Umulig pony - Aner ikke hvad jeg skal stille op? {{forumTopicSubject}}

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte... Jeg har denne her pragtfulde pony - eller hvad man nu skal kalde hende. Jeg købte hende da hun var halvtandet og den gang stod det på tricks, gå ture og så mange oplevelser med nye ting som muligt (f.eks. pakke hende ind i plastik, binde en pose på pisken, røre hende over alt med en pisk osv.) Vi har desværre ikke været for heldige med vores opstaldningssteder og flere af stederne, har det ikke rigtigt været muligt at gå ture, der har ikke været nogen lukket ridebane til at træne fra jorden af, og evt. kun et ridehus, som oftest var fyldt.

Nå, men turerne blev med tiden mindre fordi mulighederne ikke var der, den målrettede træning for at få sig en nervefast pony forsvandt.

Hun er min første pony og derfor har hun fået lov til at strække reglerne til det yderste og dette bider mig nu i rumpen. Hun har pludselig fået den idé at hun skal bide mig i rumpen når der ordnes forhove, ved den ene baghov er hun begyndt at losse den afsted, dog er det kun hver anden uge, eller noget i den dur, og når jeg endelig får ordentlig fat, jamen så er der ingen problemer.

Hun har nogle pudsige humørsvingninger. F.eks. en dag da vi var færdige med at longere fik hun lov til at rende rundt i ridehuset selv, og til slut ville jeg trække rundt med hende, inden hun skulle ud og i seng. Hun følger lystigt med og ørerne er fremadrettet. jeg forsøger med at standse, gå frem og standse for at se om hun fokusere på mig. Hun har svært ved at koncentere sig og forsøger ofte at holde øje med alt mulig andet end mig. Nå, men da vi så stod stille snuste hun til min hue, hvilket jeg ikke kunne se noget problem i. Det var dog ikke før jeg kunne se at hun skulle til at BIDE og ørerne pludselig var lagt ned og hun så virkelig gal ud. Hun fik et dask over mulen, eller var det bringen, hvertfald det sted jeg lige kunne nå bedst, for den adfærd vil jeg ikke se. Sådan nogle ting kan hun ofte finde på.

I sin tid lærte jeg hende tricks med godbidder... Det virkede som en god idé og med en godbid kan man få hende til alt. dog er der et stort problem!!

Jeg er holdt op med at bruge godbidder, så nu får hun kun mad i krybben, men det løser desværre ikke helt madproblemet.
Hvis hun tror at man har mad i lommen, begynder hun helt af sig selv at bakke for fuld firspring eller gå til siden, altså uden at blive bedt om det, og efterfølgende når hun så intet får, så bliver ørerne lagt ned og hun truer med at bide. Hun plejer at få et dask over mulen, for hvad skal jeg stille op? Jeg kan ikke lide at dakse til hende, men noget er jeg nødt til, men det er lidt lige meget hvad jeg gør, for hun virker pisse ligeglad med hvad jeg gør.

Hendes tilridning er også gået pænt meget i stå,

Jeg begyndte at ride på hende da hun var omkring de 3, hvilket i starten gik pisse godt, i løbet af få gange der havde hun lært at dreje både for ben og for tøjle (hvilket jeg var pisse stolt af da jeg ikke er nogen rutineret rytter) Men så skulle vi flytte, og det gik ganske godt i starten. Vi begyndte at øve volter og skråt igennem (før havde vi kun haft en mark at ride rundt på, men det var jo bedre end ingenting)

Altså tilredet var hun jo ikke, men der var to børn der prøvede hende (de var 12-13 år og vant til at ride og der var voksne tilstede) og det gik godt, udover at hun snød på den ende volte og begyndte at ride afsted mod stalden selv og være ligeglad med bremsen, og div. hjælper som hun før havde reageret på ved bare den mindste berøring (overdrivelse fremmer forståelse)

Vi endte så med at flytte stald igen (vi har virkelig været uheldige!!)

Og her gik det helt skæv! Hun var en engel på stalden og kunne stå selv og under striglingen var der ingen problemer overhovedet. Jeg kunne fint rense hove osv. Men her opstod så det første seriøse problem med hende. Jeg skulle selvfølgelig fortsætte vores ridning det nye sted, dette blev der dog hurtigt sat en stopper for. Hun var begyndt at hoppe lidt rundt med mig, og der tænkte jeg bare, jamen det var fint nok, for hun havde været en engel indtil da og hun var jo unghest. Så når hun lavede numre fik hun et los og så var den skid slået. Troede jeg!!
For her begyndte problemet for alvor!
Hun begyndte at stejle med mig, ikke når der var andre på, men kun med mig. Hvorfor det ved jeg ikke, men det var pludselig ikke sjovt at komme i stalden mere, for jeg vidste hvad jeg skulle op på. Jeg havde en bekendt til at lære mig nogle tricks og komme med forslag om hvad jeg skulle gøre når hun begyndte på hendes stejl, men lige meget hjalp det og når hun hoppede op, jamen så hoppede hun kun lidt, men det var det. Der kom ingen vilde buk eller stejl.

Jeg gik i tankerne med salg, men nej, jeg kunne sgu ikke opgive kampen og jeg kunne ikke lide idéen om at skulle af med hende - ikke at have hest mere - ikke at have Selina mere. Selvom hun er en kælling er hun jo min kælling... Sådan følte jeg det, så jeg afviste dem der kom ud og kiggede og endte med at beholde hende.

Drømmen om at få en til at tilride hende levede, for modet til at færdiggøre den opgave havde jeg opgivet!

Hun kom i tilridning og vedkommende arbejdede med hende i longe to gange, hvor efter hun mente hun var halt og øm i ryggen (muligvis fordi hun ikke var vant til at blive brugt på den måde?)

Jeg kunne intet se når jeg longede hende, men fik en uge eller to efter en massør tjekke hende igennem. Vedkommende fandt nogle spændinger og hun fik 5 behandlinger og så var det det.

Men nu står det bare stille. Hende der skulle have tilredet hende er der ikke mere, og planen havde vist også været at få nogle af de unge elever op, da hun selv ville have været for stor.

Nå, nu er næste problem så opstået. Siden 14 dage efter jeg fik min pony hjem har hun døjet med dårlig mave. Jeg har haft flere dyrlæger indeover og prøvet forskellige ting, men intet har hjulpet, dog har det ikke virket til at hun har haft ondt eller lignende.

Ikke før i efteråret. Der havde staldejer set hende stå flere gange ude på folden og stå hende kryme sig sammen, som om at hun havde ondt i maven. Jeg har set dette en eller to gange på staldgangen og har efterfølgende forsøgt med irishmash, klid og en jern/kobberkur.

Næste gang vil jeg forsøge med dyrlæge/kikkert undersøgelse for at finde årsag til hendes mave problemer.

Men ja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette oplæg, jeg føler bare snart at bunden er nået - det er måske ikke lige så sjovt at komme i stalden mere, som i starten, for jeg ved at jeg hver gang skal kæmpe en kamp med hende, bare for at få hende til at få renset hove.

Det irritere mig at jeg ikke føler vi kommer nogen vegne, at hendes adfærd ikke bliver bedre selv jeg tager mig selv i nakken og skælden hende ud med et ordenligt "NEJ" og et dask over mulen, eller i røven, når hun kaster rundt med venstre bagben.

Jeg er begyndt at kigge på annocer, at lede efter en ny hest. Jeg vil gerne ride, jeg vil gerne kunne føle at udviklingen går den rette vej. Men i stedet er det modsatte sket.

Men jeg tænker også om det er "fejt" at opgive, at sende bolden videre, specielt når jeg jo udemærket godt ved at hun er endt med at være en uopdragen satan, hvertfald overfor mig. Eller det er værst overfor mig!

Men jeg aner ikke hvordan jeg skal ændre hendes adfærd, udover det jeg gør i forvejen.

Tror måske bare jeg har brug for at høre hvad folk har af råd hvis de stod i samme situation, lade andre se det fra en anden vinkel. Håber på at I kan komme med råd, for jeg ved snart ikke til eller fra.