Så kom han hjem... {{forumTopicSubject}}

Ja, nu har min skønne lille Falle Van De Martini jo faktisk boet her hos mig i hele 3 dage, og hvor ER han bare SKØN!!!

Da han ankom, stod han bare så pænt i traileren ved siden af sin mor og ventede pænt på at blive løsnet op. Det voldte liiiidt besvær at skulle bakke ud, men med lidt hjælp til at placere numsen det rigtige sted, så bagparten ikke røg ud over kanten af rampen, lykkedes det alligevel indenfor ganske få minutter at få min lille bølle bakket helt ned.

Så blev han og hans mor lige introduceret for folden, og da han havde stået lidt og ladet sig nusse, gik både han og hans mor igang med at græsse, som om de altid havde gået der.

Men nøj, det kræver kræfter at trække sådan en føllebølle på stald... ja, faktisk var det vist nærmest mere ham, der trak mig, end omvendt, den lille bandit. *GG* Han ville nemlig bare FREMAD... og han er faktisk ret stærk, selv om han kun er en lille baby på knap 3 måneder, skulle jeg lige hilse og sige. Min arm var helt slap og rystede ovenpå anstrengelsen, da gutten endelig var sikkert placeret i boksen sammen med sin mor. *GG* Så vi er sådan set allerede igang med at lære det der med at gå pænt... og det går langsomt bedre og og bedre.

I øvrigt har Falle fundet på en sjov leg... Hver gang, der kommer en cyklist forbi ude på vejen, forsøger han at løbe om kap med ham/hende inde på den anden side af hegnet. Når han så er nået til enden af folden og ikke kan løbe længere, drejer han så skarpt, at han ligger helt vandret i luften, og man skulle tro, han var ved at vælte, hvorefter han bukker og hopper rundt, mens han slår den ene prut efter den anden, så man må holde sig på maven af bare grin. *LOL*

Ind imellem tror jeg altså også, han er lidt af en pestilens for sin mor, for i mangel på en jævnaldrende legekammerat, er det jo hende, det går ud over, når der skal tumles... men hun står bare lige så pænt og roligt og finder sig i, at han hopper rundt omkring hende. Jeg må beundre hendes tålmodighed.

Når jeg kommer ud på folden, kommer han dog allerede stormende mig i møde... for så ved han godt, at der skal nusses. Det ELSKER han.

Dog skal vi lige have på plads, hvilket led i fødekæden, banditten tilhører... Min lille hest tror nemlig tilsyneladende, han er kødæder og benytter enhver lejlighed til at fange mig i et uopmærksomt øjeblik ved at placere gebisset godt og grundigt i flæsket på mig. *GG* Aaaaaav, det gør ondt, skulle jeg hilse og sige. *GG* Han er min lille menneskeæder-hestebøf. Men han bliver nu alligevel LIDT forskrækket, når jeg pludselig brøler AAAAAVVVV!!!!! Så mon ikke han lærer før eller siden, at jeg altså ikke er til at spise? I hvert fald tager jeg konsekvent fat i hans mule, skubber den væk og siger "NEJ", hver gang han forsøger på at nappe mig... undtagen altså lige, når han fanger mig i et uopmærksomt øjeblik.

Han vil også meget gerne lege med mig, når jeg kommer ud på marken, som om jeg var et andet føl. Så fræser han rundt omkring mig, løber direkte imod mig og drejer først af ganske få centimeter foran mig. Må indrømme, det krævede alt mit mod og al min viljestyrke første gang, han lavede det stunt... men viger jeg for ham, er det jo ham, der har vundet.

Nå, nu lyder det jo, som om han er helt ustyrlig... Det er han altså LANGT fra!!! Faktisk er det helt utroligt, så nem han er at håndtere, og så tillidsfuld og "cool" han er. Han er bare ikke bange for noget og ELSKER at blive udfordret. Han lider nemlig af samme "sygdom", som sin menneskemor... han er uforbederligt nysgerrig.

Alt i alt er han bare skøn, pragtfuld, vidunderlig, unik, fantastisk... min lille Falle-føllebøllebøf.

Jeg har selvfølgelig også oprettet ham som profil herinde, hvis I vil lure.... http://www.hestegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=117950

Den lille bandit er bare allerede mit ét og alt. Derfor måtte jeg også bare lige dele min glæde med jer.