{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.076 visninger | Oprettet:

Verdens måske mest uorganiserede ridelejr! {{forumTopicSubject}}

Så blev det sidste dag for ridelejr på Rolykkevej... Indrømmet – Det var virkelig sidste øjeblik vi annoncerede muligheden, og program og datoer blev faktisk ikke besluttet før dagen før. Så selve optakten var altså temmelig halvhjertet. Ikke desto mindre, besluttede Mie og Jeg os for at vi dælme skulle holde ridelejr – også selvom der ikke var andre med.
Trods dårlig planlægning må det siges, at vi havde en fantastisk ridelejr, og næste år bliver det planlagt i bedre tid, så flere har muligheden for at komme med.
Konceptet var egentlig enkelt... Vi skulle hygge, det skulle handle om heste, vi skulle træne og så skulle vi have is. Ikke noget fast proppet program, bare 2 hestepiger med deres heste, masser af hygge og selvfølgelig lidt læring ind under hatten. Det var SKØNT!

Mie fik bragt El Macho til Rolykkevej lørdag aften, og den lille røde araber faldt hurtigt til sammen med Shiva (OK, der gik faktisk et døgn eller mere, før han var fuldt ud accepteret i flokken, og han havde nogle mystiske hapsere på halsen i shetterhøjde – need I say more?).

Vi havde en vag ide om at vores ridelejr skulle gå fra mandag til torsdag, men allerede søndag måtte vi have en optakts-dag. Det blev en studietur til det fynske, da jeg forfærdeligt gerne ville se på en palomino-knabstrupper der var født der (resultatet af den tur kan ses i min profil under Ghostbuster). På vej hjem fik vi en kæmpe is og gik en god tur ved Hindsgavl slot og fandt ud af, at de har ridestier rundt i hele området – så mon ikke, der kommer en hestevefaerd.dk-tur til det fynske...

Mandag stod den på studieture igen. Først cafe-studietur, derefter en studie-tur til Tika rideudstyr. Dagen sluttede med at Mie tog med til Tiufkær hvor jeg skulle undervise et par timer.

Så blev det tirsdag, og nu skulle der hestes. Mie havde et ønske om at vi skulle arbejde med longeringen, og er der noget jeg gerne vil, så er det at undervise i longering – jeg er jo ved at være lidt af en longeringsnørd efterhånden. Mie har haft en ide (håber ikke det gør noget at jeg hænger dig ud Mie) om at hun ikke kunne finde ud af at longere – specielt i forhold til at holde takt og position i forhold til hendes følsomme araber-dreng. Jeg havde regnet med, at det meste af tirsdagen ville gå med at få styr på det, men det tog kun 9 minutter at fixe det lille issue, så vi kunne gå i gang med at arbejde med tempo i stedet, og ja, på kun 45 minutter havde Mie fået et kæmpe gennembrud og nu er longeringen en leg! Og fik jeg sagt, at det så pisse godt ud? Jeg fik også arbejdet lidt med Napoleon, og kunne til min fornøjelse se, at det vi havde fået med fra Amanda Barton-kursus hang fast.

Tirsdag aften var der studietur til Lille Skovgaard i Vejen. Kaffe og sushi på heste-terrassen og aftentræning med de skønne dyr. Jeg fik lov at træne med den fantastiske lille Wafeeq – en helt utroligt følsom dreng. Der var næsten ingen udfordring i det, for han gjorde bare hvad man bad om – fuldstændigt uden bøvl. Ekstremt lærenem og smuk lille fyr – skulle jeg have flere heste så.... Men nej, jeg kan ikke nå at træne flere af de store – de små er det lidt lettere med – de motionerer sig selv, langt hen ad vejen!
Onsdag skulle Mie have undervisning af Louise. Louise og Jeg er jo i gang med BBH-BasisInstruktør-uddannelsen, og Mie er Louises test-elev. Det blev selvfølgelig til fælles morgenmad og så en lektion for Mie i ligeudretning, bløde arme og direkte tøjleføring. Så blev det varmt! Mie og Jeg tog en siesta i skyggen inden den anden Louise kom – så skulle der trænes Pas De Deux med de gule. Dereefter kom Siri og arbejdede med hendes piaffe med Safran – skønt at se den kæmpehest og søster i samarbejde. Siri hoppede på ryggen af den store røde krikke, og red aften-dressur på bar ryg, med bare ben og håret flagrende. Siri og Jeg er ikke enige i ride-principper, men uenighed eller ej, så må jeg indrømme, at når hun laver passage i solnedgangen med håret flagrende, ja så kan det næsten ikke andet end se smukt ud.
Hold nu op – så var vi allerede ved torsdag?! Igen stod stakkels Mie for skud, med endnu en ‘det kan ikke lade sig gøre’-udfordring. KLIKKERTRÆNING! Men helt ærligt Mie, er vi ikke enige om, at det vidst nu er en 'saga-blot'? Om eftermiddagen kom begge Louiser igen. Den ene for at undervise Mie, den anden for at træne Pas De Deux med mig. Hvis nogen skulle ha’ den usmagelige lyst til at se tordagens pas de deux-træning (filmet af Mie), så er klippet her http://www.youtube.com/watch?v=6lg9jjJqDIs. Det skal lige siges at det kun er 4. gang vi træner sammen, og hestene er kun lige ved at lære programmet, så der er mange lange pauser til godbidder mm + vi følges ikke helt ad endnu. Men det kommer! De gule klarer det bedre og bedre smiley

Og... så var den ridelejr slut?! Hold da op, hvor blev dagene af! Ingen stramme deadlines, absolut billig og alligevel intens ridelejr. Afslappet – bare piger og heste... Det var en FANTASTISK ridelejr, og næste år, kommer der måske flere med. Mie og Jeg er dog rørende enige om at konceptet skal være det samme: bare hygge og træning og ‘go with the flow’. Ingen fancy-pancy, bare piger, heste og hygge – og selvfølgelig studieture!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Verdens måske mest uorganiserede ridelejr!
  • #1   1. aug 2011 Min og begge heste kommer næste år!! Hvis det ikke koster 1000000000000 kr penge smiley

  • #2   1. aug 2011 Ajjjjj hvor ser det bare godt ud med jer to:o))) Og sikke en ridelejr, lur mig om ikke også jeg kunne mande mig op til at komme forbi med Bøffen næste sommer, det kunne være SÅ sjovt...måske endda også Camino, hvem ved.....? :o)
    Ses onsdag.....
    Knus Mette


  • #3   1. aug 2011 Jeg vil også på ridelejr.... jeg vil, jeg vil, jeg vil... smiley


  • #4   1. aug 2011 Det kan kun anbefales. Bare nogle piger og heste. Stille roligt og bare SUPER fedt. Det var bare afslappet og hyggeligt og alligevel fik vi trænet og oplevet en masse. Skønt! Og spørg evt lige Mie om 'de vilde' og om hvordan hun har det med høns der stjæler franskbrød...

  • #5   1. aug 2011 Ja, det så virkelig ud til at være total hygge!! smiley

    Jeg tror sku at alle skulle obligatorisk sendes på ridelejr hvert år!! ;D


  • #6   1. aug 2011 Ihh I bliver altså bare nød til at gøre noget lignende næste år!! Så kan lille pony´en også komme lidt med i byen smiley


  • #7   2. aug 2011 eiij jeg vidste ikke det blev til noget ??!!?!

    pokkers :-I
    næste år vil jeg med - hvis det ikke koster en krig smiley


  • #8   2. aug 2011 Det kostede ikke en krig. Det kostede faktisk ikke rigtig noget. Vi skiftedes til at betale aftensmad eller købte selv det vi skulle bruge (og IS). og styrede omkostningerne hele vejen igennem stille og roligt efter temperament

  • #9   2. aug 2011 det lyder som et godt koncept smiley

    blev det egentlig annonceret mere end den ene gang hvor I forespurgte på om der var interessere for sådan en voksen lejr....?


  • #10   2. aug 2011 Nej, det gjorde det ikke. Og det er simpelthen for dårligt. Vi har hele tiden haft planer om en eller anden form for lejr i uge 30, men jeg fik et tilbud om måske at komme med min mand på arbejde i uge 30 - hvilket på daværende tidspunkt ville betyde en samlet udbetaling på 60K til os for en uges arbejde - så jeg var i lang tid i tvivl om, om jeg ville være til disposition i uge 30 - og ikke mindst, om min gård ville være det. Da det gik i vasken med arbejde, var der utroligt kort tid til, og jeg postede dog en halvhjertet invitation her inde (den du refererer til), og der var naturligvis ikke rigtig nogen (ud over dig) der meldte sig på banen, hvilket også var grund til at planlægningen haltede gevaldigt. Som sagt, så besluttede vi egentlig først søndag, hvilke dage ridelejren skulle række over smiley
    Men næste år, kommer der check på det - og så er der jo også træningslejr på BBH her i efteråret smiley


  • #11   2. aug 2011 Med hensyn til 'de vilde', er det Paulines hørelse den er gal med, så den må hunn selv forklare ;o)

    Optakten til næste års ridelejr bliver klikkertræning af omeletterne (jeg foreslår franskbrød som godbidder) - de MÅ da kunne lære, at de ikke skal hoppe op på bordet, mens jeg spiser :o)

    Det var en rigtig hyggelig ridelejr med masser af hesthygge, afslapning og tøsesnak, men også træning, hvor jeg fik en masse gode tips og redskaber med hjem.

    Det tåler bestemt en gentagelse og ja, programmet blev løseligt lavet søndag aften og justeret efter vejr, energi m.v. så intet pres med at skulle nå både det ene og det andet - det er jo trods alt også ferie.

    Og så må jeg sige, at Paulines heste er meget nemme at sætte en anden hest sammen med. El Macho faldt til i løbet af et døgn og var fuldstændig afslappet, både på folden og under træningen - jeg er meget stolt af min lille hest, som tog det hele så cool og ikke mindst gik i traileren begge gange i løbet er ca. 1 minut :o)

    Tak til dig Pauline, fordi du lagde gård til og gad at undervise mig :o)

    Det var nogle alletiders dage.


Kommentér på:
Verdens måske mest uorganiserede ridelejr!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce