Historie om mobning {{forumTopicSubject}}

Håber i kan lide den. Læg gerne en kommentar, og skriv endelig hvis i synes jeg skal skrive mere.

Jeg satte mig op i sengen. Jeg var træt og gabte… det havde været en træls dag i går. Jeg lagde mig ned og prøvede at falde i søvn, men uden resultat. Jeg ville bare ikke i skole. De var SÅ dumme der oppe. Men jeg blev nød til det. Min mobil bibbede og jeg tog den frem. Det var Anna. Hun spurgte om jeg kom i skole i dag. Jeg lagde mobilen fra mig og lukkede øjnene, måske hjalp det. Men nej, der var ingen vej tilbage. Jeg måtte bare klare mig så godt jeg kunne. ”Nynne kan du så se at komme op!”. jeg sukkede og rejste mig og tog tøj på ”nå” tænkte jeg inden i mig selv.

Oppe i skolen

”Hej Nynne Bønne” grinede Martin ”hold nu kæft” skreg jeg og løb ind på toilettet. Jeg satte mig ned og græd. Jeg kunne snart ikke mere. ”Nynne luk så den dør op!” der var min lære Else. Jeg orkede ikke at rejse mig op, så jeg blev siddende. Jeg kunne høre hun blev ved med at råbe, men jeg lukkede alt larmen ud af mit hoved. Og så faldt jeg i søvn.

Skideballen!

Jeg mærkede et hårdt slag på min kind. Jeg satte mig op. ”hvad fanden tænker du på?” råbte min mor mig ind hovedet. ”je…jeg….” ”hvad? Er du fuldstændig sindssyg og låse dig inde på et toilet og falde i søvn?” ”undskyld” det var det eneste jeg kunne sige. Min mor sukkede. ”Gå op på dit værelse og kom først ned når du har noget fornuftigt og sige”…

Første forsøg

Næste dag vågnede jeg, om eftermiddagen. Jeg lå lidt og tænkte over tingene. Over alt det der var sket på det seneste. Så tog jeg beslutningen. Jeg ville gøre det! Der var ingen vej uden om.

Næste dag

Jeg stod op, og klædte mig på. Fik spist morgenmad, og jeg jakke på. ”kan du have en god dag i skole?” råbte min mor. Jeg gad ikke svare hende. Inden jeg tog af sted, tjekkede jeg den seddel jeg havde lagt til min mor, oppe på mit værelse. Jeg læste den igennem en sidste gang.

Brevet.

”Kære mor

Når du læser dette, vil du helt sikkert græde. Jeg har taget denne beslutning, og håber du vil respektere den. Jeg har besluttet at forlade denne verden. Men det er ikke fordi du har gjort noget. Jeg kan bare ikke klare det mere. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og jeg håber du aldrig glemmer det. Hvis nogen spørger hvorfor jeg gjorde det, skal du bare sige at jeg ikke kunne holde verden ud mere.
Sidste Kærlig hilsen Nynne.”

Jeg gik ud af døre, så hurtigt jeg kunne. Prøvede på og holde tårerne tilbage. Jeg løb alt hvad jeg kunne, kun med en tanke. Jeg vil væk nu. Jeg løb ind gennem skoven, så langt at mine ben var ved og falde sammen. Endelig fandt jeg et sted jeg kunne være lidt alene. Jeg satte mig ned i det fugtige græs. Og græd alt hvad jeg kunne. Efter lang tid holdt jeg op, hvis man kunne bruge alle sine tåre havde jeg gjort det. Jeg snøftede lidt og lagde mig ned i det kolde græs. Da jeg vågnede igen, var det mørkt. Jeg rejste mig og gik mod togbanen. Jeg kom ud på en bro, og stod og kiggede lidt ned på skinnerne. Jeg kiggede mig omkring, her var menneske tomt. Så kravlede jeg op over hegnet på broen. Jeg stod lidt og tænkte en sidste tanke. ”jeg elsker dig mor” så lod jeg mig falde…