Et lille glædes-hyl! {{forumTopicSubject}}

Ja, her til morgen kunne jeg ha TUDET af lykke. For an gangs skyld, var det ikke min skønne Bus der var anledning til humør-svingninger, men der i mod min lille Victoria.

Som de fleste jo ved, har Victoria jo ikke helbredet med sig. Hun har hjertefejl og det medfører, at hun ikke helt får ilt nok i blodet samtidig med, at hun nok har lidt astma/vejrtrænings problemer. Men hun er glad og sætter stadig skabet der hvor HUN vil have det til at stå. I år har hun også smidt pels og sat pels helt efter bogen (jeg har oplodet et før og efter-billede af hende til hendes profil).
Nå, men det sker jo tit, at flokken tager sig en ORDENTLIG tonser-tur op og ned af marken. Som regel anført af Bussen.
Her til morgen, hørte jeg den velkendte galop galop - lyd op forbi mit soveværelsesvindue. Den forsvandt igen inden den var blevet så dundrende som den plejer at være... Mærkeligt. Så var den der igen.... galop galop... men ikke så tung som den plejer... Og væk igen. Tredje gang jeg hørte galoppen stod jeg op og kiggede ud... Og hvem kom der, i fuld galop med bukkespring og fuld hane? Lille Victoria!! Hun har det åbenbart så godt, at Fiona's ture ikke er nok - den lille dame tog sørme en tur (eller 3) helt selv. De andre stod opppe i den anden ende af marken. Det var TYDELIGT, at de ikke havde løbet nogen steder hen - det KUNNE jo være, at der var et græsstrå, der var vokset en millimeter siden sidst...
I har ingen ide om, hvor fantastisk sådan et bukkespring ser ud, når det kommer fra ens lille smertens-barn