Avery Tempt ~ Kapitel 4 {{forumTopicSubject}}

Her er kapitel 4, skriv gerne hvad i synes?


Kapitel 4
”Tilkald Aiden!” Råbte han igen og en spredt, men højlydt mumlen startede, mens nogle få løb ud af dørene bag mig. Pis, pis, pis! Nu skete det der ikke havde måttet ske, de ville bruge mig som gidsel. Men hvis vampyrjæger unionen var kloge, lod de sig ikke påvirke af vampyrernes trusler.
Vampyren slap mig og vendte ryggen til mig. Jeg rejste mig besværet, men lydløst op på benene og ville angribe vampyren. Der var dog nogle af de lidt mere vågne vampyrer der havde stået og deltaget i den højlydte mumlen der opdagede mig og løb til for at standse mig. Den første kom fra venstre side og ham sparkede jeg alt hvad min krop kunne præsterer i brystet og han vaklede omtåget lidt tilbage inden han faldt bagover og tog sig ømt til brystet. Den næste stod nu bag mig og så overrasket ud over min effekt på den anden vampyr inden han tog mod til sig og greb ud efter mig, men jeg undveg let og fejede benene væk under ham med mit ene ben inden jeg løb lidt væk fra de to vampyrer, men endnu en vampyr trådte ud foran mig så jeg sprang en meter eller halv anden fra ham bagud i en slags salto og svingede først den ene fod op under hagen på ham og så den anden og landede blødt, lidt ude af balance på benene igen. Der stod allerede en ny gruppe vampyrer klar til angreb og jeg sparkede ud efter den førstes bryst, men han greb mig om anklen og vred den om så jeg på det andet ben faldt på knæ og tippede forover så jeg landede hårdt på maven og slog hagen i gulvet. Jeg mærkede allerede efter et splitsekund flere vampyrer lande hårdt ovenpå mig så jeg blev presset ned mod gulvet.

En høj klappen fangede min opmærksomhed og ledte mit blik mod dobbeltdørene. En høj muskuløs, ikke pumpet, men muskuløs mørkhåret vampyr med en alder på atten-nitten år stod i velklædt tøj og klappede langsomt med et kæmpe smil på munden der viste perfekte hvide tænder. ”Perfekt!” Grinede han og stoppede med at klappede og gik med raske skridt hen mod mig, kiggede kort på mig og gik så hen til den anden vampyr ”Hvad så, Tyler, hvad hastede sådan?” spurgte han spøgefuldt, tydeligvist stadig i godt humør. ”Aiden.” Tyler pegede på mig, eller bunken ovenpå mig.. ”Han.. øh.. hun bar denne” sagde han og viste halskæden frem til Aiden der straks stivnede. ”Hvad… hvad er hendes navn?” Hviskede Aiden og kiggede tænksomt på Tyler der rystede på hovedet ”Hun vil ikke sige det” svarede han. Aiden vendte sig mod mig med sammenkneben mund og vinkede med hånden ”Fjern jer så fra hende, i maser hende jo” sagde han og trådte ned mod mig der nu kunne trække vejret igen. ”Dit navn?” spurgte han og sendte mig et skævt smil som jeg bare skulede til ”Nej? Okay. Er det så din halskæde?” prøvede han igen ”Ja. Det er min.” Svarede jeg hviskende og skød hagen forsvarende frem. Han smilede endnu et stort smil og sagde: ”Super… Tag hende med op på mit kammer. Bind hende op.. Men sæt hellere Satiraen på hende igen..” Sagde han halv leende og gik ud den vej han var kommet ind.

Vi gik gennem mange gange, mange knap så kønne, mere klamme, fugtige og jordede, og til sidst elegante, smukke og overdådige. Det var på sådan en gang min flotte eskorte pludselig stoppede foran en hvid dør med et gyldent håndtag og den forreste bankede forsigtigt på. Aiden dukkede op på den anden side og smilede da han så mig blandt de andre. ”Ah..! Det var på tide. Hvorfor tog det så lang tid?” Spurgte han henvendt til den der havde banket på. ”Jo, ser du. Hun er altså ikke helt samarbejdsvillig og så at få Satiraen på hende.. Tja det krævede en del mænd..” Svarede han og trak på skuldrene. Aiden klukkede ”Jeg havde heller ikke regnet med andet.. Men kom ind! Kom ind!” sagde han men stoppede de forreste der forsøgte at træde forbi ham og han rystede på hovedet ”Nej, nej. Ikke jer.. Pigen.” Rettede han og rakte hånden frem som en gestus jeg bevidst ignorerede og bakkede bagud hvor jeg stødte ind i en vampyr der straks veg tilbage fra mit ’angreb’. De andre greb straks fat i mine arme og tvang dem bagud og mig ned på knæ hvor jeg gispede af smerte. ”Hey, hey, hey! Slip hende” Sagde Aiden og trådte hen til os greb mig og trak mig tæt ind til sig. Jeg stivnede et kort øjeblik inden jeg med alt energi i kroppen skubbede mig så langt væk fra ham jeg kunne, men allerede da mine muskler spændtes, eller min vejrtrækning øgedes strammede Satiraen sig om mit bryst og stjal alt ilten så jeg nåede kun ud af hans arme inden jeg faldt til jorden og gipsende gav mig til hyle. Jeg hikstede og hulkede, tårerne løb uhæmmet og jeg krummede mig sammen til en lille kugle der midt på gulvet foran alle vampyrerne, ikke at der var andre end min eskorte og Aiden, det var de eneste vampyrer jeg havde set siden det i salen. Jeg mærkede nogle arme løfte mig fra gulvet, men lige i det øjeblik var jeg ligeglad og lod mig villigt bære med. Jeg brød sammen og lod min frustration over ikke at kunne slippe væk, frygten for fremtiden og alt de nye omkring mig falde sammen og langsomt løbe ud af min krop sammen med tårerne.