Uh... nu er der kun 1½ dag til... {{forumTopicSubject}}
Ja sørme, om ikke ugen er fløjet afsted, så det nu faktisk allerede er i overmorgen, min lille Falle-dreng kommer hjem.... NØJ, hvor jeg glæder mig.
Men der er sandelig også mange andre følelser, der pludselig rører på sig...
Først og fremmest er der vemodet ved tanken om at skulle sige farvel til Altruida... Den sidste måneds tid er det jo bare gået så godt fremad med vores træning, og jeg har oplevet Altruida som en helt anden hest, siden hun er kommet over at gå hos vores bekendte i deres Frieserflok... Jeg tror simpelthen, det har stresset hende at skulle være førerhoppe og kun gå sammen med en enkelt hest herhjemme...
Derfor ved jeg også, at det vil være til Altruidas bedste, at hun får et nyt hjem. I det hjem, hun får, vil hun også blive en del af en større flok, og det er jo tydeligvis sådan, hun trives bedst. Men derfor er det nu - trods alle vores "kampe" - stadig temmelig underligt at tænke på, at om bare 2 dage er hun her ikke mere...
Til gengæld har jeg så selvfølgelig min lille Falle-dreng...
Men så er jeg også bekymret for, om jeg nu kan gøre alting godt nok for ham... om jeg er "god nok" til ham, så at sige. Er så frygtelig bange for at fejle ham på en eller anden måde... vil jo så gerne, det skal blive "rigtigt" og gå godt denne gang og er jo nok lidt ekstra usikker ovenpå fiaskoen med Altruida...
Er jeg bare fjollet, eller...?
Og så ræser jeg selvfølgelig også rundt for at gøre alting klar til ankomsten... folden blive gået efter i alle ender og kanter, den store boks i stalden er gjort ren og er klar til at blive strøet med frisk, ren halm i morgen aften, jeg har købt foder og en ekstra grime, bestilt legetøj (lik-it ball) til boksen osv. osv.
Var I lige så nervøse, da I skulle have hest??
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
Så vær du ikke bekymret - vi står ved din side, det kan du roligt regne med... Jeg husker det som var det 3 måneder siden at jeg fik min første plag (det er 3 måneder siden).
Rent praktisk, så var jeg glad for de råd jeg fik, om ting jeg skulle have klar, blandt andet en førstehjælps kasse, for de får hele tiden små skrammer de kære små fiduser... Nu har du jo nok ikke problemet med at han ikke vil spise de første par dage, men alligevel: Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde sagt til mig, at heste-babyer der lige er blevet flyttet, godt kan være lidt triste og derfor måske ikke spiser så meget... Jeg var ude og købe alle mulige lækkerier for at få hende i gang med at spise. Jeg var så bekymret.
Et andet godt råd jeg fik var ' tag det roligt, hun er jo bare en Baby, der skal have masser af kærlighed' (Jeanette - Fionas bonus-mor). Det husker jeg på hele tiden, og den sætning har hjulpet mig ofte...
Uh... nu er der kun 1½ dag til...
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside