{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
970 visninger | Oprettet:

Et lille tristhedsindlæg.... {{forumTopicSubject}}

Så hvis nogen ikke er i humør til negativitet, må I hellere stoppe med at læse her. smiley

Jeg er nemlig bare HELT i kulkælderen i aften og føler mig som jordens største fiasko... Det er nemlig lige gået op for mig, at jeg ikke har haft mulighed for at føre EN eneste af mine mange drømme og ambitioner helt ud i livet... i stedet sidder jeg bare her uden ressourcer til at gøre noget ved det, mens jeg ser alle andre omkring mig opnå deres drømme og ambitioner... og så er det, jeg ikke kan lade være med at tænke... hvor gik det galt for mig?? Hvad er der galt med mig? Hvorfor fortjener jeg ikke at være RIGTIG god til noget??? Eller at få muligheden for at blive RIGTIG god til noget??

Føler mig som et totalt nul... ved godt, det er mit humør, der er helt ad h...... til lige nu, men samtidig er det jo rigtigt... så mange, mange ambitioner og ikke én eneste ført fuldt ud i livet...

Suk... trængte bare til lidt luft... smiley

Andre, der kender den følelse???


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Et lille tristhedsindlæg....
  • #1   2. mar 2010 uhh ja kender godt den følelse utrolig godt. når man bare ikke føler nogen glæde ved noget, og man mangler noget og føler at man ikke kan opnå det man gerne vil..
    Men bare rolig, bare slap af læn dig tilbage og se de gde ting du har opnået, tænk tilbage på de gode minder og husk på at fremtiden er på vej, måske med noget rigtig godt


  • #2   2. mar 2010 Tror det er en føelse vi fleste kender til.
    Men op med humøret, tænk frem af du skal nok opnå det du gerne vil:-)

    Knus og gode tanker Sofie


  • #3   2. mar 2010 kender godt fornemmelsen. Har selv haft de tanker en gang i mellem.

    Tror man er nød til sommetider at skrue ned til ens forventninger til en selv. Jeg havde også en masse ideer og planer for mig selv engang, men ingen af dem er blevet som jeg drømte om. Og jeg er aldrig blevet vildt god til noget. Men jeg mangler ikke noget i min hverdag. Jeg har mine skønne heste, børn og mand. Tag over hovedet og mad på bordet, så kan jeg vist ikke forlange mere.

    op med humøret. Så længe du er ved godt helbred og ellers har det godt vil jeg mene du er nået langt.

    Rare tanker herfra.


  • #4   2. mar 2010 ja vi tænker vist ens for går rundt med den samme følelse hver dag.
    jeg har 3 dejlige børn men alt jeg har drømt om at gøre, føre ud i livet omkring mig selv er faldet til jorden.
    jeg får stor ros som mor, men hvem er jeg egentligt og hvad kan jeg udover at være mor?
    jeg lider af migrene og hver gang jeg tager fat får jeg ondt og det har sat en stor stopper for mig, så nu er tanken bare hvorfor mig når jeg så gerne vil??
    jeg lider ikke af selvynk men er frustreret over ikke at kunne de ting jeg så gerne vil, men når jeg ser på din profil kan jeg læse at du er stærk og gør det rigtigt godt for hestene det er et stort plus til dig for det siger at du har indsigt og forståelse mvh liane


  • #5   2. mar 2010 her får jeg sådan lyst til at dele mit gamle motto med dig...

    i dag er den første dag i resten af dit liv... brug den som om den var den sidste...

    her mener jeg... glæm fortiden... omfarvn livet og lev i hvert minut.. hvis du gør det vil du aldrig havde brug for at side tilbage med den tomheds føgelse du har lige nu...

    DET ER SVÆRT... men det kan lade sig gøre...

    stort kram til dig og jeg håber at du finder glæden frem igen...


  • #6   2. mar 2010 Kender så absolut den følelse! Har også selv haft det sådan for tiden.... Men synes det er et godt ordsprog Betinna L kommer med!! Vi har jo kun det her ene liv, og det er for kort til at sidde og være ked af de ting vi ikke fik gjort! smiley
    Tanker herfra


  • #9   2. mar 2010 det kender alle nok men............... mit motto er at jeg vil ikke engang sidde på et plejehjem og fortryde at jeg ikke prøvede, det kan godt være at det ikke lykkedes men jeg tog chancen og jeg tager den også næste, nogen skal vinde og næste gang bliver det min eller dig, så vær lidt god ved dig selv op med hagen og påen igen

  • #10   2. mar 2010 Tak for jeres søde, opmuntrende ord... smiley Humøret er lidt bedre i dag... måske pga. solskinnet udenfor? Og fordi jeg har været ude og er blevet puffet blidt med mulen af mine kære hypper?

    Jeg ved jo godt, at selv om mange ting har været og stadig er en fiasko for mig, så er der også mange ting, jeg faktisk har... en dejlig kæreste, et dejligt hjem og nogle pragtfulde dyr. smiley Men ja; ind imellem mangler den egoistiske del af mig altså lidt, som definerer mig som menneske... noget som KUN er mit, og som mit jeg kan blomstre og folde sig ud i. smiley Er lidt træt af, at der er så mange ting, jeg er begyndt på eller kan "halvt", men aldrig helt, hvis I forstår, hvad jeg mener?


  • #11   2. mar 2010 Jeg har haft det på samme måde som dig. Mine drømme var MEGET store for nogle år siden. Men fik et kæmpe nederlag pga. en slidt krop. Jeg blev nød til at vælge en anden uddanelse end jeg havde lyst til, men i dag er jeg lykkelig. Jeg har fundet de små ting i livet som gør min verden dejlig. Nyder det jeg har, og drømmene har jeg stadig, men ved de aldrig bliver til noget. Har lært og leve med det, og i dag har jeg det godt med det. Så vend den rundt og se hvad du har istedet for at se det du ikke har:-)

  • #12   2. mar 2010 Hej søde..

    Jeg ved i hvert fald noget du er god til.... Du er rigtig rigtig godt menneske.. du giver folk omkring dig en følelse af at de bliver lyttet til og at du tænker og bekymre dig om dem. Dette er bestemt en gave man ikke kan lærer og som bestemt ikke mange menneske besidder.

    Herudover ved jeg at du rigtig meget for dine dyr. Hvorfor egentlig være verdensmester i noget...? Jeg vil da hellere være lidt god til det hele:-)
    Op med humøret søde... du er sku elsket som du er.


  • #13   2. mar 2010 Åh... tusind tak for de søde ord, Glenna. smiley Bliver helt rørt...

  • #14   2. mar 2010 hmm kender godt følelsen..

    men du har da levet noget ud... en af dine store drømme er vel at få hest.
    Det har du, så helt uden at gennemføre en af dine drømme er da lidt lyv smiley


  • #15   2. mar 2010 Tak, Gitte. smiley

    De 3 ting, jeg nok er allermest ked af, at jeg ikke har fået "gjort færdigt", er dans, klaverspil og så at blive en rigtig dygtig træner for mine heste...

    Dans gik jeg til, da jeg var barn, og jeg har altid ELSKET at danse... kan faktisk slet ikke tåle at høre musik, uden rytmen forplanter sig i hele kroppen, og jeg - før jeg selv bliver opmærksom på det - står og rokker eller små-danser med fødderne. Jeg vil SÅÅÅÅÅ gerne starte til ballroom dans (min største drøm er at lære argentinsk tango og rumba); allerhelst sammen med min kæreste, da jeg jo synes, det er sjovest for begge parter at danse, når begge kan, men jeg har bare ikke råd til dette. smiley

    Så er der klaveret... har aldrig kunnet tåle at se et klaver, uden at skulle hen og "pille".... blev venner med en sød fyr, som var halvt uddannet koncertpianist, og som hjalp mig med at lære at spille, da jeg gik i gymnasiet, og han roste mig for at være et stort talent... men så gik jeg ud af gymnasiet og havde mindre og mindre mulighed for at spille... og nu har jeg hverken klaver eller råd til klavertimer. smiley Men jeg saaaavner at spille... det fik mig til at slappe af og "koble fra" på en helt unik måde, når fingrene bare bevægede sig over tangenterne, og musikken flød... Mozart, Brahms, Bach, Chopin... MUMS!

    Og så er der det der med hestene.... Jeg har PRAGTFULDE heste, som jeg elsker meget højt og har masser af spændende planer med. Jeg MÆSKER mig i bøger om hestepsykologi, hesteernæring, hestens røgt og pleje, hestetræning, hesteadfærd osv. osv. Og min teoretiske viden er efterhånden ret stor... men jeg har brug for undervisning, hvis jeg for alvor skal kunne dygtiggøre mig i praksis, og den er DYR, så den har jeg ikke råd til at betale mig fra + jeg ikke har mulighed for at kunne transportere mine heste rundt til diverse trænere, selv hvis jeg havde haft råd til selve undervisningen. Så også her føler jeg mig voldsomt sat i "stampe", selv om jeg nyder hver dag sammen med mine heste og ELSKER bare at være sammen med dem og hygge om dem. Jeg kommer bare ikke rigtigt nogen vegne med træningen, fordi jeg mangler undervisning indenfor de områder af træning og ridning, jeg er nået frem til, jeg gerne vil dyrke.... smiley

    Rent uddannelsesmæssigt SAVNER jeg at blive udfordret... at lære. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og dyr; med kommunikation, psykologi og adfærd, som jeg synes, er hamrende spændende. Men eftersom jeg tidligere i mit liv nok har prioriteret lidt forkert (ikke sådan forstået, at jeg ikke er glad for det hjem og de dyr, jeg har), så står jeg nu i en situation, hvor jeg kort og godt ikke har råd til at tage en uddannelse, medmindre jeg sælger alt og starter helt forfra (not gonna happen). smiley

    Mit job er... tjah... SKOD! Jeg sidder på min flade foran en computer og lytter til brok, brok, brok og mere brok hver eneste dag til en elendig løn og med kolleger, som tåler mig snarere, end de kan lide mig. Det er meget lidt udfordrende og meget lidt inspirerende... hverken psykisk, fysisk eller intellektuelt. smiley Og pga. manglende uddannelse kan jeg ikke få et job, der er mere spændende... smiley

    KORS, hvor lyder jeg bare negativ... :-S

    Nu skal det heller ikke forstås, som om jeg ikke værdsætter de ting, jeg rent faktisk HAR, og jeg går heller ikke rundt og er helt i kulkælderen hver eneste dag. Men længslen efter at udrette noget og efter at kunne komme til for alvor at dyrke de lidenskaber og interesser, jeg har, den er der også hele tiden...


  • #16   3. mar 2010 Gitte, det der med at søge andet job, gør jeg sådan set allerede... men der har ikke været mange jobs at søge, og ud af alle de jobs, jeg har søgt, er jeg kun en enkelt gang blevet kaldt til samtale, og det job fik jeg desværre ikke. smiley

    Lige nu er der en ledig stilling som ledertrainee på min nuværende arbejdsplads, som jeg overvejer at søge... men arbejdstiderne er elendige, så jeg ved ikke rigtigt... mine nuværende 8-16 vagter passer så fint med dyrene... :-S Omvendt er det en mulighed for at avancere og rent faktisk få mig noget, der minder om en uddannelse (selv om det måske ikke lige er "drømmen"), såeh... har ikke helt gjort op med mig selv endnu, om jeg skal søge eller ej. smiley

    Angående det der med dansen, har jeg kigget efter aftenkurser mv., men har ikke fundet noget, jeg kunne bruge, desværre. Og jeg er jo nok i virkeligheden også ambitiøs nok med min dans til gerne at ville gå på et "rigtigt" dansestudio... så jeg kan lære af professionelle danselærer. smiley

    Et klaver skal jeg have... og det må gerne være gammelt, men jeg er meget kræsen mht. kvalitet og klang... og så er der også lige den lille "forhindring", at et klaver helst skal stå i et rum med en nogenlunde jævn temperatur - det betyder, at der faktisk kun er ét sted i mit hus, som VIRKELIG egner sig til et klaver; nemlig mit soveværelse, som ligger på 1rste salen... og at slæbe sådan et gammelt klaver (som oftest har jernramme) er i sig selv en opgave, så op ad min lille smalle trappe, tvivler jeg på, det kan komme. Min lillesøster har så foreslået mig et elektrisk klaver, som hun selv har, men der er jeg nok en smule "fisefornem".... for jeg regner altså ikke de der elektriske apperater; jeg vil have akustisk, tak. *gg* Nå... det kommer nok... engang, det der klaver...

    Hestene er nok dem, jeg er allermest ked af, at jeg ikke har råd til at få rigtig undervisning til... for det betyder virkelig meget for mig, at de er sunde, trivelige og veltilpasse samt veltrænede (jeg er blevet en kylling på mine "gamle" dage, så jeg har brug for en hest, der lystrer), men lige nu går alle mine penge altså til den sundheds- og trivselsmæssige del, der hedder godt kvalitetsfoder med lægeurter, smed, dyrlæge osv.

    For at løse mit problem har jeg søgt efter en "sparringspartner" til min træning... men enten er der ingen, som har de samme træningsinteresser (groundwork, akademisk og western) som jeg, eller også er der bare ikke rigtigt andre, der kan se fidusen i min - synes jeg selv - fantastiske idé, hvor man betaler hinanden med sparring, frem for kroner og øre. For jeg har ikke fået en eneste respons på mine annoncer og opslag, desværre. Jeg kan jo sagtens bruge min store teoretiske viden til at hjælpe andre - jeg kan bare ikke se og rette mine egne fejl i praksis, når jeg træner selv. Men det kræver, der er andre, der kan se fidusen i dette.... Min søster vil gerne, men har for travlt med sine studier og bor for langt væk.


  • #17   4. mar 2010 for fa'en hvor jeg kender det for godt.. jeg leder lige nu efter en god psykolog, for er helt nede i kulkælderen og har været det længe.. jeg har verdens dejligste datter men havde jo store planer om at jeg sku ud og rejse, få uddannelse osv osv men det står på stand by. og ved ikk hvor længe for nu ska jeg sygemeldes igen pga depression.. så kender alt alt for godt hvordan du har det. og er nødt til at sige at det ka ta flere år at komme ovenpå, men man gør det og hvis man virkelig vil, så går det nok hurtigere

  • #18   4. mar 2010 Tusind tak for jeres indlæg, alle sammen. smiley De varmer utrolig meget, og et eller andet sted er det også rart at høre, at jeg ikke er alene, selv om jeg samtidig er ked af, at andre har det ligesom mig... hvis det giver nogen mening. smiley

    Heldigvis er de der "sorte huller" momentære. Det meste af tiden har jeg det jo OK og er ganske godt tilfreds med tilværelsen. Men selvfølgelig ligger bevidstheden om manglerne i mine selvudvikling hele tiden i baghovedet, så når jeg af en eller anden årsag bliver slået lidt ud ad kurs, så kommer det hele bare væltende ned over hvoedet på mig, og så kan der godt gå et par dage, inden jeg får mig hevet ovenpå igen...

    I virkeligheden er der imidlertid kun én person, som kan gøre noget ved de ting, som går mig på... og det er mig selv. Så jeg må igang med noget planlægning og prioritering, så jeg kan komme lidt videre. Lige nu er det først og fremmest hestene, der er i fokus, så der skal spares sammen, og så vil jeg prøve, om jeg kan finde et gammelt brugt klaver et sted, jeg kan købe... og måske kan jeg så få sparet sammen henover sommeren, så jeg kan komme til at gå til dans næste vinter. smiley


  • #19   5. mar 2010 Når du begynder at blive konstruktiv, planlægende og fremadskuende er der meget større chance for at du når dine mål (hvis du sætter dem realistisk), så derfor er jeg glad for at læse dit sidste indlæg.

Kommentér på:
Et lille tristhedsindlæg....

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce