det har udviklet sig til et helved for mig {{forumTopicSubject}}

hej HG og gruppe.

Dette bliver nok et langt og forvirende indlæg.. har først mulighed for psykolog til oktober.

jeg stod og skulle vælge uddannelse, og det blev bokstavligtalt sådan at min UU- vejleder lagde et stykke parpir på boret foran mig med alle uddannelser... jeg lukkede øjne og lagde en finger på papiret, åbnede øjne, og bad ham tilmelde mig denne uddannelse..

jeg blev tilmeldt grundforløbet som Motorcykelmekniker på Celf i nykøbing..

Folk troede ikke på jeg kunne klare denne uddannelse, da den er både psykinsk og fysisk hård..
venner og famile begyndte at væde hvor længe jeg ville kunne holde og hvornår jeg droppede ud.

jeg var stædig og nu havde jeg meldt mig til noget så skulle jeg gennemføre...
vi nåede det tidspunkt på året til vi skulle have en VFU-plads.
Dvs vi skulle finde en praktikplads hvor vi kunne være 1-2 gange om ugen istedet for på skolen..

min første tanke var "nu skla jeg vise hvad jeg kan"
jeg var ude at søge 103 forskellige steder, og det eneste jeg fik var:
"Vi tager ikke imod praktikanter"
"Vi tager ikke imod piger"
"Vi tager ikke imod piger fra Celf"
" DIG? du kan da intet, du en pige"
"Hvem tror du jeg er, du en pige så NEJ"
"Nej, og gør dig en tjeneste og begynd at lave noget andet, vi kan ikke bruge en pige som dig i vores brance"

så som i kan gætte jer ingen VFU-plads til mig.

jeg kæmpede videre..
og spurgte min far og hans venner om hjælp.. Der var en der kendte et lille og meget anderledes værksted, og han ville da tage ind og snakke med ham.

Min fars ven ringede et par timer efter til mig, meget grinene, han var der inde nu.
Det første mekanikeren/ejern havde sagt var noget i stil med:
"Praktikant i 14 dage? Du må være komplet sindsyg, gider ikke de unge dovne drenge, de sætter sig på en stol, vil ikke blive beskidte, og forventer bare de skal ud og køre motorcykel"

Så min fars søde ven spurgte mig, hvad han skulle gøre. ja jeg sagde jo, prøv dog at start med at sige jeg er en pige.

mekanikeren sagde ja, til at tage mig i praktik i 14dage ..
så ugen efter mig afsted far Nakskov til stor københavn, for at møde denne mand som jeg jo allerede syntes var fatastisk.

udover de 14dages praktik, var jeg yderligere 3 uger i praktik, brugte alle fridage og helligdage jeg ahvde der oppe

og jeg gennemførte mit grundforløb med et 7-tal, som jeg ikke ville have klaret uden, men makker gennem hele grundforløbet, nemlig oskar..

2 dage efter, blev min lærekontrakt underskrevet, skulle starte i lære D. 1. august 2011.

jeg var 1 ud af 3 i klassen som fik læreplads og vi var 35 i klassen.

så mig hurtigt finde en lejiighed. flyttede ind i min lejlighed 30. juli 2011 og startede om mandagen.

Blev mødt af så meget kritik, men vigtigst af alt jeg elskede mit arbejde, og mester og jeg klingede så godt, og fik så meget ud af det, og hyggede mig på arbejde. og det udviklede sig egentlig til et meget personligt forhold mellem mig mester, hans kone og deres datter.

månederne gik og jeg skulle på H1, som jeg bestød med et 7-tal.

dog til min forskrækkelse da jeg kom tilbage, var det ikke længere kun mig og mester, der var blevet ansat en mekaniker til ...
Men jeg måtte jo som alt andet se posetivt på det, og klare det ligsom jeg havde med alt andet.

det skal lige siges: den nye mekaniker, ikke er uddannet mc mekker men lastvogns mekker, og skal også læres op..

fandt dog hurtigt ud af at, hans syn på lærlinge er langt far det mester har, så jeg blev hurtigt med graderte fra at måtte lave hvad der nu kom ind til kun at måtte skifte dæk og lave service. eller side på en stol og ikke røre noget.

Ud over dette mener jeg mekanikern er dybt mandsjovinisktisk(staves), og en meget ubehagelig mand..

Han er svar at forklare, jeg kan ikke lide ham, og min dag er ødelagt så snart jeg ser hans grimmefjæs.

Det egentlig små ting han siger hele tiden, som virkelig rammer mig, og de rammer helt plet, så går omkring 15-20 gange fra værkstedet om dagen fordi jeg bryder totalt sammen når han kommer med sine tilnærmelser.

Dette er blevet yil siden febuar måned hvor jeg hoppede op af sengen på arbejde, med massere energi og ædelyst, og overskud til min hest hver dag efter arbejde.

Til over 40 sygedage, fordi jeg kaster op hver morgen, ikke kan komme op, lider af kronisk hovedpine så snart jeg er på arbejde, mistet ædelysten totalt spiser 3 stykker rugbrød til middag (før spiste jeg 12 stykker) intet over skud, er bare en eller anden zombi der vader rundt.

og i dag for første gang, sov jeg over mig og nåede ikke med på arbejde, er egentlig glad for det, for havde det virkelig ikke godt i går aftes med jeg skulle på arbejde.
men da jeg ringede til mester for at undskylde kunne jeg bare høre han var så skuffet over mig, og det kan jeg slet ikke have, for respektere den mand så meget.

men nu har jeg ikke lyst til at atge på arbejde i morgen, for så kommer mekanikern med endnu flere kommentare til al ting, og det kan jeg ikke klare.

ved ikke hvad jeg skulle med dette men ud skulle det..