Nyeste historie,, evt. bedøm :D {{forumTopicSubject}}

Går kun i sjette,, sååe er måske ikk den bedste


Hun kiggede ud af vinduet og så den lille bæk i haven skynde sig forbi. Pigen der kiggede ud af vinduet vidste ikke noget om en families hemmelighed, en lille hemmelighed som det holdte for sig selv. Pigen der kiggede ud, vidste ikke at den lille hemmelighed, kunne forandre hendes liv. Pigen hed Ellinor, hendes brune øjne stirrede bare ud, stirrede på den lille bæk. Minderne løb i gennem hendes hoved, som et flash back lige foran hende, ”er du klar?” sagde hendes far, hun vente sig hurtigt om, ”ja” hun fulgte efter ham, ud i gennem døren, hun satte sig ind i bilen, et par tårer løb ned af hendes kinder, hun stirrede igennem for ruden, mennesker i sort klædt tøj gik den samme vej som de skulle, på vej hen til kirken, Ellinor kiggede ned på kæden i hendes hænder, hun havde fået den af sin mor, sin døde mor. Alle skulle med til begravelsen af hendes mor, tårerne løb ned af kinderne, hun knugede kæden ind til sig. Da hun kiggede op, var bilen allerede i gang med at køre. Hun kiggede forsigtigt over på sin far, han kiggede stift på vejen, hendes lille søster Rose kiggede ned og græd meget forsigtigt. Faren kiggede på Ellinor, hans triste øjne forsøgte at muntre hende op, men det var forgæves.

Inde i kirken, kiggede folk op da de gik forbi, Faren kiggede bestemt, men alligevel sørgmodigt op, Rose kiggede på sin far og menneskerne der stirrede på dem, Ellinor kiggede bare ned. Kisten stod åben så de kunne sige farvel til deres mor. Rose kiggede på hende, ”farvel mor” hviskede hun og græd, faren strøg hende blidt på kinden og tog fat i hendes hånd, den var kold. Ellinor kiggede på hendes døde mor, hun strøg håret væk fra halsen og kiggede på bide mærkerne, hun spekulerede over hvad der kunne have gjort det, intet dyr ville gøre det, de ville flå hende, hun strøg fingeren over det, men trak den lige så hurtigt tilbage, det var varmt, meget varmt. Hun kiggede rundt, alle stirrede på hende, men på en god måde, af medlidenhed. Men ingen plejede at have medlidenhed til hende. Hun plejede at være den rå pige, hende som kunne få folk til at skrige, ved at kigge på dem. Hun satte sig ned på bænken ved sin af Rose, hun græd og stirrede på kisten. Præsten begyndte at tale og hele begravelsen begyndte.
Ellinors far og alle hendes onkler bar kisten ud bag kiggen, hen til hullet de havde gravet til hende, en underlig ting at gøre, tænkte Ellinor inde i sig selv, at dække døde mennesker med jord. Præsten begyndte igen at tale, alle omkring hende græd og havde armene om skuldrende om enten hendes far eller Rose, men ingen gjorde det ved hende. Ellinor foldede hænderne sammen og bad til gud, hun bad om at der vil ske noget som fik hende til at glemme alt. Hun ville bare glemme sin mor og komme videre, men der var noget som hun ikke kunne glemme ved sin mor, hendes varme hals, lige omkring de to bid huller i halsen, hvad havde dræbt hendes mor, det var det hun ville bruge resten af livet på, at finde den ting der dræbte hendes mor!



4 måneder efter morens død, var alt næsten normalt igen. Faren smilede og var glad igen, Rose legede igen med veninderne i haven og på gaden, men, der var en som ikke var glad. Ellinor! Hendes hoved var fyldt med tanker om morens død. Den varme, den varme lige ved bide mærkerne!?
Ellinor havde knap nok snakket i de 4 måneder, hun havde søgt på bide mærkerne og det var nærmest blevet en kæmpe eksamens opgave. Men det eneste der var muligt var vampyrer!? Det kunne ikke lade sig gøre, en vampyr. Hun troede ikke engang på genfærd eller ånder. Vampyrer var da totalt langt ude. Ellinor mærkede noget bag hende og vendte sig langsomt. Hendes far kiggede på hende og smilede, ”du tænkte på din mor. Ikke sandt?” sagde han tungt, ”nej” han kiggede på hende med nogle øjne der ville have sandheden, ” jo det gjorde jeg” indrømmede hun og smilede, ”det er dejligt at se dig smile, det gør du aldrig mere” han tog armene om hende, ”jeg gjorde det da nu” hendes far smilede, ”du har en god humor. Jeg smutter på arbejde, husk skolen!” han slap hende og gik ud af døren, ”Rose kører med mig” råbte han halv vejs ude, ”vi ses i aften” råbte hun igen. Ellinor fandt sine ting og tog nogle penge til frokosten. Hun smuttede ud af døren og traskede igennem gaderne, folk var på vej til arbejde og i skole og alle de andre ting, inde ved siden af døgn kiosken, var der et hus som havde været til salg længe. Men nu var der flyttet nogen der ind, Ellinor kiggede der hen, og opdagede ikke hvad der gik foran hende og den person der gik foran hende, kiggede også en anden vej. Med ét lå Ellinor på fortovet, det samme gjorde den anden person, ”for helvede din idiot!” skreg Ellinor, ”min hånd bløder helt vildt på grund af dig!” den anden person kiggede lidt på hende men trak hovedet væk, ”undskyld” sagde personen og løb, ”du kunne i det mindste hjælpe mig op nar!” nogle af Ellinor veninder løb over til hende, ”hvad skete der lige der?” sagde en af dem, ”en nar løb ind i mig og min hånd bløder! Hjælp mig lige op!”