næsebåndets fordele og ulemper {{forumTopicSubject}}

Næsebånd
Næsebåndet har flere funktioner. Oprindeligt blev det "opfundet", fordi det kunne anvendes til opbinding af hesten i hovedtøjet i korte perioder. Det er der heldigvis ingen, der gør mere, og næsebåndet har korrekt anvendt antaget karakter af et hjælpemiddel under ridning eller kørsel.
Ved et korrekt anlagt næsebånd kan man få 2 fingre mellem næsebåndet og næseryggen.
Næsebåndets primære funktion er at overføre en del af det tryk, som biddet forårsager på underkæben, til næseryggen. Næsebåndets anden vigtige funktion er sikkerhedsmæssig, idet det skal forhindre, at munden kan åbnes så meget, at hesten kan få tungen over biddet og dermed ikke mere er styrbar.
Den fuldendte rytter eller kusk, der har den perfekt redne eller kørte hest vil kunne klare sig uden næsebånd, men eftersom denne kombination er yderst sjælden, må det generelt anbefales at anvende et hovedtøj med næsebånd.

Der er flere forskellige typer næsebånd med varierende funktion. Men fælles for alle korrekt anvendte næsebånd er, at hesten ikke åbner munden for meget under ridningen. På den måde er næsebåndet et hjælpemiddel. Forkert tilpasning og pålægning gør derimod næsebåndet til et tvangsmiddel, der kan være til stort ubehag for hesten på flere måder og derved nedsætte dens præstationsevne.

For stramme næsebånd kan påvirke hestens mulighed for optimal vejrtrækning, hvilket kan skabe trykninger både indvendigt og udvendigt i kinderne. Næsebånd, med undtagelse af det hannoveranske, ligger på et område af kinderne, hvorunder kindtænderne kan have skarpe tandspidser. Derfor kan der opstå store sår indvendigt i slimhinden, hvis næsebåndet trykker.

Et for stramt næsebånd forhindrer endvidere hesten i at bruge sin tunge, så dens evne til at synke nedsættes kraftigt. Samtidig påvirkes kæbeleddene, så de bliver ømme og hele hovedets muskulatur bliver anspændt. Det påvirker i høj grad hestens stressniveau.

Et for løst anlagt næsebånd er ikke tegn på, at man er ekstra god ved sin hest, idet det kan irritere, hvis det ikke bliver på plads og reelt ikke er til nogen nytte.

Alle disse forhold påfører hesten ubehag, så man rider på en anspændt og irriteret hest - i stedet for den afslappede og tilfredse hest - som bør være målet med ridningen.

Hannoveransk næsebånd
Dette næsebånd spændes under biddet ud for den tandløse del af munden (laden), så der ikke er mulighed for trykning over kindtænderne. Ulempen ved denne type næsebånd er, at den kan forhindre hesten i at trække vejret frit ved ukorrekt anvendelse. Derfor bør man altid kunne få to fingre mellem næsebånd og underkæbe. Det er vigtigt at næsebåndets overdel ikke er for lang, da man herved får et uhensigtsmæssigt tryk på biddet.

Engelsk næsebånd
Engelsk næsebånd spændes over biddet 1-2 fingerbredder under kindkammen. Ligger det for højt, generer det knoglefremspringene på kindkammen. Ligger det for lavt, kommer hestens mundvige i klemme mellem bid og næsebånd. I et forsøg på at forhindre hesten i at åbne munden er der på mange engelske og kombinerede næsebånd et tilbagetræk, som man spænder ekstra stramt, hvilket er meget uhensigtsmæssigt for hesten. Engelsk næsebånd anvendes ofte i forbindelse med optømning med kandar.

Kombineret næsebånd
Et kombineret næsebånd består af et engelsk næsebånd med en tyndere rem, der er fastgjort på næsebåndet over næseryggen og som spændes under biddet. Også her gælder det, at begge dele ikke må strammes så meget, at der opstår trykninger.

Mexicansk eller krydsnæsebånd
Dette næsebånd består af to remme, der krydser hinanden midt på hestens næseryg. Remmene spændes henholdsvis over og under biddet. Der skal være polstring under krydset, så det ikke gnaver. Korrekt pålagt skal de øverste remme ligge under kindkammen, og det skal ikke spændes mere, end at man kan få de obligatoriske to fingre imellem. Fordelen ved dette næsebånd er, at det giver hesten større frihed til at trække vejret under store belastninger.