Jeg KAN IKKE HOLDE KÆFT... SORRYYYYY {{forumTopicSubject}}

Men... MINE PONYER! De er så dygtige! Det har været en SKØN SKØN uge med noget dejligt forårsvejr... Jeg har trænet amok - kunne ikke lade være.
Tirsdag trænede jeg med Cendi. Hun er SUPER dygtig. Vi arbejder jo primært ud fra Ute's principper med Cendi, og er nået til kompas og sidebevægelser og selvfølgelig longering. Jeg fik et MEGA problem med hende. Når vi skulle arbejde på sidebevægelserne, bankede hun bare hovedet ind i mig og mosede frem af. Jeg vidste simpelthen ikke lige, hvordan jeg skulle tackle det. Men de andre ting... altså... longering blandt andet - Cendi var bare en drøm.
Napoleon stod og var DØD jaloux, og Bussen stod og hang ind over hegnet. Så jeg fortsatte sku med lille-manden. Tænk sig, han var bare PRÆCIS så dygtig, som han var før vinteren og pre-krykker og sne... Pludselig, havde jeg så 2 ponyer, der løb i cirkel omkring mig. HYGGELIGT.
Nå... Jeg gik videre til Bussen, for hun stod næsten på forbenene, for at få lov til at komme ind på banen. Hun var bare nem. Bak, side-bevægelser og forpartsvending. NO PROBLEMO. Hun var bare nem nem nem...
Nå, Onsdag. Cendi var gået lidt i hak med de der sidebevægelser, men longeringen var stadig helt fin. Vi arbejdede med temposkift og overgange. Napoleon var også nem!
Torsdag: Svigermor var med hjemme for at hygge med at strigle hestene. Jeg var igang med at træne Napoleon og Cendi da hun kom. Nå... jamen Klodsen stod jo og glanede... så vi blev enige om, at prøve hvad han kan... Og NEM NEM NEM - meget sensitiv men sød. Mona (svigermor) lavede servostyring med ham, og han var simpelthen SÅ SØD.
IDAG ville jeg så op og træne igan. Mit knæ gør bare pisse ondt, men træne, det vil jeg fandeme...
Jeg startede med Cendi. Min plan var, at arbejde 100% med de der sidebevægelser, og det gik HELT i hårdknude. Pigen tonsede frem i mig, og jo mere jeg prøvede at fortælle hende, at hun altså IKKE skulle mose mig ned og ind på en lille volte, jo mere tonsede, sparkede og småstejlede hun. På et tidspunkt, var jeg ved at miste balancen, så jeg mistede mit modsignal. Og hvad sker der? Lille pige TONSER videre hen, og stiller sig op og ned af mig, klar til kompas. TÆNK SIG... Hun kan selvfølgelig ikke se forskel på KOMPAS signalet og side-signalet. Og i sin iver efter at gøre mig glad, har hun jo bare prøvet på at komme hen og stå pænt ved min side. Og SELVFØLGELIG bliver hun jo så frustreret, når jeg så siger 'nej det vil jeg ikke ha'... NÅHHHHH... Jeg blev SÅ KED AF DET og samtidig, utroligt glad for min lille pige. Hvor er hun bare sød og tapper!Hun ville jo bare gøre mor glad!
Nå, men med den nyfunde glæde for kompas tænkte jeg så, at jeg ville prøve med både Napoleon OG Cendi på samem tid. Og hvad sker der? Begge små ponyer står bare der, og drejer synkromt rundt i et fantastisk kompas.
...Og så lærte bussen også og smile HELT PERFEKT i dag... SÅ helt ærligt? Hvor fantastisk en uge har jeg lige haft???
Og den slutter så lige med, at der er hingstekåring, jeg skal ned og bo hos min dejlige fantastiske veninde fra lørdag til søndag... jamen... er livet ikke herligt!