{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
986 visninger | Oprettet:

Frustreret over Aram.. {{forumTopicSubject}}

Jeg står i den situation lige nu at jeg endelig har fundet en ude på samme sted som jeg, som også jordtræner.

Aram og jeg har rigtig længe været inde i en periode hvor han har haft 0 fokus, er ikke lydig og skubber og napper som en i pokker.

Vi har så fået en øvelse vi skal træne, hvor det gælder at Aram skal være fokuseret på mig og være lydig ang. kropssprog. Det tager tid og pt går det nogenlunde. Men igen, det tager tid før det bliver godt.

Jeg græd forleden, for det gør ondt at indse at det går elendigt med os og han nul respekt har for mig. Han er utrolig dominerende, og jeg er den der "søde lille pige" som har svært ved at slå HELT igennem..

Men han napper som en i pokkers.. Skubber og kigger væk og kaster med hovedet hvis vi er blevet uvenner under træningen.

Jeg plejer bare lige at svinge tovet op i luften lige ved hans hoved og siger et højlydt "EH!".

Det hjælper 0 og nada. Jeg har bare lyst til at slå ham med det tov gentagende gange når han gør min dag dårlig. Jeg bliver irriteret og kan sætte mig til at græde, fordi jeg ikke forstår hvorfor han gør som han gør. Hvorfor jeg ikke kan finde vejen.
Nu er jeg heldigvis så god til at styre mit temperement så jeg gør intet.. Men iha..

Jeg har så ofte lyst til bare at give det hele op.. Aner ikke om vi nogensinde kommer nogen vegne.. smiley ØV!

- Hvad gør I normalt ved jeres heste hvis den napper eller bider? NEJ.. Jeg nægter at klaske ham en ordentlig en..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Frustreret over Aram..
  • #1   13. feb 2012 altså.. det kommer jo an på i hvilken situation det er han bider!

  • #2   13. feb 2012 Det er vigtigt at lige meget hvad skal det altid ende godt.
    Når jeg træner Argo starter jeg med noget nemt og slutter af med noget nemt, selvom han har været en idiot og måske heller ikke gider til sidst bliver jeg ved indtil han har gjort det og så giver jeg ham hurtigt fri.

    Eller når man har sat hesten ud på folden og man går og rydder op efter det man nu har lavet, så kan det også være en god ide lige at gå ud på folden til hesten og klappe den og give den en godbid.

    Jeg selv gør det hver evig eneste gang med Argo og især lige nu har han en periode hvor han bare for at sige det på en pæn måde er et svin.
    Men der bider jeg mig i det og lades, som om der aldrig er sket noget, selv hvis han bider mig gider jeg ikke engang dreje hovedet og sige noget det samme hvis han bliver bange og farer rundt, så går jeg bare videre og snakker lidt roligt.
    Det lyder nemmere end det er, men når først man har gjort det een gang bliver det nemmere næste gang.

    jeg ville sige være kold når de laver ballade, ignorer og når de så gør noget godt giver man dem fokus.
    At slå fra sig er meget forkert og vil ikke gøre det nemmere for nogle parter smiley


  • #3   13. feb 2012 Jeg har også tit det problem med Atento, og jeg plejer, hver gang han napper eller er påtrængende, du ved puffer og sådan, så bare skub hans hovede væk! Og bliv ved med det, hver gang han prøver på det, så bare skub ham væk.
    Det er noget der kræver meget tid og tålmodighed, men det hjælper! I hvert fald for mig og Atento smiley


  • #4   13. feb 2012 Laver noget andet - hold en pause fra jordtræningen, leg med ham og gå nogle ture smiley tænk positivt i at han ikke er fokuseret.



  • #5   13. feb 2012 når vito napper (som han gør som i leg ) så "napper" jeg tilbage med fingrene (drille agtigt) og så gider han til sidst ikke mere. Andre dage skubber jeg hans hovede væk og siger nej.

    Problemet er nok hos os at nogle gange syntes jeg at det er sjovt, og andre dage irriterende smiley

    ang at i har i skidt periode, så husk: I BEHØVER ikke at træne. Det noget vi sætter os selv for. Kommer du ud til aram og du bare ikke orker noget, jamen så lad hver med at presse det, så nøjes med at lave "ingenting sammen". Pludselig vil du en dag have en masse overskudsenergi og så er jeg sikker på det smitter af på aram.


  • #6   13. feb 2012 Bak hver gang den napper. Bak den 2-3 skridt, gå selv 2-3 skridt frem igen og vendt ryggen til. Vent på at hesten opsøger dig. Opsøger den dig for at nappe igen, jamen så bakker du igen. Opsøger den dig fordi den sys det er træls at du ignorere den så fortsæt træningen som om intet var sket. Så snart hesten laver unoder igen bakkes den med det samme og ignoreres den igen. Som andre skriver, giv den lette opgaver og variere din træning. Nogle dage kan du forlange mere end andre og sidst men ikke mindst skal det altid ende positivt. uanset hvor træls det måske har været. Hav evt. et tov i hesten å den ikke bare går sin vej når du vender ryggen til. men hav tovet i en tilpas længde at du ikke trækker i torvet når du går frem, det betyder jo at den skal gå med, pointen her er jo at den selv skal opsøge dig af fri vilje.

  • #7   13. feb 2012 når den bider dig eller bider efter dig så går kan du tage armene op i vejret (har jeg fået at vide engang) og så sige EH! (så godt det ikk hjalp at sige sådan men kropssproget er vigtigt her oss) og så vender du dig om. så har du på en måde som en hest ville gøre sagt NU DET NOK og så har du "jaget ham væk" uden at han løber.

  • #8   13. feb 2012 Han bider konstant.. Eller han napper.. Under strigling, når vi går inde i ridehallen. Hvis vi laver noget han ikke vil lave. Han gør det kun ved dem der er ultra søde ved ham, som jeg.. en rigtig nusserejer som er lidt for sød når han er uartig.. Ved andre der viser med rank ryg at det er altså dem der bestemmer, gør han slet ikke noget ved.. Ev ev ev ev!!.. smiley

    Jeg synes bare ikke jeg kræver meget af ham overhovedet.. Her de sidste 2 uger cirka har vi trænet i MAKS 15 minutter, og det meste bestod i bare at gå rundt i ridehallen og longering.. Også har vi øvet tricks, som han elsker.. Men lige så snart vi går over i øvelser f.eks slår han fra og gider ikke og bliver sur.. Går vi tilbage til tricks er det helt ok.

    SRL - jeg kan ikke rigtig se det positive i at han ikke er fokuseret, da det ikke kun er under træning. Det er når han står på staldgangen og skal strigles, han tripper og skal holde øje med alle heste m.m. Hvilket er dybt irriterende, og i og med at der er en masse små børn som omgås ham, er det ikke særlig fedt hvis der en dag kommer en forældre og siger at datteren er blevet bidt eller blevet skubbet så hun er faldet.. smiley

    Men så må jeg prøve med den øvelse jeg skal lave i 2-3 minutter hver gang næsten og prøve at gå nogle ture og se om det ændrer noget. Iha.. Er bare slet ikke motiveret til at skulle ud til ham ;o( Men jeg håber.. Så starter vi frisk fra imorgen.

    Men skal jeg så bare skubbe hans hoved væk hver gang han bider og fortsætte med det vi var igang med(altså f.eks rense hove, skubbe hovede væk og forsætte)?


  • #9   13. feb 2012 jeg ved ikke om det kan være tilfældet, men nogle heste er ømme om vinteren når de bliver striglet pga den lange vinterpels.. napper han ekstra meget når du strigler ham omkring forbenene under maven?

  • #10   13. feb 2012 Han har ikke vinterpels. Han render rundt med et vinterdækken.. Og han er selfølgelig øm i sine muskler, men det er når jeg trykker eller vi laver en skarp drejning(massering af muskler ER dog igang igen, så det er bedre). Jeg trykker ikke under strigling og trykker meget let.. Ingen steder er værre end andre steder smiley Jeg tror enkelt det er fordi jeg "tillader" ham det.. Altså der er ingen konsekvens ved at han gøre det udover en irriteret ejer, men altså.. Jeg ville ønske jeg kunne klappe ham en, en gang for alle så han stoppede, men det vil jeg gerne have er min sidste udvej, da jeg tror på der er andre måder at gøre det på.

  • #11   13. feb 2012 ja okay, så er det nok ikke det..
    du kan prøve at strigle stille og roligt, som du vist også gør, når han så napper ud efter dig bliver du ved, og lige så snart han står stille holder du op. så finder han ud af at det ikke nytter noget at nappe, og det han måske syntes er ubehageligt holder først op når han står pænt.. Det tager nok et stykker tid at få ham ren, men tilgengæld slipper du for at slå!


  • #12   13. feb 2012 Miza - det med nej, meget bestemt og f.eks en hånd op eller vifte tovet på hans mule hjælper ikke.. Han er iskold og fortsætter smiley

  • #13   13. feb 2012 Kun under min klikkertræning(tricks) og når vi skal lære nogle nye øvelser, så han forstår det er rigtigt. Ellers foregår øvelser 100% uden godbidder, og vores longering får han godbidder når vi øver signaler. Dvs. reagerer han hurtigt på min signal, og ikke et stykke tid efter, så får han en masse rod og en godbid. Men ellers ikke :-)(dog får han når jeg skal gå, men det er ned i krybben, så han kan ikke nå at forbinde Bid = godbid.

    Men at bakke hesten under strigling kan jeg altså ikke eller når jeg trækker hest i og med jeg trækker 2-3 heste af gangen.


  • #14   13. feb 2012 Det er det.. Og endnu mere svært når man ikke kan finde årsagen til det.. smiley

  • #15   13. feb 2012 når du træner kan du måske gøre sådan at når du laver noget han ikke syntes er sjovt, så gøre det virkelig kort og så en periode af det sjove, så lidt af det han ikke kan lide osv..
    det hjælper i hvertfald på min hypper når hun skal lære noget nyt, eller skal lave noget hun ikke er motiveret for... hun bliver nemlig også "sur" og så hjælper det ikke bare at blive ved, men gøre det i små portioner og undgå at hun bliver frustreret og træt af det!


  • #16   13. feb 2012 Hvis mirell bare bider ud i luften ignorerer jeg hende. Hvis hun bider efter mig får hun et lille dask med baghånden på skulderen. Hvis hun rent faktisk kommer til at bide kan jeg ikke gøre andet end at stå helt helt stille, da hun ellers springer kæderne i panik -.- hun bider hun når jeg spænder gjord og så når jeg spænder tæppet foran smiley

    Men hun er en meget følsom hest. Og derfor skal jeg ikke gøre så meget på det punkt.

    De små shetlændere jeg bruges når jeg underviser bider rigtig meget - dog kun forældrene smiley engang imellem forsøger de at bide mig, men de ved godt jeg ikke vil have det.. det eneste der har hjulpet på dem er også at give dem et dask smiley

    Bliver nok overfaldet nu, men sådan er det smiley


  • #17   13. feb 2012 du skriver ligger jeg mærke til:

    "Også har vi øvet tricks, som han elsker.. Men lige så snart vi går over i øvelser f.eks slår han fra og gider ikke og bliver sur.. Går vi tilbage til tricks er det helt ok. "

    og

    "Kun under min klikkertræning(tricks) og når vi skal lære nogle nye øvelser, så han forstår det er rigtigt. Ellers foregår øvelser 100% uden godbidder, og vores longering får han godbidder når vi øver signaler."


    Kan du se det jeg så? smiley


  • #18   13. feb 2012 At det nok er godbidderne der er problemet -.- .. meeen...Jeg forstår bare ikke hvorfor han så gør det under trækning til fold, staldgang.. Det giver god mening under træning kan jeg se nu.

  • #19   13. feb 2012 jamen kan være han er en af dem der forventer de er der - og når de ikke er bliver han sur? du har ALDRIG , altså ikke engang EN gang, givet ham en godbid når du hentede ham på folden?

    tror nemlig ikke problemet er NÅR han får godbidder, men tilgengæld når han så IKKE får en godbid, at han så blir aggressiv..


  • #20   14. feb 2012 Af den beskrivelse du kommer med af ham, vil jeg nok gå ud fra at Maya har ret... Det lyder meget naturligt, for den type hest du beskriver ham som, at se det som en selvfølge hvis han har fået det en gang. Har selv arbejdet med sådan en smiley Det var det samme når man red ham... Hvis han havde cordeo og hackamore på, kunne han godt finde på fuldstændig at ignorere hackamoren, men reagere øjeblikkeligt på cordeoen, simpelthen fordi han vidste at der var en ''bedre'' måde at gøre det på. Altså det blide pres fra cordeoen smiley Ikke at han gad at reagere kun på ben og sæde, når han var i løbe-humør... -.-

  • #21   14. feb 2012 ikke når jeg skulle trække ham ud eller fra fold.. Han har fået i stalden i hans krybbe, enten når jeg er gået, eller jeg bare er et hurtig smut forbi og sige hej og lige nusser lidt, og så går igen. Jeg går direkte ned og henter ham på folden, så jeg har ingen mulighed for at snuppe godbidder med, da de ligger i min foderbøtte.

    Det er ihvertfald omkring et halvt år siden han sidst fik godbid på/ved folden.


  • #22   14. feb 2012 Nu når du selv siger, at han ikke gør det ved dem, der tydeligt viser, at de ikke gider finde sig i det, så synes jeg, at du burde blive lidt hårdere ved ham :o)
    Jeg tror ikke på, at heste kan være ondsindede, snu, drillende, el. lign. Men jeg tror på, at de lærer af deres adfærd og rytters respons - og hvis han har fundet ud af, at han kan bide dig uden at der sker noget ved det, så fortsætter han da :o)
    Måske skulle du prøve at være MEGET konsekvent ved ALT du laver med ham - ikke kun når han bider. Men med alt :o) - under træning, på staldgangen, osv. Så han "over-all" får en anden opfattelse af dig, end at du "bare" er hende den søde smiley

    Når en hest bider på den måde, han gør, så ville jeg bakke ham konsekvent HVER gang, indtil han opfatter fidusen.
    Og husk, vær konsekvent - så under træning, hvis du går med ham og så stopper op - og han skal stoppe op samtidig, men går videre - så bak ham på plads. Han skal ikke få lov til at finde nogle smuthuller i din konsekvent-hed ;o) Så han lærer, at du mener hvad du siger - du skal selvfølgelig ikke opføre dig surt overfor ham, men bare vær konsekvent og tålmodig og elskværdig. Så selvfølgelig også masser af ros, når han så bakker tilbage på sin plads fx ;o)

    Men det er selvfølgelig rigtig svært at bedømme, når man ikke kender hesten :o) Men held og lykke!


  • #23   14. feb 2012 Hvorfor bruge bak som "straf"?
    Det skal man IKKE gøre, hvis man har en ridehest vil jeg lige sige..


  • #24   14. feb 2012 Det var det eneste der virkede på min gamle part. Han bed og nappede i en periode, men holdte op da jeg begyndte at bakke ham - det var ikke så meget øvelsen "bak", det var mere sådan "hold dig væk". Han kunne stadig, uden problemer, bakke afslappet og flydende hvis man bedte ham pænt om det under træning, både fra jorden og fra ryggen :o)
    Men igen, det er jo svært at bedømme, hvis man ikke kender hesten. Alle heste reagerer jo forskelligt, og jeg ville fx ikke bruge den metode på Svampe (ikke at han nogensinde bider, men hvis han nu begyndte på det).


  • #25   14. feb 2012 Altså det med godbidderne... At han ikke har fået godbid på stald eller ved fold ændrer jo ikke påat han får dem nogen gange. Og selvom du synes der er forskel på at øve tricks og stå i stalden, så er han en hest og det er ikke sikkert han opfatter der er en forskel. Han forstår bare at der nogen gange falder godbidder af. Så jeg ville helt droppe godbidderne i en periode, og se om det hjælper. Så må tricksene vente, eller være lidt sværere at indlære.

    Og så til at han bider. Det er helt ok at være en sød ejer, der nussepusser. Men man kan sagtens være sød og være konsekvent samtidig!! Konsekvent betyder at gøre det samme i en situation hver gang. Så hvis hesten bider dig og du vælger at din reaktion skal være at skubbe ham væk, ja så skal du gøre det HVER GANG!! Ikke kun hver 2. eller efter 3 gange giver du op eller noget. Du skal gøre det HVER GANG! Og det er vigtigt, for du lyder lidt til at være for inkonsekvent, og det kan hesten mærke.

    Hvis det var min hest der bed sådan, ville jeg vælge det mange andre foreslår, nemlig at skubbe hovedet væk eller vifte med armene, så den flytter sig væk fra dig. Jeg ville træne det på en bane hvor du har det for dig selv og har ham løs. Hvis du sender ham væk, men stadig har snor i, kan han jo ikke gå så meget væk som han ønsker. Eller hvis du skal have snor i, så sørg for den er meget lang så han har godt med plads. Og så skal det bare øves at når I går og han bider, så send ham væk med vift eller skub (men det skal være det samme du gør hver gang, det er vigtigt). Og bliv ved, bare fordi det ikke hjælper de første 5 gange må du ikke give op. Desuden kan du med fordel træne at han skal flytte sig for pres, så du kan flytte bagpart, forpart, bakke og trække frem. Og lær ham også at bakke væk fra dig selvom du ikke rører, så hvis du eks.vis. skubber i luften foran ham skal han bakke. Også selvom han står 2 m. fra dig. Så kan du altid bede ham gå væk hvis du føler han klemmer sig for tæt på.Evt. hvis det skal være lidt mere avanceret så lav forparts/bagparts vendinger. Men hele tiden med fokus på ikke at bide.

    Det blev lidt langt, men det er svært at forklare sådan noget kort :o) Held og lykke med det


  • #26   14. feb 2012
    The vegan way of life:

    Nå okay smiley
    Men hvordan skal hesten så kunne skelne, hvornår bak er en øvelse, og hvornår det er en konsekvent af dårlig adfærd?

    Min gamle hest, Tequila Sunrise, var blevet opdraget meget hårdt under tilridning - med bak som straf. Det første hun lærte var at blive bakket ridehallen rundt, og fremover, hvis hun gjorde ngoet forkert, så blev hun flået tilbage i tilbagetrædning.

    Det var da hun var 3-4 år - vi købte hende som 8 års og havde hende i 4 år, og der var hun panisk angst for at bakke. Ligeså snart jeg stoppede hende i parade og lagde an til at ville bakke begyndte hun at ryste og skælve helt vildt og enten flyttede hun sig ikke ud af stedet - og hvis hun flyttede sig for hun baglæns for fuld knald i vild panik.

    Dét er hvad bakning som "straf" kan gøre ved en følsom hest smiley
    Nu ved jeg godt i nok ikke gør det lgieså voldsomt som Tequila oplevede, men stadigvæk - pas nu på med det smiley


  • #27   14. feb 2012 Kan godt se din pointe :o) Nu var min gamle part heller ikke den mest følsomme.. for som sagt, ville aldrig gøre det mod Svampe, som er ret så følsom! :o)
    Altså med Nande (gammel part) plejede jeg at tale i et hårdt tonefald og "gøre mig stor" hvis jeg bakkede ham væk som straf. Hvorimod når jeg bakker hesten som en øvelse, gør jeg mig ikke stor, modsat mange, da det så er truende adfærd - jeg stod lige så afslappet og sagde "bakke, bakke, bakke". Fra jorden prikkede jeg så til ham på bringen med pisken, hvis der var behov for det, og fra ryggen klemmede jeg lidt med knæene i takt med hans bevægelser :o)


  • #28   14. feb 2012 Men ja det er det nok.. Ved så bare ikke hvordan jeg sådan skal lære ham at ros er lige så godt som godbidder.. Jeg vil helst ikke fjerne selve godbidderne under klikkertræning i tricks, da det motiverer ham meget.. smiley

  • #29   14. feb 2012 Kan du ikke lægge nye tricks på hylden et stykke tid, til du finder ud af om det er derfor han bider?

Kommentér på:
Frustreret over Aram..

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce