Foreslag til DRF {{forumTopicSubject}}

Kære Dansk Ride Forbund,



Under den senere tid, har efterspørgslen på trenser uden bid vokset. Det store boom af viden, der nu er let tilgængeligt for alle, og let forståeligt af alle, har måske hjulpet til at flere ryttere er blevet mere observant på deres hests adfærd omkring dens udstyr - eller om hvad rytterne selv mener hesten har brug for at blive reddet med.

I takt med flere ryttere har valgt en bidløs tilgang til deres ridning, er efterspørgslen på stævner, hvor bid ikke er reglementeret , vokset. Disse ryttere søger ikke særklasser, men at stille op ligeværdigt med ryttere der har valgt at ride med bid. Når dette er sagt, skal det også forklares at ingen ønsker at gøre det mere svært for dommerne at bedømme ryttere uden bid, derfor er det ikke en intention at forlange, ekvipager kan stille op i cordeo( reb om halsen ved 6-7 nakkehvirvel, se fig. 1 ), rebgrime ( en enkel grime med tøjlen fæstnet under kæben), bosal eller ridning at liberty ( ridning helt uden udstyr). Altså, trenser hvor tøjlerne ikke er fæstnet på hver side af hestens hovede, som vist på fig. 3.

Det der er tættest på en trense med bid, er en sidepull, den indvirker på samme måde, og har samme træk, og skub på siden af kæben som en trense med et simpelt 2 eller 3 delt bid. En sidepull, virker som en trense med bid fordi en trense med et 2 eller 3 delt bid, udøver tryk ét sted på hestens hovede. Da vi bruger biddet i en trense til at overføre de signaler vi giver hesten i tøjlerne, ligger en trense med et enkelt bid kun tryk i munden på heste, over tungen og laderne. I en bidløs trense( dog ikke ved hackamore eller Robert Cooks bidløse trense) er der også kun ét sted trykket fra tøjlerne bliver overført til, dette er næseryggen( se fig 2). Så en trense uden bid, er næsten det samme som en med bid, trykket er bare flyttet, oven over munden i stedet for at ligge i munden.

De bidløse trenser man kunne gøre konkurrence venlige er som følger: Sidepull, Robert Cooks “bitless” - trense, hackamore og kapsun. Da tøjlerne skal kunne optømmes på hver side af hovedet, optømning under kæben ( som i en rebgrime) vil være for langt væk fra det allerede regelmenterede udstyr, og for svært for dommerne at skulle bedømme.

Hvorfor en bidløs trense kan være konkurrence udstyr er fordi mange heste ikke behøver at gå med bid - eller fysisk ikke kan klare det. Ingen heste er ens, heller ikke i munden, og forskning viser at 80 % af heste på verdensplan1, har en lav gane, der betyder der ikke er fysisk plads til et bid i munden, mellem gane og tunge. Specielt er kombinationen af en lav gane, lille tunge og skarpe lader, som de fleste heste også har, en kombination der gør munden er for følsom til at bære et bid. Min egen hest har denne kombination.

Det er måske ikke 80% af verdens heste der bliver reddet bidløst, og hvis man spørg sig selv hvorfor, er det nok af en simpel grund som at, nogen ikke ser det som en mulighed for det første fordi, det ikke er et normalt syn, og der mangler bøger, artikler og undervisere til at inspirere ryttere til at skifte deres hest over til bidløse trenser, for det andet fordi der ikke en fremtid i stævnekalderen hvis man rider uden bid, og for det tredje, hvis rytteren ridder godt med biddet, og ejer en hest, der selvom den måske har de fysiske skavanker, kan komme over ens med at ride med biddet, synes der ikke til være en grund til at ændre ridningen.

Den tredje mulighed jeg skriver om, er nok grunden til mange stadigt rider med bid. Men selvom noget man altid har gjort, og det tilsyneladende ikke forårsager noget dårligt mht til hestens helbred. Selvom hesten er fremstår rask, er det ikke til at afgøre om der er brud på velfærden ved at ride med udstyr der ikke passer hesten - men samtidigt ikke synes at skade den ( en hestetandlæge vil afgøre om et bid passer eller ej, og mange gange vil der på markedet være bid der passer den enkelte hest, andre gange er alternativet en bidløs trense). Som tilskuer kan det være problematisk at afgøre, hvis man ikke er rytter til hesten, hvad hesten går bedst med, hvad den træningsmæssigt har brug for og hvad rytteren selv synes om idéen. Så den bedste metode er selvfølgelig : at lade ryttere der synes bidløs ridning er for dem, ride bidløst.

Denne metode er dog kun tilgængelig for dem der ikke vil ride stævner, hvilket hæmmer en ret vigtig udvikling i sporten. Det er det mange ryttere længes efter, frihed til også at vælge mellem bid/bidløs til stævner. For nogle gange er det ikke kun hvordan heste går med biddet, om den har munden til et bid, det er langt mere hvad rytteren har af holdning til at ride med bid, om de mener det er et humant stykke udstyr eller ej.

Det der er meningen med denne idé, at give bidløse ryttere adgang til stævner på ligefod med ryttere der rider med bid, er ikke at erstatte biddet, men at give det et alternativt “sidekick” for heste der enten ikke kan benytte et bid, eller ryttere der har valgt ikke at gøre det. Det der er meningen er ikke at pålægge nogen ryttere at ride med det ene eller det andet, men at give en tand mere valgfrihed i deltagelsen til stævner.

Det er forståeligt at DRF selvfølgelig tænker på rytteres sikkerhed, til DRF godkendte stævner, når ridning uden bid bliver foreslået. Men det er vigtigt at tænke over at der er ingen som helst forsikring om at heste der rides med bid skulle være mere sikre at ride end de heste som er blevet trænet ligeligt længe og med samme mål efter kontrol og lethed til at styre hesten med. Den eneste forskel er at ridningen er foregået i en bidløs trense. For at ride stævner skal man tage ryttermærker, man kunne jo evt, tilføje et mærke man skulle tage for at stille op bidløst, til stævner, eller blot tilføje lidt mere i dem, hvis man vil ride bidløst, skulle man ride bidløst på sin egen hest i ét eller flere af dem, for at vise kontrol. Hvis ikke dette er en mulighed kunne man tage en video af sig selv ride sin hest bidløst til et af DRF’s programmer( til den klasse man vil stille op i), og sende videoen til jer, DRF, som kunne udstede et “stævnecertifikat for bidløs deltagelse” for den gældende rytter og hest i en given klasse. For at stille op, skulle man sammen med sin betaling og tilmelding til stævnet sende sit certifikat eller en kopi af dette. Der findes mange gode stabile løsninger til dette, vis det vil blive påkrævet at bidløse at vise de har kontrol over deres hest. Hvis flere ideer kræves, kan jeg tænke videre sammen med Anne Forsberg, der også er med i DRFs bidløse arbejds gruppe, der pt er lukket ned( vi kan sagtens tale sammen om den skal åbnes igen, Anne og jeg snakker alligevel sammen om dette emne selvom gruppen er lukket).

Jeg er livlig benytter af en af de danske heste debat-fora, www.hestegalleri.dk , og derinde er der næsten dagligt debatter om bidløs ridning og om dette kunne blive en virkelighed til stævner. Der er mange der venter spændt på om det en dag bliver til noget, og mange tror jeg, vil hjælpe til med at gøre sporten mere fyldig for alles vedkommende ved at være i stand til at stille op til stævner bidløst. Jeg ser ikke bid / bidløs som værende modsætninger, men som to sider af den samme mønt, resultatet er en styrepind, med eller uden metal, hvor man selv kan bestemme hvad man vil bruge.

Jeg skriver ikke dette for at oplyse jer om bidløs ridning, for i er sikkert klar over det findes, og jeg skriver heller ikke for at bevise bidløs står som superior til biddet af velfærdsgrunde, derfor vil jeg ikke sende jer en masse forskning og forsøg der viser negative sider ved biddet, og positive om bidløse trenser, for jeg er sikker på at i nok ved en del om det allerede, og at i langt hellere vil se i praksis det fungere, end at læse en masse om hvor negativ ridning ser ud for nogle. Jeg skriver dette til jer, fordi en masse af os gerne vil være en del af stævnerne og fælleskabet, men det at vi har taget en vej mod der ikke involvere biddet, ikke bør være en hindring, da det ikke er særligt anerledes end en trense med bid.

Hvis i modsat det jeg tænker, vil have en masse faktuelt om bid / bidløs, skal i være velkomne at give mig besked, og jeg vil sende jer kilder, bøger, links og undervisere i kan se nærmere på - hvis dette skulle have interesse. Jeg har blot for at vise at ryttere fra www.hestegalleri.dk har læst og synes at I, DRF, skulle tage vores forslag til overvejelse. Her er blot fra nogle få ryttere fra www.hestegalleri.dk, der synes om dette forslag, og nogle af dem har selv kommet med film og billeder til dette. Her er deres navne og emails( dette er blot for at statuere folk, både ryttere med bid og uden, støtter op om emnet):


Navne og Emails er censureret.



For at vise min, og så mange andres, overbevisning at bidløs ridning er god nok til stævne ridning, er her en masse visuelt, der stemmer overens med det jeg har skrevet:

Jeg kan starte med mig selv, jeg har en tinker på 9 år, som jeg rider bidløst grundet hans mund ikke kan gå med et bid. Han bliver både kørt og reddet bidløst, og der har aldrig grund til andet. Bemærk denne video ikke er lavet til formålet, men det viser stadigt pointen i mit skrevne: http://www.youtube.com/watch?v=OpkU6x4MhbM

Her er der andre klip fra youtube der viser hvordan bidløs ridning er en mulighed for mange forskellige ryttere:

Dressur:
http://www.youtube.com/watch?v=YvcYZKzkhMU&NR=1
http://www.youtube.com/watch?v=icrwPQWshrE
http://www.youtube.com/watch?v=A5XUq56P_I0

Spring:
http://www.youtube.com/watch?v=_anUGj4vx5s
http://www.youtube.com/watch?v=WsPMxt2xRZU&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=JkXGOB7QqUs
http://www.youtube.com/watch?v=zjrsmkcDekE

Military / spring i det fri:
http://www.youtube.com/watch?v=5qrI0fR2dLY&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=SoE3hLUaV-w
http://www.youtube.com/watch?v=gJSninXjfVM&feature=related


Vh, Fleur Penter i samarbejde ryttere fra hele Danmark.

Dette er lagt ud så folk kan læse hvad jeg om nok en uge sender til drf, når jeg har samlet underskrifter ind. Har noget at tilføje af enten råd eller videoer, så skriv gerne til mig.