Mine nye hist - Rob+Trunte & Tay+Mille {{forumTopicSubject}}

Ved ikke lige hvad dens navn skal være endnu xD hahaha xD
- I kan få kap. 1 xD


1

Der var helt stille ved bordet, det eneste man kunne hører vi bestik der slog ned må telærkerne. Jeg kiggede over på min far.
”Må jeg rejse mig?”
”Hvorfor har du så travlt?”
”Jeg skal ud med de andre.”
”Okay, men du er hjemme klokken 12 og hvis du er længere ude, så ring lige.”
Jeg nikkede og rejste mig. Jeg gik ud i gangen og tog mit overtøj på, efter gik jeg hen til Kamilla. Jeg bankede på og hun åbnede.
”Er du klar til at give den gas?”
”Ja selvfølgelig.”
”Fedt.”
Vi gik over hvor de andre ventede på os, de havde købt vodka, sprut, øl og alt muligt andet.
”Hey tøser.” Råbte Jonas til os og gik os i møde.
”Hey, hva' så?” Spurgte jeg og gav ham et kram.
Efter gik jeg over til Robert og gav ham et kys og han kyssede mig igen.
”Hvad tid i dag?”
”12, men må gerne længere.”
Han smilede og kyssede mig en gang til.
”Hej skat.” Sagde Taylor til Kamilla.
”Hej, jeg har sådan savnet dig.”
De kyssede. Vi flettede vores fingre med vores dejlige kæresters.

Vi gik ned på stranden, var der var fest. Det tog ikke lang tid før jeg var stang stiv og Robert blev nød til at fylde mig hjem klokken 10, han lå i min seng sammen med mig og min far var vågn hele natten, det var han hver gang Robert blev og overnattede.


Jeg vågede næste morgen, med en kæmpe hovedpine, men i det mindste lå Robert ved siden af mig eller skal vi sige at jeg nærmest lå oven på ham. Jeg satte mig op holdte hænderne op foran ansigtet.
”Du drak for meget i går.”
”Ja måske lidt.”
”Du kunne ikke gå og du kastede op, op til flere gange på vej hjem.”
Jeg vendte hovedet så jeg kiggede på mig og smilede.
”Hvordan tog min far det da han så dig?”
”Han snakkede ikke til mig, han hjalp mig bare med at få dig op i seng.”
”Du må altså undskylde, at han er sådan. Jeg skal nok snakke med ham.”
”Katrine, det behøver du ikke.”
”Jo, fordi din familie har taget så godt i mod mig og min far hader dig og bliver ved at sige at jeg må få lige det jeg vil have, hvis jeg dropper dig og det gider jeg ikke hører på mere.”
Han smilede og hev mig ned at ligge. ”Du er så dejlig.” Sagde han og kyssede mig og jeg kyssede ham igen. Robert svingede sit ene ben om mine og hev mig helt ind til sig, og med at gik min dør op og min far kom ind.
”Godt så er det nok, nu tror jeg godt jeg kan tag mig af Katrine.” Sagde min far.
Jeg rejste mig og gik hen til mig far. ”Far nu stopper du. Jeg elsker Robert og det skal du ikke lave om på. Jeg vil have du er sød vil ham, du skal være så sød ved ham som du er med Sofies kæreste. Det kan ikke være rigtigt at han er velkommen her, når Robert ikke er.”
”Du må få en pony.”
”FAR!” Jeg blev sur. ”Arhh.” Jeg gik nedenunder og ind på Sofies værelse og satte mig på hendes seng, hun sad ved sit skrivebord, ved computeren. Hun kiggede, hun skulle se jeg var ked af det.
”Hvad er der sket?”
”Far gider ikke have Robert er her.”
”Åhh, er det nu det igen?”
”Ja, nu sagde han bare at jeg måtte få en pony.”
Hun kom hen til mig og trøstede mig. ”Skal jeg snakke med far?”
Jeg nikkede. Hun smilede og gav mig et kram. Jeg gik oven på og hentede Robert og så gik vi ned i stuen, hvor Sofie sad og snakkede med far, da vi kom ind i stuen kiggede min far på Robert.
”FAR STOP!” Råbte jeg.
Robert lag sin arm om livet på mig og kiggede ned på mig.
”Katrine rolig.” Hviskede han i mit øre.
Jeg kiggede på Robert og staldte mig foran ham, jeg stod og legede med hans skjorte. Pludselig kom min hen og hev mig væk fra Robert, jeg kiggede op på min far.
”Robert, du skal gå nu og jeg vil ikke se dig her mere.”
”FAR, NEJ!”
”Katrine, jeg vil ikke have du ser ham mere.”
”Du skal ikke bestemme over mig, jeg er 15 jeg kan godt tag mine egne valg.”
”Han er 3 år ældre end dig.”
”Og, du var 7år ældre end mor, gjord det noget, nej. Så stop med at sige det er på grund af alderen.”
”Robert, gå nu.”
”NEJ!” Jeg prøvede at rive mig fra af min fars grab.
Mens Robert gik hen mod døren kiggede han efter mig og vredt på min far.
”SOFIE GØR NOGET!” Råbte jeg.
”Katrine, jeg har gjort alt, jeg ved ikke hvad jeg mere kan gøre.”
Pludselig hørte jeg døren smække og min far slap mig. ”HVOR KUNNE DU?!” Pludselig gav mig far mig en lussing og jeg helt rød på kinden, jeg begyndte at græde og løb hen til døren og ud, jeg løb hen til Robert, han kiggede på mig.
”Har han slået dig?”
Jeg nikkede. ”Jeg vil ikke være her mere.”
Han nikkede og tog min hånd og sammen tog vi hjem til ham, da vi kom hjem til ham hev han mig med ud i køkkenet og løftede mig op på køkkenbordet, han gik hen til fryseren og fandt nogen ærter som han follede ind et viskestykke om og lag den på min kind og kyssede mig nogen gange på munden.
Mens vi var ude i køkkenet gik hoveddøren på og Roberts far, James, kom ind, han kom hen til mig, han kunne se Robert stod med noget koldt på min kind. Roberts far var læge.
”Robert gider du lige at fjerne viskestykket?”
Han fjernede det. ”Han slog hende.”
”Igen?”
Han nikkede.
”Far vi må gøre noget.”
James kiggede på mig. ”Tør du at gå til politiet?”
Jeg rystede på hovedet.
”Bare lig den på igen.”
Robert lag viskestykket på min kind igen.
”Jeg vil ikke hjem til ham igen.” Hviskede jeg og kiggede ned på mine hænder.
”Du skal du heller ikke, jeg kontakter ham og siger du er her.”
”Jeg må ikke være her.” Sagde jeg lavt.
James vendte sig om og kiggede på mig.
”Hun må ikke se mig mere.” Sagde Robert og lag sin anden hånd på mit lår.
”Så må jeg desværre sende dig hjem.”
”Nej pleas jeg beder dig, lad mig blive her, jeg lover at gøre de ting i siger. Bare ikke send mig hjem.”
”Katrine, hvis du skal have lov til at være her, bliver du nød til at melde ham. Før kan jeg ikke tag ansvaret for dig.” Sagde James.
”Vil i gå med der ned?”
”Ja selvfølgelig.”
Robert hjalp mig ned fra køkkenbordet.

Da vi kom hen på politistationen, kom der en betjent hen til os med det samme, han kunne se jeg havde et viskestykke på kinden.
”Hej, James.” Sagde Politimanden.
”Hej. Katrines far, har slået hende.”
Politimanden kiggede kiggede ned på mig. ”Har han gjord det før?”
Jeg nikkede og tog Roberts hånd.
”Hun vil ikke hjem, så vil hører om det er i orden jeg tager ansvaret for hende?”
”Ja selvfølgelig.”
”Jeg må ikke se ham.” Hviskede jeg.
”Hvad?” Politimanden satte sig ned på hug foran mig. ”Hvem må du ikke se?”
”Robert. Min far vil ikke have jeg ser Robert.”
”Det må du godt nu, vi skal nok tag os af din far. Men du må forstå, at han nok kommer ind og sidde for det her.”
”Hvad med min søster?”
”Hvor gammel er hun?”
”17. Hun er hos ham nu.”
Han rejste sig op og gik hen til en anden politimand. ”Kør hjem til Katrine nu, det er Finn igen. Du skal anholde ham for at slå på Katrine, det eneste jeg ved lige nu at hun er blevet slået i dag og nogen andre gange. Så lige nu kan vi anholde ham for det, men vi skal gøre det nu så han ikke også gør det på hendes søster.”
”Ja chef.”
Politimanden kom hen til mig igen og satte jeg på hug foran mig igen.
”Nu er der en betjent der er kørt ned for at hente ham, har din søster nogen af bo hos?”
Jeg nikkede og tørte en tåre fra min kind væk.
Politimanden rejste sig op og kiggede på Robert.
”Hvor gammel er hun?”
”Hr. betjent du må ikke tro jeg gør hende noget. Jeg kunne aldrig finde på sådan noget.”
”Jeg tænkte det nok. Du ved godt det er ulovligt ikke?”
Jeg kiggede op på betjenten. ”Nej, du må ikke tag ham fra mig, han er den eneste jeg har nu.”
Manden kiggede ned på mig. ”Elsker du ham?”
”Ja, han er mit liv.”
”Hvor gammel er du?”
”15.”
”Og du Robert?”
”18.”
Han kiggede over på James.
”Han gør hende ikke noget, de elsker hinanden højer end noget andet.”
”Er det okay, jeg lige snakker med Katrine alene?”
De nikkede og så gik betjenten og jeg ind i et lille lukkede rum.
”Jeg vil gerne stille dig nogen spørgsmål.”
”Han gør mig ikke noget.”
”Har i været i seng sammen?”
”Nej.”
”Har han taget på dig?”
”Nej.”
”Når han rør ved dig, hvordan har du det så?”
”Tror du han er pædofil?”
”Nej, men jeg bliver nød til at spørger om nogen ting.”
”Jeg har det godt.”
”Følelses det som om det kilder i maven?”
”Ja.”
”Hvornår begyndte du at mærke det?”
”Når han nusser min hud og når vi kysser.”
”Har han spurgt om i skulle have sex?”
”Nej.”
”Okay, jeg tror det var det.”
Vi gik ud til de andre igen. ”Robert må jeg godt snakke med dig nu?”
Han nikkede og gik med betjenten ind i det samme lille rum.
”Hvordan har du det når du er sammen med Katrine?”
”Jeg er glad, jeg er lykkelig.”
”Har du lyst til mere end bare at kysse hende?”
”Ikke før hun selv vil, jeg gør hende ikke noget.”
”Rør du ved hende?”
”Ja, men ikke de steder du tror.”
”Hvad med lyster, har du det?”
”Måske lidt. Nogen gange, men det betyder ikke noget.”
”Har du lyst til at rører hende andre steder, måske på brysterne?”
”Nej eller måske, men jeg gør det ikke.”
”Har i set hinanden nøgne?”
”Ej gider du ikke stoppe.”
”Nej, jeg skal vide ting før jeg kan bestemme om i skal blive sammen.”
Robert kiggede op i loftet. ”Hvor går grænsen for at jeg ikke må være sammen med hende mere?”
”Det ved jeg ikke endnu, når jeg syntes den er gået over stegen.”
”Ja det har vi, vi har været i bad sammen en gang.”
”Hvordan tog hun det?”
”Det var hende der vil have mig med.”
”Har hun tager på din tissemand?”
”Nej.”
”Hvordan er den, når i ligger sammen.”
”Den er ikke stiv, hvis det er det du tænker på.”
”Okay. Tak, jeg tror det var det.”

Da vi kom ud igen, gik jeg Robert i møde og kyssede ham. Betjenten gik hen til James.
”Jeg vil ikke tag dem fra hinanden, men hun sagde det kildede i hendes mave, når han rør ved hende og når de kysser, så jeg tænkte lidt på om du vil holde øje med om de går i seng sammen, ikke fordi de ikke må, men bare lige hold øje.”
”Det skal jeg nok og tak.”
”Så lidt.”



- Trunte