Hvorfor har du en blog? {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Sidder nu her midt om natten og tænker over, hvad der har fået mig til at tage min blog i brug. Og hvilke grunde I har til at blogge?
Her er mine grunde, og hvad jeg bruger den til.

Min blog er ikke ment til at være en andre skal læse. Jeg har haft nogle problemer siden december. Om det er en depression ved jeg ikke - jeg tror det, men jeg er ikke blevet diagnosticeret med en. Tidligere har jeg lukket lort ud på min facebook profil, forklædt i sangcitater og tankestykker, som det ikke var meningen folk skulle forstå. Skulle bare ud med det. Men folk er jo ikke dumme, og har set dem, og tænkt "Er det mig hun tænker på her?" For jeg har været VIRKELIG langt nede. Det hele krakelerede første gang, da jeg snakkede med om det, med min bedste veninde, og vi sad og tudede begge to. Anden gang, da jeg fik nok af larm i klassen, og gjorde mig endnu mere upopulær end jeg allerede er(Trives ikke så godt i min klasse, for føler ikke jeg har nogen venner), ved at skrive at jeg ikke fattede at folk ikke kunne holde deres kæft.
Kæmpe tudetur. Det med at trives dårligt i klassen startede i september eller sådan noget - vi skulle lige lære hinanden at kende(1.g). Det blev bedre i december/januar/februar, men så var det da også slemt igen her sidst på året, da en jeg snakkede godt med skiftede skole.
Skrev til studievejlederen og spurgte efter en samtale(15. maj, og hun har stadig ikke svaret..), fordi jeg bl.a. havde gået med tanker om at droppe ud - udelukkende af sociale grunde. Er dog for målrettet for min uddannelse til at gøre alvor af det. Men efter at have snakket med min mor om det en aften og jeg tudede, gik min mor i seng(Vi havde sådan snakket færdig og klokken var mange).
Har før i tiden skrevet små historier om mine følelser med opdigtede personer, for at få det ud. Må have det ud på en eller anden måde. Jeg kan ikke synge, jeg kan ikke spille musik, men jeg har et godt ordforråd, så det blev skriveri. Denne gang blev det et blog-indlæg i min blog jeg oprettede for et par år siden. Et indlæg om, at jeg ikke kunne klare mere. Og jeg begyndte at tude igen. Min mor kom så ind og trøstede mig, for hun vågnede.

Så min blog er det sted jeg lukker tanker ud. Gode som dårlige. Har gjort det til en vane - uanset om det er et vildt depressivt indlæg eller et normalt indlæg om min dag - at skrive "Dagens 3 gode ting" i bunden, for at tvinge mig selv til at se gode ting ved dagen. Det kan være noget så simpelt som at spise en god mad, eller at have fået en god karakter eller en overraskelse. Bare noget der har gjort mig glad i løbet af dagen.
Min mor har læst indlægget jeg skrev, den aften jeg græd helt vildt, og det samme har min bedste veninde, for jeg ville godt have at hun skulle vide det. Der er få mennesker der har linket til min blog, og folk må da gerne læse den, men jeg skriver den ikke af opmærksomhed og jeg skriver den ikke for at folk skal læse den. Jeg skriver den fordi det er min måde ikke at gå psykisk ned på.

Så hvad er jeres grunde?