ivrig så folk trækker sig. Hvis du forstår. Er ikke så god til at formulerer mig smiley


  • #5   27. aug 2012 Elisa, jeg tror godt, jeg forstår, hvad du mener. smiley Men er ked af, at du også kender til den følelse, jeg af og til sidder med... for den er ikke rar.

    Faktisk er jeg evigt bange for netop at være for anmasende. Det er ikke noget, jeg lader komme til udtryk udadtil (tror jeg ikke, i hvert fald), men jeg er ekstremt analyserende på min egen adfærd overfor andre mennesker; jeg vil meget gerne gøre og sige det rigtige, så folk kan lide mig og netop har lyst til at være sammen med mig. Måske er jeg lidt handicappet af at blive mobbet hele vejen op gennem folkeskolen, for selv om jeg på den ene side insisterer på at være MIG med mine unikke træk osv., så kan jeg mærke, at jeg i sociale situationer er ekstremt obs på, hvad andre mennesker mon ny synes om mig.



  • #6   27. aug 2012 Måske er det dit selværd der gør det. Er den lav, kan man nemt tiltrække de forkerte venner. Kender jeg.fra mig selv...

  • #7   27. aug 2012 jeg har haft en veninde der udstrålte det samme.

    jeg må ærlig indrømme at den samme monatone tone der kommer ud fra hendes mund kunne være ret så kedelig... men hun var en super sød pige, og hun var go at snakke problemer med.

    nu kender jeg slet ikke dig, og hvordan du er som person..

    men mit råd er at vise dig frem som den du er, dybt inde... som du måske ikke rigtig tør at vise frem, i frygt for at de andre ikke kan li dig, eller at der opstår erkavet situationer..

    jeg selv har haft problemer med at vise hvem jeg i virkeligheden er.
    jeg fik en snak med en veninde der sagde at jeg skulle være mig selv...
    og den dag idag er jeg vildt glad for jeg fulgte hendes råd..
    for jeg kan være midt punkt i en fest, hvor alt føles perfekt, at der stadig er respekt men hvor det er vildt morsomt.


  • #8   27. aug 2012 Ane J, det kan godt være, du har en pointe mht. selvværdet. Det har - for mit vedkommende - i mange år ikke været det allerhøjeste, desværre. Og det samme gælder for så vidt selvtilliden på visse punkter... personlige relationer kunne godt være et af dem.

    Nu er jeg lige nysgerrig, Tine L, selv om jeg godt ved, det er din eksveninde og ikke mig, du skriver om... Når du nu skriver "jeg må ærlig indrømme at den samme monatone tone der kommer ud fra hendes mund kunne være ret så kedelig...", hvad mener du så helt præcist? At hun kun kunne tale om de samme ting? Eller at hendes temme/toneføring var monoton?

    Det der med at vise mig frem, som jeg er inderst inde er jeg måske ikke den allerbedste til mere... Som barn gav jeg gladeligt ud af Louise-råt-for-usødet, men resultatet blev grov mobning gennem hele min folkeskole. Så jeg har i mine voksenår langsomt lært i et vist omfang at tilpasse mig mine omgivelser i håb om at kunne begå mig iblandt "almindelige" mennesker...

    For hvem gider i bund og grund en 30-årig, som:

    - ind imellem stadig kan rammes af en stor lyst til at lege med Barbie-dukker, hoppe på trampolin elle rnoget andet barnligt, hvis hun kunne
    - benytter enhver lejlighed til at danse, synge og fjolle
    - kan finde på at stille sig op foran spejlet og recitere Hamlet's monolog på orignalsproget
    - ofte småsnakker med sig selv eller dyrene
    - kan bruge timer på bare at sidde og dagdrømme
    - bruger tid på mine dyr og tager ud i naturen frem for at sidde hjemme og se diverse realityshows på tv
    - går lige så ofte og gerne i teatret, som i biografen
    - hellere vil have dyr end børn

    Og sådan kunne jeg blive ved. smiley Mit inderste jeg falder pænt langt udenfor "normen" i det lille danske samfund, og det er det min erfaring, at de fleste mennesker har ret svært ved at forstå og acceptere. Derfor har jeg lært at nedtone mig selv og lægge nogle lidt mere... øh... "normale" facader på, når jeg er sammen med andre mennesker, så jeg ikke skræmmer dem helt ad pommeren til. smiley

    Men det kan selvfølgelig være, at mit inderste jeg måske netop skinner for meget igennem, trods alt, og at det er det, som får folk til at tage afstand?


  • #9   27. aug 2012 Min første indskydelse er at det virker som om du overtænker de sociale sammenhænge du skal indgå i.

    Du skriver bla.: "Jeg synes jo ellers, jeg gør alt, hvad jeg kan, for at folk skal føle sig tilpasse, når de besøger mig... Der bliver bagt og braset til den helt store guldmedalje, for jeg vil gerne forkæle folk, og jeg ved, at jeg er ret habil i et køkken, og så forsøger jeg altid at arrangere noget, som jeg ved, folk kan lide... F.eks. en gåtur i vores dejlige natur efter maden, nogle hyggelige spil, eller hvad det nu kan være..."

    - Jeg tror jeg ville finde det lidt anstrengende hvis jeg havde en veninde der altid gjorde en hel masse forberedelser og gennemtænkte de mindste ting når vi skulle være sammen. -Det kan være super rart af og til, men for mig er det næsten vigtigere med veninder hvor man bare kan dumpe ind og være en del af deres "normale" liv.
    Selvom du ikke føler det, så kan det godt virke som om man er til besvær når man besøger en der stabler en masse på benene..
    Og uden at kende dig, så synes jeg altså dit "rigtige jeg" lyder som en man godt ville gide være sammen med smiley Jeg kan da også godt få lyst til at være barnlig og lege som gjorde i de gode gamle dage, eller bruge lang tid på at sludre med mine dyr.. Og jeg er altså også snart 30 smiley


  • #10   27. aug 2012 Hahaha... undskyld, Nina, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at komme til at grine af ironien i, at folk måske føler det som belastende, at jeg ræser rundt som en skoldet sk*d i et glas koldt vand for at gøre alting perfekt til deres besøg, når jeg nu netop gør det med det stik modsatte for øje, fordi jeg gerne vil gøre det til en rar oplevelse at besøge mig, så folk har lyst til at komme igen. smiley

  • #11   28. aug 2012 Faktisk begge dele mht. monotone tone... hun skiftede sjælden emne, altid de samme øv historier... Og samme stemmeføring.. langsom og kedelig. det skal siges at jeg stadig snakker med hende en sjælden gang.

    Sådan du beskriver dig under facaden, det er stort set mig.. Selvfølgelig ikke hele tiden...
    Men jeg er selv mere til den fjollede tøs , end hende der gemmer sig i hjørnet fordi hun er bange for at vise hvem hun egentlig er.


  • #12   28. aug 2012 Hej Louise,
    Kunne ikke lade være med at smile lidt, da jeg læste din beskrivelse af dig selv:-) er selv af samme sind, holder kæleedderkopper i vindueskarmen, står op kl to om natten bare for at lave vafler, går på restaurant med mig selv og elsker stadig at lege trods mine 28 år. Går desuden tit med to farvede strømper, hvor den officielle forklaring lyder at den venstre fod følte sig mere blå end grøn idag, men virkeligheden er nu nok, at der hersker kaos i min sokkeskuffe;-)
    Jeg vælger at tro, det er folk som os, der ligesom må være forgængere for andre folk, der er blevet for voksne.
    Nu har jeg heller ikke selv børn, er faktisk blevet snippet, hvilket er totalt fedt! Undskyld, men det kan nogengange virke suspekt for andre folk og det man ikke ved noget om, er automatisk tabu eller noget farligt. (får mig muligvis ikke formuleret korrekt her)
    Men hvad vil jeg med alt dette?
    Blot at fremhæve, at du ikke er den eneste barnlige voksen og du lyder som en super veninde, måske er det røvhuller, du omgåes? Bare en strøtanke;-)

    Keep your head up girl!


  • #13   28. aug 2012 Tak for dit dejlige indlæg, Anne S. smiley Jeg elsker din måde at formulere dig på. smiley Og nu får jeg i øvrigt HELT VILDT lyst til at bage vafler... hm... *GG*

    Egentlig har jeg det også ok med mig selv, som jeg er - jeg synes hurtigt, livet kan blive for kedeligt, hvis man skal følge strømmen hele tiden. Så når jeg er alene eller sammen med nærmeste familie, SÅ giver jeg den gas som "Louise-for-fuld-skrue".

    Så bliver det bare lidt pinligt, når kæresten kommer hjem midt i det hele, uden jeg opdager det, og pludselig står i døren og kigger på mig, som om jeg netop var dumpet ned fra Mars.. *GG* For jeg må nok tilstå, at selv om han og jeg har været sammen i mere end 6 år og kendte hinanden som venner og kollegaer før da, så tør jeg heller ikke heeelt slippe mig selv løs sammen med ham. Selv om han heller ikke er, hvad man kan definere som "helt almindelig", så er det på en helt anden måde end mig, og det er tydeligt, han ikke forstår alle mine skøre indfald. Så også sammen med ham nedtoner jeg faktisk visse sider af mig selv...


  • #14   28. aug 2012 Suk, ja, det kan jeg desværre også nikke genkendende til. Slukker altid for "min" musik, hvis kæresten kommer ind af døren, fordi han ikke synes om The Offspring eller Nightwish og mine japanske popklassikere er han heller ikke fan af, så det holder jeg for mig selv. Det med vaffelbagningen foregår også sjældnere nu, og det at lege foran ham giver bare anledning til at han sætter spørgsmål til min sterilisation. (for det at klæde min lille fede pony ud i juleglitter og fletninger er jo naturligvis at råb om at jeg er skruk! Og dermed også at min operation var en fejl!)

    Og intet kunne være "further from the truth", tænker på min kirurg hver gang jeg ser mig selv nøgen i spejlet, okay, that came out wrong, but you get the idea rigth?
    Og som du nok kan læse dig til, så var den operation helt og holdent min ide, så børn er sprængfarlige emner her hjemme, men der må da være en måde, hvorpå jeg kan omgåes det.....

    Ellers må jeg jo finde andre folk, hvor jeg kan få mit Anne-for-fuld-skrue-fix udlevet...heldigvis er min lillebror lidt af samme støbning, kan huske en Sankt Hans aften, hvor vi gik de fire kilometer der nu var til Sennels baglæns og hvis folk gloede efter os, begyndte vi at vinke til dem:-)
    Nørj, det var sjovt, desværre er ulempen ved den baglæns gåen at man ikke kan se vandpytterne før man står i dem, men så må man have tørt tøj på, når man kommer hjem;-)

    Forresten, en anden sjov ting, man kan gøre, der plejer at skabe glæde er, at gemme små ting under kaffekopperne. Det kan være en karamel eller en marmorkugle og det er sjovt at se folk, smugkigge under de andre kopper;-)


  • #15   28. aug 2012 Anne S lad og hoppe i vandpytterne sammen en dag og så tager vi Louise med

  • #16   28. aug 2012 Den er jeg med på;-)
    Lige nu er det meget blæsende og gråt i Vesthimmerland, så der er masser af pytter at jokke rundt i:-) det er også hygge at tulle rundt med krikken i snor i regnvejr med paraply.


  • #17   28. aug 2012 Jeg har ikke læst alle indlæggene, men tror nu godt at jeg har fanget essensen af problemet smiley

    Som andre skriver, så har du alt for høje forventninger til dig selv. Lad være med alle de forberedelse smiley Folk er jo sammen med dig, fordi de vil bruge tid på DIG og ikke fordi I skal en hel masse. At sidde i sofaen bare og snakke, er jo også super hyggeligt. Gem traktementet til en særlig dag, hvor du så kan invitere direkte til den slags.

    Nej, du lyder ikke underlig - du lyder faktisk til at være en meget underholdende personlighed, som jeg er sikker på er rigtig skæg at være sammen med smiley


  • #18   28. aug 2012 det er bare en rigtig øv ting du fortæller om der louise.. og jeg kan sagtens nikke genkendende til den....

    tænker lidt du måske prøver for meget at få folk til at lide dig?
    jeg har selv engang været "dørmåtten" ligesom dig. det holdt en dag for nogle år siden da jeg tænkte nu gider je gbare ik mere at være den der altid bliver droppet for noget mere spændende...... så blev ligeglad med hvad folk tænkte om mig, hvis de ikke kunne lid emig for mig ja så kunne jeg skam ik bruge dem... kunne de ik leve med mine dyr ja så var det deres problem ikke mit, mine dyr skal bo i mit hjem, folk der kommer må være der.
    når folk/venner eks havde brændt mig af 3 gange ja så holdte jeg med at kontakte dem... idag har jeg få men tilgengæld stabile og rigtige venner, ik folk der bare bruge rmig når det ik er noget sjovere.

    personligt selv syntes jeg du er meget spændende, lurer tit din profil, syntes det er spændende at se on du ik snart opdatere dine billeder osv.. var facineret af du havde været ammemor for killinger og billeder af alle dine dyr.


  • #19   28. aug 2012 Ja, vil igen stille spørgsmål ved din omgangskreds, måske den skulle skiftes ud?
    Det lader til, at der er flere brugere herinde, der kan nikke genkendende til din situation.


  • #20   28. aug 2012 Det kan godt være, I har ret i, at mit problem er kombinationen af en selvpåført rolle som dørmåtte... og måske den forkerte omgangskreds...

    At ændre min omganskreds burde være en overkommelig opgave, men at ændre mig selv bliver nok lidt sværere, eftersom det er blevet en indgroet vane, oparbejdet gennem mange år. smiley


  • #21   28. aug 2012 Du skal ikke tænke for meget over det med at ændre dig selv, for du skal jo stadig være dig selv. Men du skal ændre din forestilling om hvad aktiviteter med andre skal indebære.

    Det minder mig lidt om min søster, når hun skal passe min søn. Der skal også helst ske en hel masse (bagning, papirklip ect.), men knægten er jo glad bare for at være sammen med sin moster og behøver slet ikke de arrangementer smiley


  • #22   28. aug 2012 Årh jeg synes du lyder super hyggelig:-)
    Men kender godt det med at ALT skal være perfekt, desværre..


  • #23   28. aug 2012 Nu er Nina A og jeg så tilfældigvis veninder, men jeg har det på samme måde som hende. Jeg trives bedst i de hjem hvor det hele er lidt afslappet, og jeg bare selv kan gå ud og tag et glad vand, hvis jeg er tørstig eller sådan noget... Selvom det selvfølgelig er rart at blive budt på noget, behøver det altså ikke være det helt store smiley

    Hvad der ellers er "galt" synes jeg er svært at sige uden at have mødt dig smiley måske lidt terapi/samtale kunne hjælpe med at sætte en finger på det? Jeg har selv brugt det i forbindelse med at løse mine eksamensproblemer/finde ud af hvordan jeg lærte bedst smiley


  • #24   28. aug 2012 Terapi/samtale med en coach, psykolog eller psykoterapeut har været i mine egne tanker også... Jeg vil virkelig enormt gerne have styr på mine sociale handicaps, eller hvad man nu skal kalde dem. Men sådan en omgang terapi er ekstremt dyrt, og jeg må erkende, at lige p.t. har jeg bare ikke økonomien til at afsætte så mange penge hver måned. Heller ikke, selv om jeg er klar over, at pengene sandsynligvis ville være givet godt ud...

  • #25   29. aug 2012 syntes nu ikke du har nogle sociale handicaps...
    der er bare flere ting du skal gøre op med dig selv, er de venner du har nu nogle du vil beholde? er de det så må du forklare dem hvad du føler.
    eller skal du til langsomt at skifte dem ud med nye der har samme int som dig dette vil kræve en smule arbejde men er ik umuligt?
    men før du når til alle disse ting, skal du gøre det klart hvad du vil og hvad du forlanger af evt venner, den del tror jeg ik du helt ved endnu.


  • #26   29. aug 2012 Louise - Jeg deltog i en eksamenssamtale for sådan en terapeut. Det kan godt være at det kun var en 2-3 timers varighed, men det hjalp rigtig meget smiley
    Og så var det jo gratis.. Så kan være det er den vej du også skal forsøge at komme? I hvert fald hvis du ikke mener at det er noget der kræver gentagne gange, men som kan løses bare ved at du bliver bevidst om det og får nogle redskaber smiley


  • #27   29. aug 2012 Helt ærligt Louise.. smiley
    Jeg tror jeg ville råhygge/more mig totalt i dit selskab..
    Men ton ned for pleasergenet.. Jeg personligt har så travl (selvvalgt) en hverdag at jeg ikke "gider/orker" stille så meget an for gæster, måske dine venner bliver skræmt af ikke at kunne give lige så meget tilbage..?
    Til gengæld er der altid tid til købekage, hurtigkaffe og hundehår på strømperne hjemme hos mig.. ,-)


  • #28   29. aug 2012 Pernille, det kan godt være, du har ret... altså i, at folk bliver lidt skræmte af mit store traktement. Men altså; jeg KAN også godt drøne til bageren efter en kage, hvis jeg er presset på tid - ellers har jeg et par superlette, hurtige opskrifter på noget, jeg lige kan "rode sammen", hvis folk ringer med et "jeg kommer lige forbi om en time, hvis du er hjemme og giver kaffe" (det sker så ikke ret tit, men you get my point). smiley

    Der er også lidt forskel på, hvor ofte man kommer, er jeg nok nødt til at indrømme. Jeg bager oftest selv, men hvis det er folk, som kommer meget ofte og bare lige kigger indenom, eller der er tale om købere til mine hittekillinger, så KAN jeg godt finde på bare at servere en kop kaffe og en småkage. Det betyder bare meget for mig at kunne byde på noget. Jeg tror, det er et resultat af min opvækst. Jeg er født og opvokset på landet og husker tydeligt, hvordan der altid var et væld af hjemmebag på bordet, når vi kom hjem til min mors moster, min mormor osv. Det er nok det, som har "sat sig" lidt i mig - jeg føler ikke, det er rigtigt, hvis jeg har inviteret folk, og jeg så ikke traktere dem ordentligt. smiley

    Hunde- og kattehår kan man i øvrigt også godt få på strømper og bukser her. smiley

    Modsat er jeg fløjtende ligeglad med, hvad folk trakterer mig med, når jeg besøger dem - bare det ikke er hvidløg eller rå løg, som jeg er allergisk overfor. *GG*


  • #29   30. aug 2012 " jeg KAN også godt drøne til bageren efter en kage, hvis jeg er presset på tid - ellers har jeg et par superlette, hurtige opskrifter på noget, jeg lige kan "rode sammen",

    You get my point?? smiley

    Allerede her er der superheltindesyndromet ind over.. smiley

    Men ville elske at komme en tur og smage dine kager....
    Ved hvordan du har det, vil gerne selv være den perfekte værtinde der bare altid har det rent og pænt.. Men det kan få andre der ikke har samme overskud til at føle de ikke kan give igen..Og det er der mange egoer der ikke kan bære.. ;-(


  • #30   30. aug 2012 Pernille, du skal være så hjerteligt velkommen til kaffe og kage og en hyggesludder en dag (men jeg må advare dig, jeg snakker en del) - så vidt jeg ved/husker, så bor du ikke så frygteligt langt væk fra mig. smiley

  • #31   30. aug 2012 kage... mums


  • #32   30. aug 2012 havde for et stykke tid siden et tinkertræf hvad med at i piger som bor i rimelig af stand af hinanden lavede et kagetræf, ikke med 50 kager men sådan at alle tog ET lille stykke med og så smage man hinandens kager bare en bid af hver

  • #33   30. aug 2012 Ih, super hyggelig idé, Stald Lender. smiley

  • #34   30. aug 2012 Awesome! Hvem bor i vesthimmerland? På den anden side, så har jeg en lille bil til rådighed med fem siddepladser:-)
    Kunne være chauffør, hvis folk er med på et "kagetræf":-)



  • #35   30. aug 2012 var lige inde og søge på vesthimmerland og det er ikke så langt væk som jeg troede så hvis det passe ind kunne en gammel hestepige med kagetrang da godt tænke sig at deltage

  • #36   30. aug 2012 Vesthimmerland er altså heller ikke milevidt fra Nordvestjylland, hvor jeg bor. smiley

    Så jeg er også frisk!! smiley


  • #37   30. aug 2012 Jeg bor også deroppe ad, så det kunne da være super hyggeligt:)

  • #38   30. aug 2012 Jamen så skal vi da bare finde en dato:-)

  • #39   30. aug 2012 Jo, lad os det. smiley For mig passer det oftest bedst i weekender, da jeg går på arbejde i hverdagene og har en hund, som jeg synes, jeg skylder så vidt muligt at være hjemme om aftenen, når jeg har været væk hele dagen. smiley

    Jeg har lidt småting, jeg skal her i løbet af september, men er ret sikker på, jeg også nok skal finde tid til kaffehygge og kage. smiley

    Jeg ved, at jeg har faste planer for følgende datoer: 1/9, 8/9, 22/9 og 23/9, men der ud over tror jeg, resten af weekenddagene i denne måned er fri. smiley


  • #40   30. aug 2012 Det kunne jo være du ikke kunne få et ord indført for en gang skyld.. smiley
    Men ville meget gerne kigge ind og se dine fine kramper, hund og misserne.. smiley
    Så lad os finde på noget..


  • #41   30. aug 2012 Ja, lad os det. smiley Jeg sender dig lige en PB i morgen, når jeg har fået overblik over min kalender - så kan vi finde en dag. smiley

  • #42   31. aug 2012 Lyder som en fin plan.. smiley

  • #43   31. aug 2012 Der er et program, der hedder doodle.com. Der kan man sende forslag til datoer ud til folk, som så kan afkrydse, dem, der passer dem bedst. Så kan man jo vælge den dato, der har fået flest afkrydsninger. Det kræver dog folks email adresser.
    Jeg har en konto derinde, men det er uhyre nemt og gratis at blive bruger:-)


  • #44   2. sep 2012 Ærgeligt at jeg ikke bor i jylland.. Elsker kage og det lyder bare super hyggeligt...

Kommentér på:
Hvad gør jeg galt?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce