fandt vejen for os igår :') {{forumTopicSubject}}

jeg var ude sent igår aftes for at træne min ene shetlænder mette..mette har haft en hård start på livet, hendes mor svandt langsomt hen og var ved at dø og mette havde stort set aldrig set et mennesker før hun kom til mig som 8 måneder gammel...

så jeg havde det okay med hun hverken ville trækkes med og ha' grime på og løfte ben..alt det har hun lært. men nu her for ikke så længe er mette blevet agressiv og strittede enormt imod og jeg blev rigtig ked af det fordi det var jo min lille baby, som kommer når jeg kalder og stoler bare så blindt på mig..

jeg er begyndt at bruge meget tid på hende. men mette var ligesom ikke den samme..hvergang jeg introducerede hende for noget nyt eller jeg ville klø hende slog hun vildt med hovedet og smider røven mod mig og var nærmest hel vild...jeg spekulerede længe..igår gik jeg så ud i regnen fangede hende ind og tænkte bare " ej nu er det fanme nok!" og jeg trak hende ud og satte longen i grimen og gav mig til at jage hende afsted for første gang i longen. vi var insmurt i mudder og så frygtelige ud igår aftes, og jeg havde bare jaget til hende og og råbt "frem ad!!" (brugte kun min stemme, høre ikke til folk der bruger vold eller slår på heste) og hun prustede og stemte imod og var vild, til sidst fløj snoren over næsen og strammede hvergang hun prøvede at kaste sig til siden og vupti, presset på næsen gjorde hun gik perfekt! folk sagde bare hun trængte til tæsk og sagde stop nu et bid i munden på den, hingstekæde og pisk, og andet jeg fik hældt i hovedet. og vupti iløbet af 10 sek pga presset på næsen..det var fuldstændig fantastisk! hun gav efter fuldstændig friviligt og hun var så lydig..da jeg kom ud på folden her imorges, vrinskede hun efter mig og kam truntende og er fuldstændig den samme gode pony :'D

jeg er så glad og nu skal der bare trænes jordtræning!


ville bare ud med glæden..:D

undskyld hvis der er stavefejl, er lidt computer-retarderet xD