Dilemma - skal, skal ikke?? {{forumTopicSubject}}

I går blev jeg (uheldigvis) "fundet" af en af mine gamle klassekammerater fra folkeskolen... har ellers gjort mit bedste for at blive væk for dem i mange år, men nu gik den altså ikke længere, og nu vil de have mig med til en "genforeningsfest" for vores gamle folkeskoleklasse.

Nu er det så bare sådan, at mine 10 år i folkeskolen ikke ligefrem var en dans på roser... Jeg blev altid mobbet og holdt udenfor af de fleste i min folkeskoleklasse, og dem der ikke deltog aktivt i mobningen, så bare på og gjorde ingenting for at hjælpe mig.

Så egentlig har jeg ikke den vilde lyst til at se nogen af dem igen... og heller ikke til at deltage i deres genforeningsfest... For det har taget mig lang tid at få bearbejdet den mobning, jeg blev udsat for og genopbygge min selvtillid og mit selvværd, og nu har jeg det faktisk rimelig godt med mig selv og min omverden, hvilket jeg ikke har lyst til at få ødelagt igen.

Men hvad pokker gør jeg lige?? Skal jeg bare finde på en dum undskyldning og takke nej? Eller skal jeg være ærlig omkring årsagen til, jeg ikke ønsker at deltage? :-S

Et eller andet sted vil det letteste jo være den dumme undskyldning... men et eller andet i mig har også lyst til, de skal vide den sande årsag... at det bare IKKE var ok, den måde de behandlede mig på, da vi var børn.

Hvad ville I gøre i mit sted?

Se svar (25) >>

Andre forumemner med "Dilemma - skal"

Skal/skal ikke- Dilemma
Hej Hgér står faktisk og er lidt i et problem om jeg skal tage chancen og blive på den sikre side. Lige nu har jeg min egen Fjordhest som bare står og tager penge ikke bliver brugt eller noget. Han...

Skrevet af: LineTermansen - 12. apr 2012

Dilemma
Har brug for jeres hjælp ! :) Lider af socialt angst så snart det ikke handler om heste !! virkelig irriterende :/ Men jeg har lånt min engel Manifiques eto'o. Men på kontrakten står der hun ...

Skrevet af: Sarah Laura - 20. jan 2015

Dilemma..
Jeg står lige nu ret lost.. Og jeg mangler en og tale om det med, og mangler en som kan give mig råd, om hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke lyst til at dele det offentligt, da jeg er frygter at dem som...

Skrevet af: Stjarni & Siff | fablingerne - 12. dec 2013

Se alle forumemner med "Dilemma - skal"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Dilemma - skal, skal ikke??

Nadia M Tilmeldt:
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 16 Heste: 2 Emner: 24 Svar: 39

#2 6. aug 2009 Jeg står i nøjagtigt samme situation som dig, og jeg har meldt klart ud at jeg IKKE ønsker at deltage da jeg ikke føler for at se dem igen pga. deres mobberi og som du selv skriver at det har taget lang tid at bygge et nyt selvværd op osv.
Så jeg syns os du skal takke nej til tilbudet, men os fortælle hvorfor. De fortjener sku at hører sandheden.
Vibeke Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 40 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 2 Svar: 82

#3 6. aug 2009 Hej
Det kunne jo også blive en rigtig god oplevelse, da vi jo heldig vis forandre os jo ældre vi bliver. Jeg husker fra en af vore samlinger. Der ver et par stykker der altid var god fremme i skoene, de var meget kede af at der var en som ikke dukkede op. og hvor de ønskede at han var kommet de ville så gerne have undskyldt alt de havde gjort. De faktis og følte meget dårlig skyld over det der var skete i folkeskolen, og havde brug for at komme af med det. så vi andre høret på dem.sååå tænk over det
Anette W D Tilmeldt:
jul 2007
Følger: 57 Følgere: 56 Heste: 1 Emner: 1 Svar: 146

#4 6. aug 2009 Det kunne blive en positiv oplevelse. Men hvis du ikke har lyst, så bare sig at du ikke kan komme - og man behøver ikke give en begrundelse, hvorfor man ikke kommer. Du kan nøjes med at tænke, at DU har valgt dem fra.
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#5 6. aug 2009 Jeg har tænkt meget frem og tilbage, efter jeg fik invitationen i går...

Fordi jeg også har overvejet den der med, at folk jo har det med at forandre sig med alderen... det har jeg jo også selv gjort. Men jeg må samtidig tilstå, at jeg næppe heller tror, jeg vil have noget tilfælles med nogen af dem den dag i dag... samtidig med, jeg frygter lidt, at mødet med dem vil rippe op i alt det, jeg har brugt så lang tid på at gøre mig fri af...

Der ud over har jeg intet personligt behov for at se nogen af dem igen... Jeg har for længst tilgivet, men samtidig har jeg også gjort op med mig selv, at de er et afsluttet kapitel af mit liv.

Det er også derfor, jeg lige nu mest hælder til et nej...
Karin Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 43 Følgere: 24 Heste: 3 Emner: 3 Svar: 8

#6 6. aug 2009 Hej...
Jeg synes heller ikke at du behøver at spilde din tid og dine tanker på mennesker, som ikke betyder noget for dig. Vær glad for den omgangskreds du har nu og tak nej. Ja og fortæl ærligt hvorfor du ikke kommer....
Ulla C Tilmeldt:
apr 2007
Følger: 57 Følgere: 65 Heste: 4 Emner: 17 Svar: 502

#7 6. aug 2009 Halloooo
har du kopieret i min hjerne? det er akkurat det samme jeg har været udsat for. Utroligt!!!!
Der er faktisk utrolig mange der ikke altid har haft det alt for let i folkeskolen, desværre.
Nu er jeg selv blevet lærer for at jeg vil gøre en forskel for de kære børn, der dagligt bliver udsat for diverse mobberier.
Hvis du ikke føler noget for en eller to kammerater i din klasse, skal du bestemt ikke tage med da du nok vil få en lang og træls aften. Ellers er det ikke sikkert at de andre kan huske at de ikke har behandlet dig ordentligt.
Tine L Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 41 Følgere: 37 Heste: 6 Emner: 123 Svar: 881

#9 6. aug 2009 ja vi synes at du skal møde op og ligne en million og opfører dig selvsikker og glad. så kan du gi dem "igen" og se hvor mange af dem der er ingen ting idag. du vil få et chok når du ser nogen af dem. det kan være de hænger fast i fortiden hvor du ligsom er kommet videre
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#11 6. aug 2009 Tusind tak for jeres svar alle sammen.

Men problemet har - heldigvis - løst sig selv. Her til eftermiddag fik jeg nemlig at vide, at datoen for festen er fastsat til den 19. september, og der er jeg til kåring på Vilhelmsborg med min lille Frieser-føllebasse, så det giver helt sig selv, at jeg ikke kan komme.

Sikken en lettelse!

Men tror nu, svaret under alle omstændigheder var blevet et nej.
tina c Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 5 Følgere: 9 Heste: 2 Emner: 27 Svar: 4.442

#12 6. aug 2009 Sørgeligt at så mange har fået ødelagt deres skoletid pga mobning, syntes det er skræmmede, og man får så meget lyst til at ruske op i de mennesker der har gjordt det. jeg slap billigt i sin tid, kun mobbet en gang, af nnogle større drenge og det hang nu ved, de blev ældre og talte ud til en af dem engang til en fest hehe drengerøvende blev jo til lækre fyre som tiden gik, men mit had lå der dog. Men at fortælle fyren hvor meget man havde hadet dem og frygted dem, virkede ja sgu komisk at sidde og fortælle til en fest, hvor han jo ikke så på en som et mobbe objekt, men en ung kvinde med bryster Så ja kommer and på hvem man er, tror ikke der nogle facit lister, for en del af dig, har jo lyst til at konfrontere disse individer, se dem i øjnene og ja fortælle dem hvilket helved de udsatte dig for.
Fyren her, havde slet ikke tænkt en tank over det, han havde gjordt engang, drenge gør så mange dumme ting, især når de i flok. og ja de tænker sgu sjældent for langt. Men ja fuck ham, hehe jeg fik læsset tingene af, og havde det selv bedre.
Men ja nu slipper du for at tage stilling til det
Er glad for du kommet vidre, og håber du har overskud til at hjælpe andre unge mennesker, for det foregår stadig derude.
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#13 6. aug 2009 Mobning er noget skidt... og helt ærligt; hvis de børn, der mobber, havde nogen som helst idé om, hvilke konsekvenser, deres handlinger får for ofret senere i livet, ja så tror (og håber) jeg faktisk ikke, de ville gøre det. For er man blevet mobbet så voldsomt, vil det efterlade et evigt mærke...

Som sagt har jeg lige siden folkeskolen arbejdet hårdt for at ryste den mobning af mig, jeg har været ude for, men det har været en lang og hård proces med mange tilbageslag, og den dag i dag, hvor jeg på mange måder føler mig stækere ude på den anden side, så at sige, kan jeg stadig mærke visse ar efter den mobning, jeg har været udsat for.

F.eks. er jeg rigtig dårlig til at møde nye mennesker... jeg bliver uhyggeligt nervøs og usikker ved mødet med nye mennesker og snakker som et vandfald uden at kunne få hold på mig selv af bare nerver, fordi jeg inderst inde (selv om jeg godt ved med fornuften, at det er noget pjat) stadig har en følelse af at skulle overbevise dem om, at jeg er "god nok", og fordi jeg er frygtelig, frygtelig bange for og halvvejs forventer, at de ikke vil kunne lide mig. Også dette har jeg arbejdet meget med og gør det stadig, men det er nok desværre et af de ar, der aldrig nogensinde helt forsvinder...

Når jeg læser forskellige beretninger og hører folk snakke rundt omkring, bliver jeg også tit overrasket over, hvor mange mennesker, der egentlig har været udsat for mobning i deres folkeskoletid... Men desværre er det jo ikke kun børn, den slags går ud over. Mobning er også et kendt fænomen på mange voksne arbejdspladser. For mig er det stadig helt ubegribeligt, at nogle mennesker kan være så modbydelige... samtidig med, jeg ofte har spekuleret på, hvad det egentlig er, de får ud af at mobbe??
Lone S Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 37 Følgere: 35 Heste: 4 Emner: 29 Svar: 206

#14 6. aug 2009 Tillykke Louise...
Godt de rykkede datoen.

En anden gang så gør op med dig selv.
Vil det bringe dig noget godt at mødes med de mennesker??
Kan de bidrage med noget til dig som vel og mærke er posetivt??

grunden til jeg skriver dette er fordi jeg også er en af dem der altid blev mobbet.

Der skal være 20 års samling fra min gamle klasse, jeg gik selv og var nervøs for når de spørger mig.
Nu ved jeg svaret.
Nej tak, jeg kan ikke bruge jer til noget i mit liv.
Dem jeg ønsker at have kontakt med skal jeg mødes med privat.
Længere er den ikke...

Knus herfra et offer
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#15 6. aug 2009 Lone S, jeg har det lidt ligesom du... altså; jeg føler ikke, jeg har noget at bruge mine gamle klassekammerater til. Jo, der er én af dem, jeg RIGTIG gerne ville se igen, da hun engang var en rigtig, rigtig god veninde af mig (vi måtte bare holde det hemmeligt i skolen, så hun ikke også blev mobbet), men jeg er desværre bange for, vi er vokset fra hinanden med alderen, og jeg må også tilstå, at hun i sig selv ikke ville have været nok til at få mig til at tage med.

Det, der trak i den anden retning, var min faste overbevisning om, at alle fortjener en ekstra chance... og lysten til at konfrontere disse mennesker med, hvad de havde gjort imod mig.

Men jeg er virkelig glad for, at jeg er blevet "reddet" fra at skulle tage beslutningen selv i denne omgang... og utrolig lettet.
Anne Forsberg Bøllingtoft Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 323 Følgere: 368 Heste: 5 Emner: 414 Svar: 2.879

#16 6. aug 2009 Jeg ville helt klart møde op.

ENE og alene for at styrkt dit velværd og selvtillid.

Nu er du jo blevet mange år ældre og klogere, og har det med dig.

Jeg vil vædde mit hat på at det kan hjælpe dig til at se, at det i virkeligheden er dem som mobber andre, som lider mest........
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#17 6. aug 2009 Tjah... selv om jeg havde villet (og jeg indrømmer blankt, at jeg ikke ligefrem har lyst til det), så giver det sig selv, at jeg ikke tager med, når det nu lige er den weekend, jeg skal til kåring med Falle. Min lille baby vil til enhver tid have førsteprioritet.
jeanette n Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Heste: 3 Emner: 30 Svar: 851

#18 7. aug 2009 Da jeg blev inviteret i tidernes morgen til gammel klassefest, da takkede jeg bare pænt nej. Havde virkelig ikke lyst til at se på de mennesker der har gjort mit liv fyldt m mistillid til andre mennesker. Hvorfor skulle jeg dog spilde min tid på dem? Kan 100 % nikke genkendende til de ting du skriver med hvor svært det er at møde nye mennesker og at have denne følelse af at man er nødt til at prøve at overbevise nye om, at man er god nok. Uff det er ubehageligt.
Næh tak, det er et afsluttet kapitel i mit liv og har bestemt ikke lyst til en gentagelse ved at se dem.
Tine L Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 41 Følgere: 37 Heste: 6 Emner: 123 Svar: 881

#19 7. aug 2009 jeg er også blevet mobbet meget i skoletiden, men er kommet over det
Lone S Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 37 Følgere: 35 Heste: 4 Emner: 29 Svar: 206

#20 7. aug 2009 .Anne og Guld Hestene .

Her vil jeg ikke give dig ret..
Kroppen er sådan indrettet at den husker det dårlige og nok er man blevet voksen, men...

Tanken er meget forførende når man er hjemme i trykke omgivelser, men
Når man først er derude er der ikke meget der skal til før læsset vælter.
Det kan faktisk være noget så simpet som lugte, andre der laver sigende blikke eller tidligere plageånders kropssprog.

Jo, jeg har da haft tanken om at møde op og se alle i øjene, vise jeg har klaret den.
Hvad hvis der falder et uheldigt ord som trikker noget inde i en??
Hvordan skal du så redde din såret sjæl.

Nej, hvis jeg ikke kan bruge dem til noget, hvorfor så opsøge dem??
Har altid lært at man ikke skal gå tilbage til en fuser..
jeanette n Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Heste: 3 Emner: 30 Svar: 851

#21 7. aug 2009 Lone S - Helt enig. Og god beskrivelse når du siger "Aldrig gå tilbage til en fuser" Det er jo helt rigtigt.
Tine L Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 41 Følgere: 37 Heste: 6 Emner: 123 Svar: 881

#22 7. aug 2009 .
jeanette n Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Heste: 3 Emner: 30 Svar: 851

#23 7. aug 2009 Tine L - Jeg tror det afhænger af graden af mobning om man er rustet til at møde mobberne eller ej. Har det været grelt og hele ens skoletid eller om det kun har været et år af skoletiden,- der er milevid forskel....
Lone S Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 37 Følgere: 35 Heste: 4 Emner: 29 Svar: 206

#24 7. aug 2009 jeanette N

Mange tak...
Der er jo så mange ting der spiller ind..
Kan også til tider være svært at forklare til folk som måske kun har fået nogle få ridser i "lakken"..

Tine L

Syntes det er rigtig flot at du er kommet over det.
Håber at det forbliver sådan fremover.
Jeg kan få helt sved på panden ved at skunne ud i en skolegård i en alder af 36.
Alene det at høre alle de børn rende rundt bringer ubehag frem i min krop og sindsstemning.
Jeg bliver akavet og vil helst flygte..
grunden til dette er ca 5 år i helvede.

Kommer nok aldrig over dette men kan lære at håndtere det.
Anne Forsberg Bøllingtoft Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 323 Følgere: 368 Heste: 5 Emner: 414 Svar: 2.879

#25 7. aug 2009 Læs bogen væk tigeren, her fortæller en ydders klog både menenske og dyre forsker, omkring menneskets måde at takle traumer på.

Mobning er et traume så længe det præger et menneskets liv på længere sigt.

Jeg kan KUN anbefale denne bog, ud over en masse viden om menneskets måde at bearbejde traumer på, for man også kæmpe forståelse for hvordan dyret tankler traumer og bearbejder disse.
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#26 7. aug 2009 Hvad hedder forfatteren af den bog, Anne? Den kunne jeg godt tænke mig at læse.
Anne Forsberg Bøllingtoft Tilmeldt:
feb 2006
Følger: 323 Følgere: 368 Heste: 5 Emner: 414 Svar: 2.879

#27 7. aug 2009 Peter A. Levine
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756

#28 7. aug 2009 Tusind tak. Vil prøve at se, om jeg kan finde den på biblioteket i morgen.