Jeg må lære min mor.. hjælp? {{forumTopicSubject}}
Hej (:
Min mor er meeget skeptisk overfor min ridning. Hun forstår ikke hvorfor jeg ikke bare lægger en sadel på og sætter mig op på min mishandlede, svajryggede, muskelfattige hoppe med føl, og rider derud af.
Jeg har virkelig prøvet at forklare hende, men hun vil kun høre på hendes veninde, som også har stedet derude hvor mine heste står (- hun tror virkelig det er hendes heste, hun fortæller mig hele tiden hvordan hun synes jeg skal træne og ride dem, og hvis jeg ikke hører på hende, bliver hun sur. Hun tror kun at der er én måde - og det er hendes, med indspændingstøjler, højt tempo og en hest der bliver savet til biddet).
Jeg tror det er fordi jeg er jo bare et barn, og det er sikkert bare noget jeg finder på - og nu tror hun at jeg ikke TØR ride min dejlige Destiny, og min mor husker stadig da jeg var 10 år og vi måtte sælge min pony fordi jeg ikke turde ride den.
Jeg har tænkt mig at lave en 'bog' i word, hvor der er beskrevet hvorfor man ikke må ride på en hest som hende. Hvordan man træner den så man kan komme til at ride den. Hvordan man skal ride den når den er klar til det. Hvorfor den måde hendes veninde er forkert (efter min mening ihvertfald), eller ikke fungerer for min hest.
Og måske også: hvordan hestens hjerne fungerer, hvorfor man ikke straffer den, samt biddets effekt på hesten og hvordan man kan træne den til at blive redet bidløst.
Selvfølgelig med en masse billeder osv. til at forklare.
Nu søger jeg så masser af materiale som jeg kan bruge, når jeg skal lave det. Alt fra billeder (heste der går korrekt, der går ukorrekt, nogen med hestens skelet så man kan forklare osv.) - til hjemmesider, artikler, citater, eller bare jeres egne ord.
Håber i kan hjælpe mig lidt (:
(Jeg har bruger på epona, men i må gerne linke til nogen artikler/videoer som er særligt gode)
mar 2005
Følger: 101 Følgere: 117 Heste: 1 Emner: 26 Svar: 663
Træning: Er hesten dum eller bare signal-forvirret?
På opfordring af rigtig mange Heste-netsbrugere, bringer vi hermed en træningsartikel af Susan Kjærgaard bragt i Magasinet hest nummer 6. God fornøjelse!
"Den hest er altså bare SÅ streng«. »Min hest gider ikke lave noget, når jeg begynder at forlange mere samling".
Ovenstående udsagn er nogle, der fra tid til anden kommer fra ryttere inden for alle discipliner. Men kan hesten overhovedet drages til ansvar for uønsket opførsel, eller ligger ansvaret ene og alene hos de mennesker, der håndterer, træner og rider hesten?
Grib i egen barm:
På tv vises i øjeblikket stribevis af forskellige »opdragelsesprogrammer« - programmer, hvor diverse eksperter hentes ind for at hjælpe ulykkelige familier med at opdrage på deres uopdragne børn eller hunde. Fælles for alle programmerne er, at man først præsenteres for de problematiske individer, som oftest er rædselsfuldt uopdragne og til tider helt ude af kontrol.
Dernæst møder man de ansvarshavende voksne, som åbenlyst glæder sig til at få noget professionel hjælp til at få afrettet de problematiske børn eller hunde. Derfra kommer vi til det interessante element. For efterhånden som programmet skrider frem, går det op for både tilskueren og de voksne i programmet, at det i virkeligheden IKKE er de problematiske børn eller hunde, der korrigeres, men i stedet de voksnes adfærd over for problemmagerne. Forældre må gennem en nøje revidering af deres handlemønstre, tonefald, kropssprog, daglige rutiner osv. indse, at det er dem selv, der skaber (eller forværrer) konflikter med børnene. Gennem en øget indsigt bliver de i stand til bevidst at ændre deres egen adfærd og dermed påvirke børnene i retning af en mere ønskelig og mindre konfliktpræget adfærd.
Det samme sker i hundefamilierne, hvor ejerne efterhånden opdager, at de gennem at ændre deres egne handlemønstre og adfærd kan få den før så frustrerede og ulydige hund til at blive roligere og mere velopdragen. Kan man tænke sig, at det samme gør sig gældende i forholdet mellem rytter og hest?
Ulydig eller mindre veltrænet:
Hesten kan ikke læse dressurprogrammer eller teoribøger. Den aner intet om schenkelvigninger, konkurrenceregler, tilridning, trailerkørsel, vandspiltove osv. osv. Og således er den på ingen måde moralsk forpligtet til at efterleve menneskets kommandoer. Når den så alligevel gør det, er det resultatet af god og konstruktiv indlæring, som menneskets kan tage æren for.
At tage æren for god træning hos en lydig hest indebærer også at tage det fulde ansvar for alle fejl og mangler i opførslen hos en »ulydig hest«, som i virkeligheden burde kaldes en mindre veltrænet hest, idet ulydighed indebærer, at hesten godt VED, hvad der forventes af den, men bevidst vælger at gå imod ordren.
Som stier i en skov:
Når hesten trænes, påvirkes det, der kaldes stimulusresponsen. Altså, hesten får en bestemt stimulus (påvirkning), som udløser en given respons (reaktion). Et eksempel kan være, at hesten får en stimulus via et tryk fra rytterens schenkler. Det udløser respons fra hesten, som går fremad.
Hestens hjerne består af en masse tråde, der ved aktivering af en impuls fra en stimulus og en efterfølgende respons danner en lille sti mellem det sted, hvor den opfatter impulsen, og det sted, hvor den husker responsen.
Man kan sammenligne det med en kæmpe stor skov, hvor forskellige stier fører forskellige steder hen. Hvis der er få men gode stier, er det nemmere at navigere rundt, end hvis der er mange små og halvt tilgroede stier.
Inden man starter arbejdet med den unge eller urutinerede hest, er den som en fuldstændigt uberørt skov, der vokser vildt uden nogen stier. Den kan og ved ingenting endnu.
Træning rydder stier:
Når man starter træningen af hesten og begynder at indlære betydningen af de forskellige signaler, begynder man at lave stier i skoven. I starten er det lidt ufremkommeligt, og der skal måske saves grene ned og rykkes buske op med rod for at komme til, og hesten svarer ikke helt optimalt på signalet endnu, men det går i den rigtige retning. Når stien er lavet, og hesten har forstået signalet, kan man begynde at gå ned ad stien flere gange om dagen, og for hver eneste gang, man går der, bliver stien gået bedre og bedre til. Hesten reagerer bedre og bedre på signalet.
Jeg lærer hesten at stoppe ved at lægge et pres i dens mund med tøjlerne. Så snart den stopper, belønner jeg den ved at give efter på tøjlerne. Så lærer hesten, at den kan befri sig for presset i munden ved at stoppe og vil efterhånden stoppe hver gang, den mærker presset i munden. Der er nu skabt en sti i hjernen, hvor impulsen fra biddet udløser en respons fra hestens ben. En STOP-sti.
Seks hovedstier:
Jeg laver altid STOP-stien først, fordi hvis der pludselig kommer en skovtrold farende, så behøver vi ikke rende forvildet rundt mellem træer og buske for at finde vej, men vælger blot STOP-stien. Så slipper man også for, at hesten selv rydder en sti, der hedder hop-, buk-, stejl-, løb væk-stien.
Efter samme fremgangsmåde som til stop, hvor presset motiverer, og eftergiften belønner, rydder jeg derefter fem andre stier, så jeg kan finde frem til reaktionerne: Stop. Gå frem. Drej til højre. Drej til venstre. Vig til siden for højre ben. Vig til siden for venstre ben. Disse seks reaktioner er basisresponser, og det er dem, der i kombination udgør alle de finere øvelser, hesten senere stifter bekendtskab med. Alle øvelser består af basisresponser kombineret på forskellig vis, og hvis en øvelse ikke fungerer, så falder det som regel tilbage på en eller flere af basisresponserne, der ikke fungerer optimalt.
Mens jeg arbejder med at rydde de nye stier, render jeg hele tiden hen og går en tur på de første stier, så de ikke gror til og bliver ufremkommelige igen. Jeg gentager signalerne og hjælper hesten med at holde stien aktiv, så den ikke glemmer
Signalernes betydning:
Sideløbende med arbejdet laver jeg et ekstra spor i STOP-stien - BAK-sporet. Det forstærker STOP-stien så den altid er godt bred og fremkommelig.
Når alle mine stier er lavet og trådt godt til, kan jeg rende rundt i skoven, som det passer mig. Der er seks stier, og dem kan jeg kombinere til at komme hele skoven rundt uden at fare vild. Jeg kan vælge stierne i den rækkefølge, jeg skal bruge dem, alt efter hvor jeg vil hen. Jeg kan ride frem, tilbage, samlet, i lang form, sidelæns, små volter, lige ud og hvad jeg ellers lige får lyst til.
Tilbage til start:
Nogle gange sker det, at jeg har været optaget af nogle stier, der har været meget spændende, og så må jeg, igen, lige huske at gå en hurtig tur på de andre og rydde lidt ukrudt væk, der måske er kommet til, mens jeg var et andet sted. Jeg går tilbage og checker basissignalerne, så de bliver ved at være skarpe, og hesten reagerer korrekt.
Når man arbejder med en såkaldt problemhest, er det som at komme ind i en skov med alt for mange stier, der næsten alle sammen ligner hinanden. Hvis man spørger hesten om vej for at komme hen til det store Egetræ, ender man ved Bøgetræet, og hvis man er tørstig og vil ned til bækken, risikerer man at rende tre gange ned ad en sti, der ender blindt, inden hesten finder en sti, og man ender ved - Et gammelt Grantræ!!!
Signalforvirring:
Man lægger benene til, og hesten hopper lige op i luften og nægter at gå fremad. Man trækker i tøjlen, og hesten bøjer nakken, mens den styrter videre. Man trækker i indvendige tøjle, og hesten drejer halsen, men fortsætter udad mod hjørnet. Hesten reagerer uhensigtsmæssigt, fordi det er nærmest umuligt at finde vej i skoven. Der kommer hele tiden forkerte responser på de påvirkninger, man giver hesten - simpelthen fordi stierne i dens hjerne er forkerte.
Det er let at komme til at lave forkerte stier, hvis man ikke er opmærksom på, hvordan man timer pres og eftergift. I eksemplet med at lære hesten at stoppe lagde vi et pres på bidet, som blev belønnet med en eftergift, når hesten stoppede benene. Vi skabte en sti fra munden til benene. Nogle gange sker det, at hesten forsøger at slå med hovedet for at slippe for presset fra bidet. Hvis rytteren kommer til at give efter dér i stedet for at holde presset, indtil hesten har stoppet benene, så har man belønnet hesten for at slå op med hovedet og er kommet til at skabe en sti, der går fra pres i tøjlen hen til kaste med hovedet i stedet for hen til stop benene. Jo flere forkerte stier skoven har, desto sværere er den at navigere rundt i.
Når jeg "omtræner" problemheste, starter jeg igen med at lave en god stabil og let genkendelig STOP-sti. Så kan jeg altid sende hesten direkte derhen, hvis den begynder at rende rundt på alle de forkerte stier. Det gælder om at undgå at gå på de forkerte stier, så de kan gro til og lukke sig for at undgå, at hesten i fremtiden kommer til at vælge dem. Når man har skabt de seks nye stier og efterladt de andre forkerte stier til at gro til i mos og glemsel, har man igen en "velopdragen" og velafbalanceret hest - en hest, som ingen behøver at omtale som dum eller besværlig! Men ingen kan vel finde på at skælde ud på skoven over, at nogen har ryddet forkerte stier.
Fakta:
31-årige Susan Kjærgård har været professionel springrytter siden 1996. Hun har været placeret på verdensranglistens top 100 og har tidligere være på landsholdet i springning. Som 22-årig red hun EM. Nu driver hun en salgsstald og kursusvirksomhed ved Kjellerup. Susan Kjærgård samarbejder blandt andre med den anerkendte australske professor og ekspert i hesteadfærd og træning, Andrew McLean.
Af Susan Kjærgaard / bragt i Magasinet hest nummer 6
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Det er "Tug of War" nemlig rigtig rigtig god til synes jeg - har aldrig fået læst den helt til ende men den er virkelig virkelig god og beskriver virkelig hvor vores ridesport er på vej hen - i en helt forkert retning
Der er nemlig også en masse gode tegninger i den som Susan plejer at låne når hun holder foredrag om hestens muskler, skelet og hvorfor den i grunden lige skal gå som den skal.
Det er jo ikke heeelt uvæsentligt at have sin baggrundsviden i orden. Der er også flere andre gode bøger men de er ret svære at læse, så man skal være god til engelsk for at kunne sætte sig ind i det her.
Hvilket jeg personligt ikke er.
Men ellers så er der jo nogle artikler på Susans hjememside der fortæller i korte træk om hvorfor hesten reagerer som den gør nogle gange. Hun ved jo efterhånden en hel del om hesteadfærd fordi hun arbejder så tæt sammen med Andrew McLean og de holder så mange kurser og clinics sammen hver eneste gang han er i Danmark.
Det har i hvert fald hjulpet mig meget mange gange at hun har fortalt HVORFOR hesten reagerer som den gør - og det er ikke den forklaring enhver anden ville have givet mig. Hun giver den en nøgtern teoretisk korrekt forklaring der fortæller hvorfor hesten nu i grunden gør som den gør.
Men der er jo masse af artikler/lange skriverier på hestenettet fra Susans side om hvordan og hvorrledes tingene hænger sammen - og hvorfor hun i grunden gør det.
Hun er rigtig god til at forklare og er evigt tålmodig og kan forklare den samme ting til dig på 10 forskellige måder hvis du ikke forstår.
Jeg kender ingen anden der er ligeså pædagoisk i sin måde at undervise på - jeg er er aldrig bare blevet sat af når hun underviser i hvert fald.
sep 2005
Følger: 91 Følgere: 93 Heste: 2 Emner: 387 Svar: 5.651
Artiklen overfor er bestemt god^^
Kig evt. på www.blueberryhill.dk for flere artikler af Susan.
Der er også Ute Lehmann's bog:
http://www.horseinharmony.dk/_struktur/images/I%20Harmoni%20med%20Hesten%20smugkig.pdf
Prøv at finde noget af Gerd H. også er vidoerne/artiklerne af Jan Ladewig på Epona.tv også utrolig gode..
apr 2007
Følger: 30 Følgere: 43 Heste: 9 Emner: 398 Svar: 6.662
jan 2007
Følger: 105 Følgere: 179 Heste: 3 Emner: 353 Svar: 3.401
Har selv ute lehmanns bog og har tvunget min mor til at læse den d: Men har faktisk ikke råd til at købe nogen bøger lige nu, så tror det vil være nemmere hvis jeg kan finde en masse information, og skrive det vigtigste med mine egne ord, på en let forståelig måde - så kan jeg jo også selv lære noget (:
Cawani - jaa, gerne med forklaringer osv.
Ja hun er en idiot, hun prøver virkelig at bestemme hvordan mine heste skal rides og opdrages /: Desværre kan jeg ikke rigtigt virkelig sige noget til hende, for hvis vi bliver uvenner har jeg ikke nogen steder til mine heste. Det værste er at hun en dag slog min hoppe i hovedet, fordi hun bed ud efter hende da hun gik ind i boksen (hun ville beskytte sit føl) - og hun er altså blevet slået meget af de gamle ejere /:
Og min mor tror mere på hende end mig, fordi hun er voksen og jeg er et barn s:
jan 2007
Følger: 105 Følgere: 179 Heste: 3 Emner: 353 Svar: 3.401
apr 2007
Følger: 30 Følgere: 43 Heste: 9 Emner: 398 Svar: 6.662
Ryggen er løftet, bagparten er aktiv og hesten holder en korrekt hovedholdning for løse tøjler. Hesten "sætter" sig en anelse. Billedet er taget i alm. arbejdstrav.
(link fjernet)
apr 2007
Følger: 30 Følgere: 43 Heste: 9 Emner: 398 Svar: 6.662
Igen et godt billede af Daisi og jeg som varmer op. Desværre med martingale (hun er springpony). Hun træder lige knap nok igennem og er kun lige og lige i lod.
(link fjernet)
Korrekt longering i remonte holdning (opstartsfase) og i HEEELT roligt tempo. Desværre er sadlen gledet lidt frem fordi jeg ikke havde spændt gjorden efter..
(link fjernet)
http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/2266154_l.jpg
Løs træning og longetræning af min hingst. Momentvis bag lod, men vi arbejder på det. (han har IKKE indspændig på, men tøjler som ligger løst over nakken på ham..
(link fjernet)
http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/2266212_l.jpg
(link fjernet)
http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/2266216_l.jpg
Løstræning af hingsten. Lidt tættere på korrekt holdning.. Helt naturligt. På billedet træner vi temposkift og han takter stadig korrekt..
(link fjernet)
Kan lige komme med ldt flere senere..
sep 2007
Følger: 28 Følgere: 26 Heste: 3 Emner: 130 Svar: 1.021
jun 2007
Følger: 143 Følgere: 139 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 2.182
jul 2005
Følger: 49 Følgere: 58 Heste: 1 Emner: 655 Svar: 7.206
Men frygteligt, tænk ikke engang at have opbakning fra sin familie. :S men ja, bliv ved med at tro på dig selv, og det du ved er rigtigt, hun skal nok komme efter...
Jeg må lære min mor.. hjælp?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside