{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.074 visninger | Oprettet:

Dansk stil {{forumTopicSubject}}

Hvad synes i? Vores lærer ville have os til at skrive om, hvad vi forestillede os selv som om 10 år. Har i evt ngen ideer til rettrelser? smiley

Hvor er jeg om 10 år?

Efter 8 fantastiske år i verdens bedste klasse med verdens bedste klasseforældre, gik jeg ud af Thyholm Skole med et gennemsnit på 9,1, og tog på Svankjær Efterskole. Og det var bare det fedeste år i mit liv! Jeg gik på ridelinjen, hvor jeg havde min pony med, og på Engelsk-linjen, hvor vi havde alt lige fra naturfag til grammatik - bare på engelsk!
Det bedste var da vi var i Skotland med Engelsk-linjen. 6 dage hvor vi bare hyggede os og så alt hvad Skotland havde at byde på. Det var vildt fedt!
Den sidste dag på efterskolen var rigtig sørgelig – vi havde fået et enormt stærkt fællesskab og en masse nye venner og veninder, og det var mange, man lige pludselig skulle sige farvel til, som havde haft betydning i ens liv. Jeg har dog holdt kontakten med de fleste, men da jeg begyndte på gymasiet efter sommerferien samme år, blev det lidt svært, for der var masser at se til. Mit første år i gymnasiet blev lidt for meget hulter til bulter. Jeg kunne ikke holde styr på noget som helst, og mine karakterer blev meget ringere, og jeg følte at der ikke var noget der sad fast på min hjerne.
I 2.g tog jeg virkelig comeback og fik fra en mystisk, ukendt kilde mere overskud. Mere overskud – højere karakterer. Og så var jeg inde i den gode cirkel. Jeg fik arbejdet mig op fra et gennemsnit på 7,3 i 1.g til 9,2 i slutningen af 2.g.
Og endelig, i 3.g følte jeg mig virkelig god. Jeg havde ingen besvær med det jeg lavede på gymnasiet og i selv fysik var jeg nogenlunde med, selvom fysik altid har været min fjende. Alt det med strøm og halløj, det har aldrig været mig, nok mest fordi jeg altid har vidst at mit livsværk aldrig skulle være fysiker eller matematiker for den sags skyld. Men nu sad alt, hvad jeg fik at vide bare fast, og det var vildt fedt – og jeg blev selvfølgelig vildt glad, da min eksamen gik over al forventning og jeg gik ud af gymnasiet med et gennemsnit på 10,2!

Med det gennemsnit kunne jeg jo vælge og vrage mellem nærmest alt – men jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg ville i gang med. Jeg vidste bare, at jeg ikke ville noget som helst pjat, og jeg ville i gang med en uddannelse lige efter gymnasiet. Ingen sabbatår, jeg bildte mig selv ind, at min S.U. ville være nok.
Men hvad skulle jeg vælge? Skulle jeg studere statskundskab og blive spindoktor, eller måske skulle jeg blive dyrlæge? Det, der trak mig mest, var at blive advokat. Jeg spekulerede dog på, om jeg ville kunne klare at læse jura i 5 år. Hvad hvis jeg ikke var klog nok, hvad hvis jeg ikke kunne følge med?
I 2015 begyndte jeg på jurastudiet på Århus Universitet. Og det gik bestemt ikke godt. Jeg var flyttet ind i en skøn lejlighed med min bedste veninde fra gymnasiet, men vi var i alvorlig pengenød og vi havde kun med nød og næppe nok til at betale huslejen. Og så var jeg igen inde i den onde cirkel. Mit overskud var totalt forsvundet og jeg lavede lektier til langt ud på natten hver nat og fik kun sovet 4-5 timer. Det resulterede i, at jeg sad og halvsov i undervisningen, og jeg fik ikke lært noget som helst.
Mit andet år på jurastudiet gik i starten lidt som mit første år. Min veninde havde dog fået arbejde og fik faktisk en rigtig god løn. Jeg søgte arbejde alle steder, men jeg kunne ikke få noget som helst. Men en dag kom min veninde hjem fra sit arbejde på den dyre cafe nede ved Bruun’s Galleri og råbte ,,Kathrine! De mangler en tjener nede på Café Cross!,’’ nærmest inden hun var kommet ind ad døren. Og 13 dage efter havde jeg fået arbejde, og det var vildt fedt. Nu havde vi endelig penge til at betale huslejen OG have råd til alt det løse.

Mit sidste år i de tre år som Bachelor gik faktisk ret godt. Jeg brugte året på at studere lidt ekstra og få styr på alt det obligatoriske mens jeg prøvede at følge med i undervisningen for ’’viderekomne’’. Og min notesbog – eller rettere sagt mine notesbøger var stopfulde med alt lige fra store sprittuschbogstaver hvor der stod fx ’’LÆS SIDE 34-72 I ’’SVAGE BORGERES RETSSIKKERHED’’ TIL FREDAG!’’ til små fodnoter som ’’Husk lige penalhus i morgen!’’. Jeg gjorde virkelig meget for at holde styr på alt og det gik bedre og bedre.
I 2017 begyndte min kandidatuddannelse inden for jura, og jeg så frem til 2 år – 2 år og så kunne jeg kalde mig advokat. Niveauet var ganske vist blevet en tand højere, men jeg tog det hele i stiv arm. Alt gik godt, og jeg havde mere overskud, tid og flere penge end nogensinde før.

Og endelig – efter 5 hårde år i jurastudiet var jeg blevet advokat. Og præcis i dag, ti år siden min historie begyndte, har min klient og jeg lige vundet en sag, der har haft vigtig indflydelse på min klients liv, en sag som jeg har hjulpet ham igennem.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dansk stil
Kommentér på:
Dansk stil

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce