{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
605 visninger | Oprettet:

En belgier er STOR... {{forumTopicSubject}}

Ja, det var jeg sådan set også klar over før i dag... men den er altså endnu mere imponerende, når man kommer tæt på.

Jeg har - af en sød pige herinde - fået tilbud om at træne og ride hendes belgierhoppe. Hoppen er utrolig velopdragen og sød - efter sigende skal den både kunne horsemanship, klikkertræning, akademisk dressur, tricks osv. Men nøj, hvor jeg gjorde store øjne, da jeg kom helt tæt på hende... hendes mule var jo for pokker næsten lige så stor som hele mit hoved, og hendes hove var på størrelse med middagstallerkner (næsten, i hvert fald).

GISP, tænkte jeg... kan jeg mon tumle hende??? Men altså; jeg fik et grimeskaft stukket i hånden og så "værsgo at trække en tur". Jeg kiggede så lidt på hendes kæmpehoved og middagstallerknerne, mens jeg samtidig forsøgte at regne ud, hvor mange ton råstyrke, der var i hendes enorme krop kontrak mine egne 157 cm. og 58 kg., men man vil jo heller ikke være en kylling, vel?? Så jeg trak afsted med damen og ud på landevejen. smiley

Der tøffede vi os så en vældig tur.... stille og roligt. Man kiggede sig lidt omkring og fnøs lidt af køerne, men ingen krumspring eller ubehagelige overraskelser. smiley

Så langt, så godt... Næste ufordring var at strigle og rense hove... nå ja, at strigle var nu nemt nok. Det var faktisk ganske meget som at strigle en hvilken som helst anden hest, bortset fra at jeg var lidt mere obs end sædvanligt på, hvor jeg havde mine str. 38 henne... og hvor middagstallerknerne befandt sig. Men SÅ kom turen til middagstallerknerne... Jeg tog en dyb indåndning, trak lidt i hovskæget og sagde "fus"... og sørme, om ikke kæmpedyret løftede benet... men trak det til sig igen med det samme. Og her bliver jeg nødt til lige at indføje, at til de af jer, der ved, hvor svært det kan være at holde benet på en almindelig stor hest, der vil rykke det til sig... tør øjnene og tag en tudekiks; I har IKKE prøvet at løfte ben på en drillesyg belgier!!! Nå, men selv om jeg faktisk havde mest lyst til at opgive der, så ville jeg jo altså heller ikke tabe ansigt... så på med vanten én gang til. Samme resultat. Dyb indåndning, alle kræfter i, og så "FUS"... og sørme, om ikke det lykkedes i tredje forsøg... så jeg kunne starte ude i den ene side med hovrenseren og bevæge mig de der 25-30 cm. over i den anden side. Faktisk endte det med, at jeg fik løftet ALLE fire hove.... én ad gangen, altså! *GG*

Det var så dagens "lektion", så jeg trak bassen tilbage på fold igen, og næste gang skal vi så "lege" lidt fra jorden. Regner med, jeg vil have mod på at kravle på ryggen af hende indenfor en uges tid... hvis jeg altså kan få sadlen hejset derop (spurgte ejer, om hun havde en kran - det havde hun desværre ikke *gg*) og kan skræve over dyret. smiley

Glæder mig faktisk til at lære bassen bedre at kende og se, om vi kan finde ud af det sammen... så må jeg bare håbe på, at hun ikke pludselig en dag bestemmer sig for at ville en anden vej end den, jeg går. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En belgier er STOR...
  • #1   19. aug 2009 Hi hi... ej, jeg er da helt nede over, at jeg ikke har læst denne tråd før nu... Det er da for sjovt!
    Ja, vi er jo en del her inde, der er til Tinkere, så liiiidt forståelse kan du jo nok skaffe her - omend vores hest er rene sportsmodeller i forhold til det du fortæller der.

    Molle og jeg, var på Vorbasse Marked her for et par uger siden. Der var nogen, der solgte udstyr til Jyder og Belgier etc. DAMN I DEN HELE HULE FNADEN... Der snakker vi altså MEGA GIGA LIGA i grimer. Fy FAEN! Jeg tror altså, at jeg ville blive lidt kyst, hvis sådan en bandit lige syns den skulle løbe af med mig... Jeg tror bare, at jeg ville gå i flyverskjul med det samme - ingen grund til at tage den kamp op.


  • #2   19. aug 2009 Fnis... ja den er sgu stor, sådan en belgier grime. smiley Men den skal jo passe til hesten... smiley

    Skal efter planen ride omtalte belgier for allerførste gang i morgen, og jeg er VILDT spændt. smiley Mest af alt på, om jeg kan "skræve" over hende med mine små, korte ben... *gg*


  • #3   19. aug 2009 Åh hvor jeg dog håber på billeder!

Kommentér på:
En belgier er STOR...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce