En fantastisk hest... {{forumTopicSubject}}

Man ved aldrig hvad man kommer ud til, når man kommer over til Maja.
Damen stod idag inde da jeg kom ved halv ti tiden og gumlede hendes hø. Alt åndede fred og ro i hele stalden.
Som altid stod hun og halv sov imens hun blev ordnet.

Smed bare en hackamore på da jeg ikke kunne finde gjorden til sadelen. Så det var bare ud og op.
Og det er først her man finder ud af hvad humør damen er i, når man skridter ud af gårdspladsen.
Idag var så en " WEEE" dag. Hun skridtede frisk fremmad imens jeg skridtede varm i skoven, så jeg tænkte at jeg ville smutte op på ridebanen og forsøge noget dressur med den energi hun havde.

Meeeen det var damen vist ikke med på. Hun skridtede stille og roligt fremmad i godt tempo.
Satte hende så i trav og WRUUUUM, hesten travede fremmad i fuld fart, spændte og holdte nakken højt. Stop signalet eksisterede ikke rigtigt og hun virkede som en der havde lyst til at smække begge bagben i vejret - men hun gjorde det heldigvis ikke, så havde jeg nok også ligget på jorden.

Jeg opgav ret hurtigt at få ro på denne energi bombe, der var ingen reaktion. Hun var rolig i skridt, men lige så snart hun blev sat i trav så styrtede hun rundt - og træt blev hun ikke.

Derfor hoppede jeg ned på jorden, tog hackamoren af og besluttede mig at prøve og løbe lidt rundt.
Og mindsanten ikke om hesten glædeligt løb med i god tempo - helt uden at sakke bag ud og falde i skridt.
Hun fulgte efter mig over et lille hop, stoppede når jeg bad hende om mm.
Eneste ting var at hun søgte hen til ledet hvis jeg forsøgte at drive hende ud på en volte i trav om mig.

Maja elsker ledet, det har hun altid gjort ;D

Puha, længere forklaring. Men det er sku fantastisk at man kommer ud til en hest og ikke aner om man står med en slatten slaskedukke eller en energibombe.

Håber at hun beholder energi - men man ved aldrig med den dame.