{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
859 visninger | Oprettet:

Kropsdele-tyverier!! {{forumTopicSubject}}

Du har sikkert hørt om mennesker der bliver bortført og får deres nyrer eller andet stjålet, fordi organerne er penge værd på det sorte marked.

Jeg har været ude for noget lignende…....

For nogle år siden blev mine lår stjålet om natten, mens jeg lå og sov. Jeg gik i seng, som jeg plejer, men vågnede op næste morgen med en anden persons lår. Jeg havde sovet og intet mærket. De nye lår mindede mest af alt om havregrød. Hvis lår var det? Og hvor var mine? Jeg brugte hele sommeren på at lede efter mine lår. Jeg var selvfølgelig frustreret og gal, men endte til sidst med at acceptere, at tiden i korte nederdele var ovre. Nu var der dømt lange bukser resten af livet....

Min rumpe blev næste offer. Jeg ved, at det er den samme bande som har slået til igen, for de gjorde sig den ulejlighed at matche ballerne med lårene, som de stjal fra mig tidligere. Min nye ende var mindst 5 centimeter længere end originalen. Jeg indså fortvivlet, at jeg ikke længere kunne gå med bukser, men fremover udelukkende måtte optræde i kjole.

Sidste år opdagede jeg, at mine arme var blevet forbyttet. En morgen da jeg stod og føntørrede mit hår, blev jeg virkelig bange. En bølgende klump med vinkeflæsk dinglede frem og tilbage på min overarm i takt med hårbørsten. Det var rigtig uhyggeligt og jeg blev meget bange. Een efter en er mine forskellige kropsdele blevet udbyttet og erstattet med andre. Hvordan skal det hele ende? Da min stakkels hals forsvandt og blev erstattet med en kalkuns, bestemte jeg mig for at gå ud og fortælle min historie.

Kvinder i verden: Nyd duften af nybrygget kaffe. Måske er det sidste gang du trækker vejret gennem din egen næse. Plastikkirurgerne bruger rigtige implantater og kropsdele, som de har stjålet fra ganske almindelige kvinder, som du og jeg. Det er ikke bare løse rygter. Det her sker dagligt for mange kvinder. Så derfor: ADVAR DINE VENINDER…

PS. Sidste år troede jeg, at mine bryster var blevet stjålet. Jeg lå i sengen, og pludselig var de væk. Da jeg sprang op, kunne jeg heldigvis lettet konstatere, at de bare havde gemt sig i mine armhuler, mens jeg sov. Siden da, har jeg altid gemt dem nede i bukselinningen, når jeg skal sove.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kropsdele-tyverier!!
Kommentér på:
Kropsdele-tyverier!!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce