Historie {{forumTopicSubject}}
hej har skrevet en lidt til en begyndelse af en historie. den er fra hestens syns vinkel.
Det var morgen. Og der kom du jo, jeg havde savnet dig ufatteligt meget! Men nu var du her. Du gav mig grime på og trak mig ind i traileren, nu vidste jeg at vi skulle hjem sammen. Der gik et stykke tid. Men så kom du ind til mig og trak mig ud. Da jeg kom ud vrinskede alle mine venner. Du satte mig ind i boksen, gav mig en godbid ”jeg kommer igen i morgen” sagde du og gik. Næste dag kom du slf. Du tog mig ud af boksen og trak mig hen på striglepladsen. Du sadlede mig op og trak mig ud på ride banen. Da vi havde varmet op satte du mig i trav og jeg gik fantastisk. Sådan gik dagene, men en dag var anderledes, da du satte mig i trav haltede jeg meget på forbenet.
ps det er min første så ingen onde eller trælse kommentar
skriv hvis i vil have mere
jan 2009
Følger: 79 Følgere: 77 Heste: 4 Emner: 129 Svar: 998
Hm..
Jeg ville mene efter min egen mening, at du evt skulle skrive teksten færdig, også bare give os et udrag af den.
Det bare min personlige mening.
feb 2010
Følger: 76 Følgere: 95 Heste: 9 Emner: 91 Svar: 1.288
jul 2008
Følger: 6 Følgere: 10 Heste: 3 Emner: 120 Svar: 402
feb 2010
Følger: 76 Følgere: 95 Heste: 9 Emner: 91 Svar: 1.288
feb 2010
Følger: 76 Følgere: 95 Heste: 9 Emner: 91 Svar: 1.288
Det var morgen. Og der kom du jo, jeg havde savnet dig ufatteligt meget! Men nu var du her. Du gav mig grime på og trak mig ind i traileren, nu vidste jeg at vi skulle hjem sammen. Der gik et stykke tid. Men så kom du ind til mig og trak mig ud. Da jeg kom ud vrinskede alle mine venner. Du satte mig ind i boksen, gav mig en godbid ”jeg kommer igen i morgen” sagde du og gik. Næste dag kom du slf. Du tog mig ud af boksen og trak mig hen på striglepladsen. Du sadlede mig op og trak mig ud på ridebanen. Da vi havde varmet op satte du mig i trav og jeg gik fantastisk. Sådan gik dagene, men en dag var anderledes, da du satte mig i trav haltede jeg meget på forbenet. Så du sad af og satte mig ind i boksen. Næste dag kom dyrlægen og undersøgte mig. ”det ser ikke for godt ud” sagde han ”hvad er der galt? Jeg vil gøre alt for at han bliver rask igen!” sagde du. I gik ind i rytterstuen og snakkede. Da i kom ud igen sagde du ”desværre skat du må ikke komme på fold i dag” også lukkede du mig ind i boksen og gik.
Forandringen
Dagene gik og du kom ikke, jeg blev bange for om du var kommet til skade. Men en dag kom du endelig, men du var ikke alene. Der gik en dreng og holdt om dig. Han kyssede dig ”hvem af dem er så din min skat” sagde han og kiggede på dig. Jeg vrinskede til dig og du kom hen til mig ”ham her, er han ikke flot?” sagde du stolt og aede mig ”han er da meget flot, men er han ikke lidt lille?” ”jo, men det er der ikke noget at gøre ved, jeg vil Aldrig sælge ham” jeg blev glad, når du sagde det vidste jeg at du elskede mig! Du tog mig ud af boksen og jeg blev ivrig efter at komme på fold. ”stop så din dumme hest” sagde du og hev i mig. av det gjorde ondt, du plejede ikke at hive så hårdt! Du satte mig på striglepladsen og gik ind efter dine strigler. Mens du var væk kom drengen hen til mig med en pisk, jeg blev bange hvad skulle han dog med den? Han kom hen og slog mig med pisken så hårdt han kunne! Jeg vrinskede efter dig, det gjorde jo forfærdeligt ondt. Du kom løbene og kiggede på mig. drengen kom hen mod mig, men jeg bed efter ham jeg ville ikke have han skulle slå mig igen! ”stop så din dumme krikke! Hvad er det der er galt med i dag?” sagde du vredt, jeg vrinskede efter dig, jeg ville ikke have du skulle være vred på mig! men du smed striglerne fra dig og satte mig i boksen også gik du din vej uden at sige noget. Skulle jeg ikke på fold? gik du bare, skulle du ikke sige farvel jeg kommer igen i morgen? Det plejede du da at gøre! Dagene gik og du kom ikke, jeg blev mere og mere ivrig efter at komme på fold. Så kom du en dag uden drengen, men du så slet ikke glad ud. Du gik ind til mig ”kom så nu skal du på fold, så jeg kan komme hjem!” jeg ’sprang’ ud af boksen. ”NEJ” skreg du og hev mig i træktorvet ”hvad er der galt med dig?” jeg blev bange og gik lige så stille med ud på folden. Du lukkede mig ud.
Uheldet
Sådan gik det hver dag, du var sur og hev og slog mig. jeg blev mere og mere vild og til sidst gik det helt galt en dag da du var ude at ride på mig ville du have mig over et højt spring, men jeg ville ikke! Jeg vidste det var for højt. Du tog en pisk og slog mig så hårdt du kunne! Jeg for af sted, lige hen mod springet. Jeg sprang så høj jeg kunne. Så kunne jeg høre et højt bum, og jeg kunne mærke at min ryg blev lettere. Jeg vendte mig om og så dig ligge helt livløs på jorden. Men jeg var ligeglad, det var din egen skyld. Det var dig der ville springe, ikke mig. Jeg galoperede rundt og bukkede indtil der kom nogen løbene. De fik fat i mig og trak mig ind i stalden. Jeg blev bare ved med at bukke og stejle. De fik mig sadlet af og satte mig i boksen. ”det må godt nok have været et vildt styrt, siden han er så vild” hørte jeg dem sige.
Manden
Der gik flere dage før du kom igen. Jeg var vild og skør. Jeg hoppede og dansede rundt inde i boksen. Så en da kom din mor gående sammen med dig og en jeg ikke kendte. Det var en mand, og han havde et træktorv i hånden. Han kom hen og tog fat og mig, jeg bed efter og stejlede, men han slap mig ikke! Han satte træktorvet fast på min grime hev mig af sted. Da vi kom ud var der en trailer. Jeg kunne se at du græd, og jeg vrinskede efter dig, men du løb bare din vej. Jeg stejlede igen og lavede et kæmpe bukke spring. Manden fik mig op i traileren og jeg kunne høre dem snakke om mig. til sidst kom du løbene ind til mig ”undskyld for at jeg har været så ond mod dig, jeg vil aldrig glemme dig” sagde du og løb din vej. Vent hvad mente du med det? Skulle vi ikke se hinanden mere? Jeg vrinskede efter dig men du kom ikke!
Forvirringen
Da jeg kom ud igen kunne jeg høre en masse larm. Manden hev i mig og bandt mig så fast ved siden af en masse andre heste. Jeg blev bange, hvad var det her for et sted? Jeg begyndte at vrinske efter dig men du kom ikke. Jeg blev bange og begyndte at stejle. Der kom en kvinde hen og kiggede på mig. ”hvor meget skal du have for den der?” sagde hun og pegede på mig ”ham, han er ikke radise hver, skal vi sige 10.000?” ”top” sagde hun og gik hen til manden. Lidt efter kom hun hen til mig og tog fat i mig. Jeg blev bange og stejlede igen. Kvinden talte beroligende til mig. Hun trak mig op i en trailer og kørte.
Det nye sted.
Da jeg kom ud igen var jeg på en gammel faldefærdig gård. Det eneste jeg kunne se var et gammelt skur og nogle indhegninger. Men der var også en anden hest. Jeg vrinskede og den vrinskede tilbage. Jeg blev glad og hoppede og dansede. Her var jeg i mange år. Jeg havde det godt og blev behandlet godt, jeg var tilfreds. Men en dag blev jeg ført op i traileren. Og så kørte vi. Da vi holdt stille kunne jeg genkende larmen. Jeg blev bange og begyndte at sparke. Så blev jeg lukket ud, og hun bandt mig fast til traileren. Jeg var bange og forvirret. Ville hun ikke have mig mere? Jeg stod der i lang tid og blev mere og mere bange, hvorfor gik alle rundt og kiggede på mig. til sidst blev jeg så bange at jeg stejlede, og jeg blev ved og ved og til sidst rev jeg mig løs fra traileren. Jeg løb og løb uden at vide hvor jeg løb hen. Til sidst var der en der fik fat i mig ”rolig nu” den stemme havde jeg hørt før. Jeg vendte mig om og så at det var dig, du var godt nok blevet ældre men det var virkelig dig! Jeg blev så glad at jeg begyndte at hoppe og danse. ”tak for at du fangede ham, han bliver meget let forvirret” sagde kvinden og tog mit træktorv. Vent jeg ville ikke væk fra dig. Jeg begyndte at vrinske og stejle. Du vendte dig om og kiggede på mig. Du gik lige så stille hen til mig og jeg vrinskede igen. Så begyndte du at løbe, og jeg blev ved med at vrinske. Du kunne virkelig huske mig! jeg blev så glad. Du kom hen og omfavnede mig ”hvor har jeg savnet dig meget” sagde du. ”jeg har virkelig savnet dig, det har bare slet ikke været det samme uden dig” sagde du mens du begyndte at græde. Så kom kvinden hen og tog fat i mig ”kom så din dumme hest jeg har en køber til dig” jeg begyndte at stejle nu ville jeg ikke væk fra dig! ”vent, jeg vil gerne købe ham” sagde du ”har du 20.000?” sagde kvinden til dig ”ja” sagde du og så gik i ind for at handle. Da du kom ud igen så du glad ud. Du kom hen og tog fat i mig ”nu skal vi aldrig skilles” sagde du mens du kyssede mig på mulen.
Hjemme igen
Da jeg kom ud var vi hjemme hvor vi hørte til. Jeg kunne høre nogen børn lege og se en mand stå sammen med en anden hest jeg syntes jeg havde set før. ”hvad gav du for ham skat?” sagde manden og kiggede på dig. Du fortalte at du havde givet 20.000 for mig men det var det hele værd. ”20.000 for sådan en gammel krikke! Det ville jeg aldrig selv have gjort medmindre at det var en speciel hest” ”han er også meget speciel for mig. han var min første hest, men jeg ødelagde ham” sagde du til manden også trak du mig ind i en stor dejlig boks gav mig noget foder og så gik du. Men du kom hurtigt tilbage igen og sagde farvel. Lidt senere kom du ind med den hest jeg havde set før. Vent nu vidste jeg hvem det var. Det var din mors hoppe, Miracle. Hun var stadig lige så smuk som jeg huskede hende. Næste dag kom du og lukkede mig på fold, jeg blev glad og styrtede af sted. Men vent der var noget galt, du så ikke glad ud, du græd jo. Jeg kom tilbage til dig og puffede til dig med mulen ”bare rolig der er ikke noget galt” sagde du, så gik du ind i huset. Jeg tænkte ikke mere over det. De næste dage fortsatte sådan, du græd meget. Jeg blev bange for om der var noget galt, hvad nu hvis jeg havde gjort noget galt. En dag kom du løbende ind i stalden og jeg kunne høre at der var nogen der råbte efter dig ”ja ja løb du bare ud og gem dig i stalden, som du altid gør” det var manden og han lød vred. Du gik ind og satte dig i halmen, og jeg lagde mig ned ved siden af dig. ”hvorfor, hvorfor? jeg kan ikke klare det” du så på mig ”du må love mig at du tilgiver mig for det her” sagde du og gik. Der gik noget tid og det blev nat. Så kom du ind til mig og satte dig. ”jeg bliver nød til det skat, og du må virkelig tilgive mig for det her”. Du gik et øjeblik og så kom du tilbage med mine strigler og min sadel og mit hovedtøj. Du striglede mig og så sadlede du mig op. Du trak mig ud og satte mig i galop, vi red ind i skoven, længere og længere ind.
Slutningen!
Jeg var ved at blive træt men du blev ved med at drive på mig. jeg begyndte at pruste og ryste, men jeg fortsatte fordi jeg stolede på dig. Jeg fik ondt i mine ben og gjorde alt hvad jeg kunne for at holde mig oppe. Det blev mørkere og mørkere og vi kom længere og længere ind i skoven. Jeg vidste snart ikke om jeg kunne holde til det mere. Jeg så en lysning forude. Den blev støre og støre indtil jeg fandt ud af hvad det var. Jeg stoppede op og du faldt af og forsvandt ind i lyset. Jeg ville gå efter dig men jeg kunne ikke, jeg turde ikke. I stedet for faldt jeg bare om på jorden og håbede på at du ville komme og hente mig så vi kunne være sammen. Jeg lå der i flere timer for nogen opdagede mig. Det var en gammel mand. Han tog mig med hjem og gav mig noget at spise. Jeg var træt så til sidst faldt jeg i søvn. Næste dag trak han mig i en trailer og kørte med mig. da jeg kom ud igen var der en masse larm, men ikke den larm jeg kendte. Det var nærmest en larm der sagde smerte! Jeg kom ind i en fold med en masse vilde heste der bare galoperede rundt! Jeg prøvede at stoppe dem, men jeg gav op. Så kom der en mand og gav mig sadel på. Han trak mig af sted, men da han spændte gjorden, gjorder det mere ondt en normalt jeg blev sur og sparkede. Så hørte jeg en stemme ud over hele pladsen ”velkommen til Wyoming rodeo” jeg blev bange jeg havde hørt om rodeo før og det lød ikke særlig rart. Jeg blev trukket ind i et lille rum, hvor de slog mig med en pisk indtil at jeg begyndte at bukke. Så trak de mig ind i en slaks boks. Den var bare meget mindre. Der var en mand der satte sig op på mig og jeg begyndte at bukke og stejle. Sådan fortsatte det i flere uger indtil at jeg gav efter. En dag flippede jeg fuldstændig jeg sparkede og bed alle jeg kunne komme i nærheden af men de fik mig ind på banen alligevel. Jeg bukkede, sparkede og stejlede alt hvad jeg kunne, men på et tidspunkt knækkede mine ben sammen. Og jeg faldt ned. Jeg blev hevet op i en trailer og kørt afsted. Da de trak mig ud igen var jeg et stille sted. Der kom en dame hen til mig. Hun undersøgte mig og talte lidt med mændene. Hun kom tilbage til mig med en sprøjte og sagde ”nu skal jeg nok få dine smerter væk” det eneste jeg tænkte på var at nu var der en der ville tage sig af mig. pludselig kunne jeg mærke et prik, og lige så stille faldt jeg i søvn
Historie
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside