{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
941 visninger | Oprettet:

Kunsten at lukke øjnene {{forumTopicSubject}}

Ja... det er netop det jeg konfronteres med hver eneste dag. Kusten at lukke øjnene. Være passivt medvirkende til, at ridesportens skandaler. Passivt medvirkende til heste decideret udsættes for overgreb og mishandling - uden at have muligheden for at gibe ind.
For når man som mig står opstaldet et fuldstændig bund traditionelt opstaldningssted, hvor elastikchamboner, glidetøjler med mere er hverdag for hestene, så bliver man lynhurtigt vidne til mangt og meget - uden selv at ville være vidne til det.

Det er hverdag at se heste gå med glidetøjler spændt ind til bringen, hverdag at opleve hestens reaktioner blive miforstået - angst, frustation og stress bliver tolket i forskellige andre retninger end det det i virkeligheden er. Det er skræmmende at se på - være vidne til. For inderst inde har du bare lyst til at skrive og råbe "STOP", men du ved også godt, at det er berideren, trænerne eller lign. der har sagt, at det er sådan man skal gribe det an. Derfor bliver man også ubevidst nødt til at acceptere - eller i hvert fald stiltiende acceptere finder sted.
Det er desværre alt fra ens egen søster, der har hårde hænder og har en dårlig dag overfor ponyen, som det er en pige, hvis hest stopper lige på det forkerte tidspunkt og derved udløser det et kontant rap med pisken.

Man lærer ubevidst at undgå at ride på visse tidspunkter, sammen med visse mennesker fordi man ganske enkelt ikke ønsker at være vidne til den måde de rider på - selvom de gør det i bedste mening langt fleste af dem , fordi mange af dem bare er børn - ja så kan man trods alt ikke få sig selv til at sige, at det du gør er skrup forkert - og helt hul i hovedet.
Men alligevel kan man ikke lade være med at tænke sine tanker om hvordan hesten mon må have det - når jeg ved hvor let min egen, som dog efterhånden er blevet skolet til at reagere på lette signaler vil reagere hvis han blev udsat for samme behandling.
Han vil jo højest sandsynligt blive frusteret, bange og være uforstående for de signaler han bliver bedt om, fordi han ganske enkelt har lært noget andet og det andet er ved at være så godt installeret i ham, at vil reagere med at stejle eller noget lignende.

Men også mest fordi Susan i øjeblikket er stemplet med det mærkat i den her verden, at hun er dum, tumpet og alt mulig andet fordi har medvirket i programmet LPS. Det er hårdt at være vidne til
Specielt når man er nødt til at holde sin kæft overfor alle og lade være med at erklære sig enig i det som Susan siger, fordi man så på stedt vil blive så grueligt upopulært, at man næsten vil blive udstødt at af alt og alle. For det er normalen at ride med glidetøjle, elastikchambon eller sågar indspædningstøjler i dressur. Det er desværre den skindbarlige sandhed set fra en lidt anden vikel i debatten, hvor det ikke er hverdagskost at blive accepteret for den man er.

Der er på hele dette ridested EN der laver arbejde fra jorden, som jeg er bekendt med udover mig - og det er udaf cirka 500 medlemmer i rideklubben. Det er ikke særligt nemt. Det er det altså ikke.

Bare lidt tanker fra mig i en tid, hvor det at lufte tankerne nogle gange kan være nødvendigt, når man er vidne til så meget som man er - og så være tvunget til at være tavst vidne - og dermed inddirekte acceptere hvad der foregår.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kunsten at lukke øjnene
  • #1   10. maj 2009 Føj føj føj. Godt det ikke er mig !
    Man kan med lidt held ændre én holdning, måske endda ti, men 500 er stort set en uoverkommelig opgave... I hvert fald for en der "ikke har så meget at skulle have sagt".

    - Jeg er heldigvis så privilligeret at hele rideskolen kører efter det samme koncept "ridning på hestens præmisser". Vi har sågår en beridder ansat der underviser i disse korrekte metode..

    Håber at jeg i denne gruppe kan få lov til at kalde det korrekte metoder. Andre steder bliver man jo slået ned !!


  • #2   10. maj 2009 Ja sikker en hondning.... men den er over alt...

    Heldigvis har vi vores egen stald... og ingen benspjæts heste/ryttere....

    Jeg er glad for jeg ikke står på en rideskole med mine heste.... MEGET glad... for jeg kan ikke holde min mund... Og er altid frisk på en velargumenteret debat...


  • #3   10. maj 2009 Ja, jeg ved godt det er umuligt.
    Og at nævne jeg træner efter Susans principper er nok det samme som at sige jeg er parat til at få så meget ballade. Specielt fordi det hele tager så meget længere tid, hvis man er villig til at tage hensyn til at man har med et levende dyr at gøre og ikke bare et sportsrekvisit.
    Jeg tager den tid det tager - og om jeg så skla bruge 2 måneder på at få ham til at gå nogenlunde afslappet derude så bruger jeg 2 måneder. Jeg er fuldstændig ligeglad.

    Jeg har jordens længste tålmodighed efterhånden. Det tager LANG tid at få en stresshest til at falde til ro - men jeg har ikke alle odds imod mig. For der er flere der synes det er MEGET imponerende at han springer an i galop på min "galop" komando fra jorden.
    Og da vi skiftede volte for første gang uden at stoppe i dag - så gjorde han det bare - folk kikkede på mig som om jeg havde spist søm, da det hele max. var en måned gammelt.


  • #4   10. maj 2009 Anne:
    Ja - problemet er jo ligesom at folk ikke kan argumentere for hvorfor netop deres holdning er den rigtige.
    Men jeg kan komme op med en HEELT masse om hvorfor det jeg gør er det rigtige - og det er videnskabeligt bevist det meste af det.


  • #5   10. maj 2009 kender det også godt.
    jeg har selv min pony hjemme, og får ikke undersisning på rideskolen, jeg starter bare stævner der, og besøger den nogle gange.
    der lære de små piger at save hesten ned, og holde hånden stiv, og tøjlen kort så hesten ikke kan få hovedet op igen.
    det er frygteligt. da jeg var mindre, sagde jeg tit noget til dem, men nu tør jeg ikke, jeg er bange for at blive rakket ned. min pony går ikke så godt som de kalder det, jeg starter jo fra bunden, så jeg er ikke nået dertil endnu, hun er kun lige ved at forstå hvad jeg vil have hende til.
    jeg er bare glad for at jeg ikke skal se på det hver dag.


  • #6   10. maj 2009 Vilddyret og kia

    Ja mennesket er nu til dags mere drevet af vaner og traditioner, end deres fornuft.

    Brugte mennesket sin fornuft, ville vi aldrig have haft havnet her hvor vi er nu.

    Jeg kender også mange som ikke kan argumentere for deres holdninger og ideer.
    Jeg angriber dem ikke eller presser dem ud i svære vinkler hvor de fare vildt og går i forsvar og bliver skræmte.
    jeg prikker lidt til hist og her, små hinds og nogle gange tankevækkende triks...

    men jeg er også den type som er overbevist om at man ikke kommer nogen vegene med at angribe eller være en hård negl....


  • #7   10. maj 2009 Du har helt ret.
    Det gør jeg heller ikke - overhovedet.

    Men folk bliver jo imponerede når jeg for eksempel gennem et par måneders seriøs træning har nået et nyt stykke vej med min hest. Jeg har gennem lang tid forberedt på at lære ham at skifte volten fra jorden - og i dag gjorde han det jo så bare. Han var klar.
    Ligesom han trods han går på græs fold begynder at komme med mig i møde - ganske vidst fra kort afstand, men jeg betragter det han kommer igen som et tegn på han ikke synes det er ubehageligt at komme ind på trods af han skal skilles fra sin perleven.

    Jeg lægger mange timers grund arbejde i ham og tror på at hvis jeg bare bliver ved længe nok, så skal jeg nok komme så langt at dem i rideklubben er overbeviste om, at jeg faktisk kan noget med hesten.
    Og så kommer respekten for ridningen forhåbentligt hen ad vejen selvom jeg er elev hos Susan - og jeg er stolt af at være det, selvom ingen derude får det at vide medmindre de direkte spørger mig om hvor jeg rider henne.

    Man kan godt være stolt af sin læremester selvom hun ikke er populær i medierne - men det her med ponyerne - det burde virkelig fjerne fokus lidt fra Susan - for en stund i hvert fald.


  • #8   10. maj 2009 Kan ikke være mere enig.
    Har selv helt samme tilgang.
    + rider ved susan hihihihihi

    MEN jeg er lige glad med hvad folk siger, når jeg siger at jeg rider ved susan... haha...


  • #9   10. maj 2009 Ja..
    Kunsten er virkelig bare at overbevise folk om det.
    For jeg ved jo godt at det varer laaang tid før jeg får lov til at springe, fordi vi har nogle signaler, der nok bør være bare LIDT skarpere først - men jeg glæder mig virkelig til den dag jeg "får lov" så at sige.

    Jeg vil gerne på sigt komme til at springe på ham, men det er et lang tids projekt - ligesom det er et langtids projekt at få ham til at gå afslappet alene i naturne - men begge dele skal nok lykkes inden alt for længe - hvis han bliver ved med at udviklige sig ligeså positivt i hvert fald.
    Vi skal bare lige lære at stå stille først !
    Meen det bliver bedre og bedre.. tror på jeg snart kan pakrere ham derinde i flere minutter alene - altså inde i den ENE af ridehallerne...

    Den anden ridehal.. det snakker vi ikke lige om - det har vidst lidt længere udsigter..


  • #10   10. maj 2009 Puha, <b>så</b> glad for at jeg rider på en lille gård med god omgang med dyrene.

    Når jeg kommer på den lokale rideskole (arbejde & fotografering) ømmer jeg mig altid lidt på hestenes vegne . Rytterne "presser" hinanden til at tvinge sin hest til at "se godt ud" - alle midler må bruges i denne konkurrence .
    Men jeg tror godt folk er klar over min holdning, for hvis jeg kan komme til det, prøver jeg med kommentarer som: "<i>Måske du skal give mere tøjle?</i>" - men selvfølgelig kun hvis man kender personen godt nok, så det ikke lyder flabet , folk hader jo når man retter deres ridning - hvilket jeg faktisk ikke heeelt kan forstå .

    Min veninde forklarede/undskyldte sig selv efter jeg havde set hende til springtræning - fordi hun én gang brugte pisken og der kom et højt smæld .
    Føler mig lidt ond, fordi at hun føler hun skal forklare sin ridning til mig, men også glad, fordi hun ved hvordan hun rider .

    - Kan du ikke lade små kommentarer og bemærkninger falde hist og her ?



  • #11   10. maj 2009 Puhaa jeg kender det alt for godt. Da min hest var opstaldet på skanderborg rideklub var jeg også den eneste som ikke tilbedte benspjæt mm.
    Var fanme upopulær, sagde nemlig min mening og kunne da komme med nogle spydige kommentar - Men kun hvis folk kommenterede min "fejlagtige" ridning.
    Meeeen. Jeg blev så smidt ud fordi jeg ikke gad at bøje nakken på min hest smiley TAK ULRIK!


  • #12   10. maj 2009 Ja det er desværre hverdagskost for mange heste smiley puha!

    Jeg er så taknemmelig for at jeg er så rapkæftet som jeg er. Det må jeg ærligt indrømme. Ser jeg noget som er uacceptabelt, så holder jeg ikke min mund. Jeg vil ikke bare stå og se til mens en hest bliver hevet i munden, pisket og sparket til. Der går min grænse. Hvad folk tænker om mig bagefter er deres problem, men jeg vil ikke se påsådan noget svinere.
    Jeg har flere gange været oppe at skændes med voksne mennesker, og også mine undervisere for den sags skyld.
    Man er nødt til at gøre noget ved det. Det nytter desværre ikke bare at skrive det rundt omkring. Man er nødt til at få det ud i ord. Gerne lige med rette timing. Jeg har da flere gange tænkt om jeg bare skal holde min mund, men jeg bliver hel harm over mig selv hvis jeg ikke siger noget. Hesten kan ikke selv snakke, så vi må gøre det for den.
    Folk i stalden er udemærket klar over hvad jeg mener, og sjældent bliver jeg spurgt om noget som helst, fordi de ved at jeg ikke pakker min mening ind i silkepapir. Måske er jeg også for rapkæftet en gang i mellem, men hellere det end at være så konfliktsky at man kan se på mishandling uden at sige noget til det.

    Om det er en berider, en mand, en kvinde, et barn, eller hvad pokker det er, så er det mishandling, og det acceptere jeg ikke.


  • #13   10. maj 2009 Ja.

    I starten syntes jeg, LPS-programmet var fantastisk, dels fordi jeg syntes, Susan gjorde det så godt, og dels fordi jeg var lykkelig for, at der endelig kom noget fokus på dén del af ridesporten. Men når man ser de reaktioner det har taget ridesporten, næsten decideret had til Susan Kjærgaard, ville jeg næsten ønske, det aldrig var sket. For leden dag så jeg en gruppe på Facebook med seriøst over 1000 medlemmer, der hed "såkaldt hestemishandling"

    http://www.facebook.com/profile.php?id=780834576&v=feed&story_fbid=88482518199#/group.php?gid=101690105539

    gruppens tekst siger det hele: <b>En gruppe for alle os der synes at indslaget på tv2 om såkaldt ''hestemishandling'' var fuldstændig til grin - og som åbenbart har gjort de fleste af os til hestemishandlere!</b> "og som åbenbart har gjort de fleste af os til hestemishandlere!", altså en flok folk som skyder skylden på hestene, rider ikke-anatomisk korrekt dressur og tvinger, ikke træner! Og hvad værre er at jeg så mindst én fra DENNE her gruppe derinde.

    Så vores sag OG Susan Kjærgaard er nu hadet i hestekredse fordi de ikke tør selverkende. Trist men sandt...


  • #14   10. maj 2009 Det er sørgle du Røsle.
    Det er virkelig virkelig virkelig trist at man ser sådan noget finde sted. Men på den anden side, så synes jeg virkelig du har fat i det med selverkendelsen. Det er hårdt.. benhårdt.

    Vi har jo alle været samme sted - altså det med at erkende at du gør et eller andet fuldstændig galt - så tager du på et kursus med Susan Kjærgård og kommer hjem en oplevelse og en masser erfainger - og ikke mindst et ændret verdens syn rigere. Det er en helt fantastisk oplevelse at være af sted.

    Og det er virkelig hårdt - specielt når man ser nogle af de uheldige situationer hvor man bare tænker "STAKKELS hest..."
    Af den simple årsag har jeg også fravalgt AL undervisning på stedet, ganske enkelt. Jeg nægter at ride undervisning derude, når jeg ikke overhovedet kan komme overens med den måde de rider på - specielt ikke fordi jeg vil få at vide min hest er dum, stiv som et bræt og hvad ved jeg - for han kan IKKE og jeg gentager IKKE stilles fra ryggen.
    Men tilgengæld så kan han efterhånden trave sådan nogenlunde roligt rundt med hovedet i vandret - lidt under vandret uden at gå at spænde fuldstændig op.

    Mine nerver kan slet ikke tåle moderne ridning. Det er frygteligt at se på.
    Gud være lovet så tror jeg der er mindst en derude der har samme syn på tingene - eller også så flygter jeg ganske enkelt bare ned itl nogen jeg kender i nærheden. De tillader nemlig den slags - men de har bare ikke mere plads i stalden.
    Det var nemlig ''kvinden i huset'' der lærte mig de første spæde skridt til det vi kan nu nemlig


  • #15   10. maj 2009 Ja det er forfærdeligt.. Jeg var til fynsmesterskabet for fjordheste og stævnet før mesterskabet.. Jeg bemærkede især én som sad stramme tøjler og vred hestens hoved fra sige til side i rytmiske bevægelser og i næste øjeblik et nyk bagud i tøjlen (hvist nok en halv parade),ryk ryk -nyk - ryk ryk. Samtidig med at han sad og prikkede med sporene i lige så rytmiske bevægelser hak hak hak hak hak hak og den muskel han ramte trak sig sammen hver gang han ramte.. Han red til over 60% og fik ros af såvel sine forældre, sin træner som dommeren..
    Jeg var der med min veninde og hvor fik vi kommenteret mange "fejl".. Det var en lettelse og se dagens "smukke" ridt..
    (Anne: Tak fordi du havde Holle med :o) )


  • #16   10. maj 2009 ja... lige så snart det går op for en hvordan tingene er skruet sammen, så bliver det helt uudholdeligt at se på moderne ridning.

  • #17   10. maj 2009 <b>Røsle</b>
    EJ, HVOR SLEMT !
    - fuck ! Jeg vidste godt at der var nogle der var fornærmede, men så mange ?

    Men det ligner at der er delte meninger i gruppen, se fx deres film og billeder ..?


  • #18   10. maj 2009 godt det ikke er mig... er meget glad for det sådan næsten altid har været mig der skulel bestemme hvad der skulle ske med stedets heste..
    I denne forbindelse vil jeg også gerne give en stor til mit gamle arbejde Svendsbjerg. ikke og alene gav de mig en rigtig god oplevelse af hvad en salgsstald burde være, men det gør også alt for deres heste. jeg lærte ekstremt meget og er virkelig lykkelig for at mit navn har stået som værende medarbejder....

    Jeg må sige jeg har været i de situation hvor man skulle lade som om at man ikke å det.. men nu er det jo mig der bestemmer hehe


  • #19   11. maj 2009 AM
    ja jeg så det godt, men da jeg så så en skrive noget lignende "(...) jeg synes bare, de skal koncentrere sig på de heste der ikke får foder og sådan noget", så smuttede jeg. Det kan mine nerver seriøst ikke klare!


  • #20   11. maj 2009 Jeg har ikke set gruppen.. Når ja, vi tænker da klart ikke på de heste ikke får mad.. Jeg tror sørme jeg vil gå tilbage til "rigtig" dressur for i er da endnu værre dyremishandlere herinde............................. Virkelig genialt...

  • #21   11. maj 2009 ja-.-'

  • #22   11. maj 2009 Swep'serne : ved jeg faktisk ikke... øhhm hvor er det egnetligt pinligt at jeg skal være dommer i dressur og faktisk ikke lige ved hvad for noget udstyr hesten må havde på hmmm ????


    DEt jeg mente med mit andet indlæg. som jeg forkorterede lidt for meget kan jeg se (sådan går det når man har travlt på tasterne) er at det er ikke en kunst at lukke øjne, men derimod en kunst at rækker en hjælpe hånd ud til de mennesker og dyr man har recourse til at hjælpe...
    DEt lyder utrolig barsk men sandt, ikke en gang jeg kender mine egne begrænsninger inde for hvad jeg kan rede og hvad jeg ikke kan..
    Men havde du tænkt på hvordan du kunne nå disse ryttere ?.. måske i havde et nyhedsbrev på stedet hvor du kunne skrive en essay eller ligne ?


  • #23   11. maj 2009 Til konkurrencer må man ikke ride med martingale.. Jeg har selv redet dressur med martingale.. Ikke fordi min pony ikke kunne gå uden, men fordi hun ikke bryder sig om at komme på tur, så når jeg skal ride op til ridehuset har jeg den på "for en sikkerheds skyld" hvis hun nu skulle finde på at lave ballade, og så får jeg den ikke taget af.. Dog mener jeg at man ikke skal ride med "hjælpemidler"..

  • #24   11. maj 2009 Puha - ja, jeg er efterhånden også blevet utroligt god til kunsten "at lukke øjnene" som du siger - men sørme også kunseten "at holde sin kæft" - det er <i>ikke</i> korrekt set, at man stiller spørgsmål til en beridders måde at gøre tingene på, og hvis man så endelig gør dette, skal man i hvert fald ikke spørge ind til svaret og grave dybere for at knække skallen. Puha, det er jeg flasket med - begyndte til ridning son 4 årig og det er først nu, hvor Tina underviser mig, jeg tør sige "og hvorfor gør jeg så det?" - og føler, at det bliver værdsat, at jeg stiller spørgsmål til hendes undervisning, og jeg tror virkelig, at hun værdsætter, at jeg stiller spørgsmål til det vi laver, i stedet for bare 'at følge strømmen' som de fleste andre gør smiley

  • #25   11. maj 2009 Det er alrig rart.
    Jeg ser simpelthen så meget ridning - og det er godt nok ikke det hele der er lige kønt må jeg indrømme. Det er virkelig virkelig ubehagligt at se på noget af det.

    Det er ikke spor rart at se på heste der får decideret pisk uden at være i stand itl at gøre noget som helst - og man kan bare ikke stille spørgsmålstegn ved det de gør derude .


    Og man må lære at acceptere det.
    Man har bare ofte ikke noget som helst at skulle have sagt over for nogen som helst når man står sådan nogle steder. Det er sørgeligt, men det er desværre godt nok også sandheden.


Kommentér på:
Kunsten at lukke øjnene

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce