{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
984 visninger | Oprettet:

Hvorfor bliver han ikke bange? {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg har en dejlig stor DV plag på 2 år, som jeg er rigtog glad for, men der er dog noget som undre mig lidt :b

Han er generelt meget stille og rolig, og svær at få op og køre, hvilket jo er dejlig nok når man går tur med ham osv smiley

Men lidt træls når jeg gerne vil have ham til at løbe lidt rundt på banen, for det er virkelig svært at få ham til at løbe smiley
Har prøvet med longepisk, og den er han fuldstændig ligeglad med, når han har set sig i hovedet at han IKKE gider løbe rundt, man kan stå og piske løs helt tæt på ham uden han vipper med et øre. Som om han bare tænker 'jeg gider sgu ikke løbe, du kan godt glemme det'. Men prøvede så med sådan en stor gummibold, som jeg slår på og kaster lidt med. Det har virket et par gange, men i dag var han også ligeglad med den smiley
Så hentede en sort affaldssæk, som jeg prøvede at jagte ham med, men han var ligeglad, det var han slet ikke bange for, så jeg fik lov til at ligge sækken på hans ryg, sætte den ind under hans grime osv..

Jeg ville lige prøve en sidste gang om han gad at løbe, så viftede vildt med sækken igen, samtidig med at jeg kastede bolden, men han var ligeglad smiley Så jeg blev lidt fusteret over, at jeg havde prøvet så meget og det ikke virkede (den eneste som fik motion var mig), så i vrede tog jeg en håndfuld sand fra ridebanen og kastede på hans bagpart. Det hjalp overraskende nok! Han løb! smiley så jeg viftede lidt med sækken, og så var der fuld gang i ham, og hvis han gik i stå hjalp det at kaste med lidt sand.

Det blev langt, sorry..
Men hvorfor tror i han er så doven som han er? og der skal så meget til at få gang i ham?
Kan det være fordi han har ondt, eller er han bare en doven teeager-hest?
Nogen gode råd?

Skal lige siges, at jeg godt kan få ham til at skridte rundt i en longe, og der forstår han godt at pisken betyder at han skal gå, men kan kun få ham i skridt, ikke trav eller galop,


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor bliver han ikke bange?
  • #1   21. jun 2011 Det er min pony også, det er så bare blevet bedre, og han har dog ikke været så ligeglad med de ting som din er. Min er begyndt at vække mere op, nu er han ret opmærksom og bange for mange ting o: Men det har hjulpet os meget i ridningen at han har fået mere fut i røven. Jeg har ingen ide, men jeg følger med smiley

  • #2   21. jun 2011 Jeg kan ikke undlade at kommentere på din tilgang til heste... heste kan IKKE tænke en tanke som så/de kan ikke få en idé = tænke rationelt. Så din hest kan ikke tænke at den gider enlig ikke at løbe mere. At den ikke har LYST(instinktivt) er en anden ting.

    Hvorfor i alverden kaste sand på hesten i vrede? hvad gør du ellers ved hesten når du bliver vred? smiley ...

    Eftersom du håndterer en hest som kun er 2år (og du derfor står for dens grundtræning) vil jeg kraftigt overveje at sætte mig ind i noget læringsteori!

    Tænk dig lidt om.

    En hest reagerer for pres (i hvilken som helst form) og vi mennesker shaper den adfærd vi ønsker af et givent pres som vi udøver på hesten. F.eks. står min hest da stille når jeg strigler ham, men peger jeg på hans mave eller holder fingrene på og siger en kliklyd med tungen så flytter han sig.

    Hvis du gang på gang stopper presset(longepisk) fordi du opgiver at få hesten til at flytte sig så shaper du hestens adfærd. Du lærer altså din hest at lade hver med at reagere ved pres fra f.eks. longepisk. Det er jo lidt dumt når du selv ved at den skal bruges som en hjælper til at drive på hesten f.eks. smiley



  • #4   21. jun 2011 - shutterfly<3 .

    Pisken skal da bruges til at drive hesten frem, det ligger jo i det med at korrigere den smiley


  • #5   21. jun 2011 Ej okey, rolig nu smiley Du får det jo til at lyde som om jeg er sådan en, som slår min hest i vrede osv,.. Er jeg bestemt IKKE! jeg er meget rolig når jeg omgås heste, og er tolmodig.. Har aldrig tæsket en hest, og kunne heller aldrig finde på det. Det er første gang jeg kaster med sand, og tror ikke ligefrem en hest tager skade af det. Desuden kastede jeg ikke hård, bare sådan stille og roligt, så det næsten ikke ramte ham.
    Men ved da godt det ikke nytter noget at blive sur. og ja, ved oss godt at det er blevet undersøgt osv, at heste ikke tænker på den måde, men var bare for at prøve at forklare situationen lidt.

    Jeg ved godt han er ung og først skal til at lære det grundlæggende, har redet siden jeg var 7 år og arbejdet på stutteri med ungheste siden jeg var 13 år (er 21-22 år nu). Og kender godt til en masse læringsteori, bl.a. Ute Lehmanns smiley Og kender til det med press osv, og er oss den måde jeg har lært ham at gå frem i longen på, Der ved han godt hvad pisken betyder, og behøver kun lige at slå med tungen, eller vippe lidt med pisken for at få ham frem.

    Men har bare aldrig oplevet en hest være så "doven" som ham, men kan vel have noget med hans alder at gøre. Har aldrig haft dette problem med en unghest før.


  • #7   21. jun 2011 Ja, det er selvfølgelig en fordel at han er så rolig. Men er bare vandt til heste med krudt i røven, så det her er en helt ny situation for mig :b

    Bliver jo helt bekymret for at der er noget galt med ham nogen gange.. Men tja, har aldrig set ham være halt, så det er der nok ikke smiley

    Vil prøve at lære ham komandoen 'trav', han har jo lært komandoen 'skridt', så kan være det hjælper, hvis han lære at trave på komando. Det må da være en start.


  • #8   21. jun 2011 Hvis jeg forstår dig ret, vil du gerne have din hest er bange for longepisken, affaldssækken eller andet, så du kan få ham til at løbe?

    Det bliver jeg nødt til at kommentere på.. Og rolig nu, det er kun for at hjælpe. smiley

    For mig virker det som en meget omvendt situation. Du ønsker at han skal udvise flugtinstinkt for at rose ham. Hmm, jaae.. Ikke så smart hvis du kommer til at stå i en presset situation med ham senere i livet. En anden ting er, at han ikke bør løbe fra skræmmende ting. Jeg har gennem mit arbejde med min "unghest" som jeg købte lige få dage inden hun blev 3 år, brugt dagevis på at lære hende, at kommer der farlige / uoverskuelige ting, skal hun stå bom stille - og gerne med hovedet nede. (Det giver en naturlig afslappet holdning for hesten, og smitter automatisk af på dens psyke.). Så jeg vil råde dig til fra netop nu, at holde op med at forsøge at skræmme din hest fremad!

    Når det er sagt, skal du jo også have et råd til, hvad du så skal gøre i stedet for. smiley
    Måske du skal tage ham med ud et sted, hvor det ikke er så indelukket? Det vil også motivere ham til at bevæge sig. Prøv at løbe på siden af ham (ved hans hoved, ikke bag hans bringe, og ikke foran hovedet). Så kan du også let trække lidt fremad i grimen som signal til at følge dig/øge. Mens du gør det, lægger du mundtlige signaler på, som eksempelvis "Kom", eller "Frem" i et lyst toneleje. Han vil hurtigt forstå, og nu kan du så give det mundtlige signal til at bevæge sig, inden du hiver frem i grimen. Hvis du så kan få ham til at trave trem inden du selv sætter frem i tempo, har han forstået signalet tilpas, og du kan prøve på volten igen. Så har du indlært ham et signal, som kan bruges alle steder, også når du kommer til at ride ham engang. (Lær ham samtidig et signal for at sænke tempoet igen som "Wooh" eller andet. Det vil også være gavnligt når han skal longeres.) Husk endelig at rose ham når han er opmærksom på dig. smiley

    En sidste ting er, at du kalder ham doven. Hvis jeg må give et gæt, tror jeg overhovedet ikke det er det, han er. Jeg tror du har dig en rigtig klog hest. Vær glad for det. Heste bliver ofte fejlagtigt beskyldt for at være dovne, selvom de rent faktisk bare har fundet ud af, hvad der er bedst for dem. Hvis du løber rundt med "farlige" ting og piske, finder han hurtigt ud af, at forbliver han bare passiv, holder du nok op igen. Hesten gør kun det, som er mest behageligt for den selv. Derfor kaldes heste som løber uden spring også for dovne fordi de måske ikke "gider" springe over. Hvis hesten finder ud af, at det er det bedste for den selv, og rytteren er tilpas inaktiv, vil hesten lære, at det er bedst at løbe udenom. Det samme tror jeg gælder din hest. Han har fundet ud af, at det er rarest at være passiv, derfor er det det han er.

    Håber det kunne bruges. Hvis jeg har formuleret mig utydeligt eller du på anden vis har spørgsmål, så spørg endelig. smiley

    Held og lykke med ham!
    Hilsen Mette


  • #9   21. jun 2011
    Hvis hesten ikke aner hvad det betyder, hvordan kan du så forvente hesten reagere? smiley

    Dvs. du skal lære hesten et frem signal der OGSÅ gælder når i er fri.

    Maja kunne heller ikke være mere ligeglad med longepiske, skraldeposer, paraplyer osv. - hun er ikke bange for noget. Det kan være en ulempe, men tag det som en fordel :o)

    Så lær hesten en metode der virker, istedet for at forvent at den forstår hvad du beder den om.


  • #10   21. jun 2011 - shutterfly<3 .

    Hvis du nu læser engang så rider trådstarter ikke sin hest (fordi den sjovt nok kun er 2 år gammel). Når jeg kommenterer på noget så gør jeg det i sammenhold med trådstarterens nuværende situation hvor trådstarter altså FRA JORDEN ikke kan drive hesten frem via pisk smiley

    DRØMMEHESTEN< 3
    Dit svar forvirrer mig en hel del, hehe smiley for det første vil jeg gerne fastslå at ute lehman ikke har en læringsteori... hun underviser udfra de/den allerede eksisterende lærings teori smiley de bahaviorristiske læringsteorier stammer fra omtrent 1900tallet og de er udviklet af henholdvis psykolog ivan pavlov - han snakker om klassisk betingning. Operant betingning er teorien som Skinner har udviklet. Jeg tror næppe at Ute har studeret psykologi på så højt et niveau og derfor udviklet sin egen læringsteori - i så fald ville "alle" have hørt om det da det er en rimelig spektakulær ting, vi snakker forskning og en lang række forsøg.

    "Og kender til det med press osv, og er oss den måde jeg har lært ham at gå frem i longen på, Der ved han godt hvad pisken betyder, og behøver kun lige at slå med tungen, eller vippe lidt med pisken for at få ham frem."
    Hvis dette er tilfældet hvorfor er indlægget så oprettet? Du skriver i tråden at du ikke kan få din hest frem ligemeget hvor meget du slår løs med longepisken hvorefter du har forsøgt at drive med nye ting som hesten angiveligt normalt ville være bange for. og NU skriver du så at hesten da går frem for lette hjælpere. Jeg er dybt forvirret, du må endelig forklare mig hvad det er du mener smiley


  • #12   21. jun 2011 Har set en plag, der var sådan der.. Den havde spat og havde smerter. Den virkede doven, fordi det gjorde ondt at bevæge sig.

  • #13   21. jun 2011 Ps. Er i øvrigt ret misundelig ellers. Min plag er skudt i bolden ind imellem. smiley

  • #14   21. jun 2011 Drømmehesten: Først og fremmest vil jeg lige sige at det at smide ting efter en hest nok ikke giver gode resultater i længden. Uanset om den ikke tager skade af det eller ej. Men hesten vil slet ikke forstå din hensigt med dette signal, og hvis hesten ikke forstår vores signaler, så mister den tilliden til os.

    Du skriver at du kender til Ute Lehmanns teorier samt at du kender til at arbejde med pres. Desuden skriver du at du kun behøver at slå med tungen eller vippe med pisken for at få ham frem.

    Alligevel vil jeg lige tillade mig at opfriske lidt af den teori som Ute Lehmann så glimrende formidler:
    Det er jo ikke selve presset der virker - det er det at FJERNE presset der virker. Så hvis du vil have ham til at sætte tempoet op, så sæt ham i gang med de signaler der fungerer for dig: vip med pisken, og når han så reagerer, så roser du ham og fjerner pisken (presset).
    Hvis du vil have mere tempo, så gentager du piskevippet, og fjerner det straks igen hvis han sætter farten op (også selvom han ikke går i trav!!) Grunden til at han ikke slår i trav, er at han ikke forstår at det signal der betyder "gå fremad" også betyder "løb fremad" - Det er jo logisk for os mennesker, men det er det bare ikke for heste smiley
    Så på ovennævnte måde kan du lære ham at vip med pisken altid betyder "op i tempo" - men det er kun forudsat at du altid fjerner pisken straks når han reagerer korrekt (sætter farten op) - og ikke fjerner pisken/presset hvis han ikke har reageret. Og kombiner gerne med ros når du fjerner presset. På et tidspunkt vil han af sig selv tilbyde trav (men det er først når han har en rigtig god forståelse af frem-signalet), og du kan nu begynde at sætte en verbal kommando på (fx "Traaave"). Husk igen at fjerne pres straks efter hans korrekte respons, og ros ham.

    Grunden til at du skal bruge mere og mere energi og vildere og vildere metoder for at finde på måder at skræmme ham til at løbe, det er at du udsætter ham for en tilvænning. Han er en hest der vænner sig hurtigt til "farlige ting", og det gør det langt mere effektivt at træne ham til at reagere på et signal end på en skræmmende ting.
    Desuden vil man vel helst have en hest der ikke hele tiden går og venter på at man forskrækker den så meget at den begynder at løbe (flygte)?

    Men ja smiley Træning tager tid smiley


  • #15   21. jun 2011 Ja, skal vel egentlig bare være glad for at min hest ikke er bange af sig smiley og ved han stoler 100 % på mig og går direkte op i trailer m.m.,

    GreyStone - snart BBH BasisInstruktør : Ved godt at det er ved at fjerne presset igen, at man lære hesten noget. Det er oss sådan jeg har lært ham at få skyllet ben osv, og det har virket rigtig fint smiley Men må indrømme at jeg måske har været lidt for fokuseret på at han SKULLE trave, før jeg vil fjerne presset, og selt ikke været opmærksom på hans temposkift i skridten. Du har helt ret i, at også skal fjerne presset, når han går hurtigere frem i skridt, for så reagere han jo også på presset smiley Må bare være tolmodig.
    Ja, det er egentlig oss dumt af mig, at prøve at skræmme ham med forskellige ting (tror det har været en lidt desperat handling af mig :/). Fra nu af skal bolden kun bruges til leg, og plastik sækken er noget han skal lære der ikke er farligt (har han næsten allerede lært).
    Må helt klart til at fokusere noget mere på hans grundtræning, og huske mig selv på at han jo skal lære ALT fra bunden af.

    Har bare været vandt til ungheste, som er meget livlige og løber rundt af sig selv når de er løs på en bane, og hvor man skal lære dem at falde til ro (eller hvordan man nu kan sige det). Så det er en helt ny situation for mig, at han er sådan.

    Må lære ham signalet til trav i longen, inden jeg prøver løs på banen igen.


  • #16   22. jun 2011 Det lyder rigtigt fornuftigt! smiley Og super at du husker på at han kun er en stor baby, og tingene derfor skal indlæres langsomt og grundigt smiley

    Held og lykke med ham!


  • #17   22. jun 2011 Tak smiley
    Tror jeg vil sætte mit videokamera i den ene ende af banen i dag, når jeg træner med ham, så jeg selv kan se det hele bagefter. Så er det jo lettere for mig at se, om jeg laver nogen fejl med mit kropssprog osv undervejs smiley


  • #18   24. jun 2011 Hmm.. Vel bare lidt doven? smiley Måske mangler han nogle form for energi eller vitaminer ..

  • #19   24. jun 2011 smiley


Kommentér på:
Hvorfor bliver han ikke bange?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce