Mira og de gyldne dæmoner Novelle/stil {{forumTopicSubject}}

Ja skulle skrive en stil i dansk, men jeg har rimelig svært ved stile.. Så hvad syntes i om det jeg har skrevet ind til nu?
Mira og de gyldne dæmoner.
Af Trine Rafn.
”Mira Everlong af Højlandet?” jeg kiggede i retning af stemmen der sagde mit navn. Jeg fik øje på en lille tjener, jeg nikkede høfligt. ”Denne vej Frøken” sagde han og begyndte at gå. Jeg fulgte roligt efter ham. Han drejede til venstre ved kron salen og til højere ved spisesalen. Han stoppe ved en dør ”Kongen er derinde” sagde han og pegede på den almindelige dør. Jeg var kommet helt til Cira fra Højlandet på grund af at kong Devon havde sendt bud efter mig.
Jeg gik hen til døren og bankede på døren, jeg åbnede døren efter lidt tid. Kong Devon sad ved sin plads ved bordet ved vinduet, og læste i nogle papirer. Jeg bukkede høfligt, selvom jeg egentlig ikke behøvede at bukke for ham. ”God eftermiddag Kong Devon” sagde jeg inden jeg lukkede døren bag mig. Og jeg atter vendte mig mod ham. ”De har haft sendt bud efter mig, til hvad for et formål? ” spurgte jeg ham, han vendte sig bedrøvet mod mig, ”Er de okay Devon?” Andet nåede jeg ikke før han begyndte at snakke ”Jeg er bange for at der er ved at sket noget slemt i Cira. Og i mine andre kongeriger, Mira” Han kiggede rundt som om der var andre i rummet, udover ham og jeg. ”Folkene i byen er begyndt at forsvinde lidt efter lidt i en uge til en måned. Når de kommer tilbage, er de helt anderledes!” han holdte en kort pause inden han forsatte ” Jeg er bange for at der er noget ondt derude, der bare vente på mit træk inden der sker noget mere. Men du er den eneste af os alle der har al den kræft som du besidder.” Igen holdt han en pause, noget længere end den anden, ” Vil du ikke hjælpe mig Mira? For Ciras og min skyld?” han så bedende på mig. Jeg begyndte at tænke, kunne det være Lord Zean der var vendt tilbage, efter kun 2 år? Jeg gyste ved tanken af Zean. Han var den eneste jeg kendte der havde lært at påkalde og styre dæmonerne ved hjælp af urter og andre pulver. Også selvom han hverken havde hjertets visdom eller var født med evnen til at påkalde dæmonerne. Men hvad var personen eller personerne så ude på? Jeg kiggede på kongen ”Jeg vil meget gerne hjælpe dem Devon. Men det kan tage meget lang tid. Hjertes visdom har ikke advaret mig i mod noget i Cira i nu. Men jeg vil prøve at gå en tur i Cira, og se om der er noget det kan fornemme. Måske snakkede med nogle for at se om de ved noget.”. Han nikkede blot og viftede med hånden til jeg bare kunne gå. Jeg gik samme vej som tjeneren gik da han hentede mig, jeg endte som jeg skulle i opgangen hvor døren ud til byen var. Jeg havde mange spørgsmål jeg gerne ville finde svaret på, men ville jeg kunne finde svaret? Måske var disse kræfter langt stærkere end mig. Jeg åbnede den store dør og gik ud på gaden. Alt så meget almindeligt ud så tæt på slottet, måske var de ikke blevet ramt i nu.. I nu, der slog det mig, der var altså ved at ske noget ondt vis kongen havde ret. Men hvad skulle det være? Og hvem? Jeg gik længere ind i byen, der hvor kong Devon sagde at der var sket noget. Jeg kiggede på alle menneskerne, de så meget normale ud. Men alligevel meget fjern i øjne. Jeg åbnede det inder blik og så mod deres ansigter. Jeg gispede ved deres ansigter ved der nærmest en slags maske. Den ene side var sort og den anden var hvid. Jeg kendte ikke dette tegn. Jeg måtte tilkalde Valamir når jeg kom tilbage til slottet, han må kunne hjælpe mig med dette. Jeg gik mod en af damerne, jeg lukkede det inder blik. ”Hej, kan de fortælle mig hvor jeg kan finde en der sælger silke kjoler?” Spurgte jeg høfligt. Hun kiggede bare skrapt og irriteret på mig. ”Han er ligger nede ad gaden her, til højere” sagde hun, jeg kiggede og nikkede som tak. Jeg gik nedad gaden som damen fortalte. Jeg stoppede ved butik der så ud som en livlig tøj butik, jeg gik ind og så rundt. Alle så meget glade og friske ud, ikke som oppe af gaden. Hvad var meningen? Jeg gik hen til en af arbejderne ”Jeg skal bruge noget fransk silke i mørkeblåt, vis i har det?” Spurgte jeg ham høfligt, han nikkede, ” Ja det har vi fru, jeg henter det straks ” sagde han og smuttede ud bag butikken for at finde stoffet, jeg fik øje på Lord Nicolas. Devons søn, Jeg gik roligt derover ” God eftermiddag Nicolas ” Jeg smiler venligt til ham og hans nye hustru. Jeg kiggede på den unge dame ” Dig har jeg vist aldrig mødt, hvem er de?” spurgte jeg høfligt hende. Hun kiggede fornærmet på mig, ” God eftermiddag Mira, hvad bringer dig på disse kanter? ” spurgte Nicolas venligt inden han forsatte ”Dette er Dina af Krobæk gården. Den største gård her i Cira. Udover min fars selvfølgelig ” han smilede høfligt. Dina så stadig ikke særlig glad ud for at havde mødt mig, ” Jeg er Mira Everlong Af Højlandet ” Smilede høfligt ind jeg vender mig mod drengen der kom med mit silke ”Det er det sidste vi har tilbage frue” Sagde han høfligt, ”Det går, hvor meget?” Spurgte jeg ham, han tænkte sig om ” 70 skills ” Jeg tog min silke pung frem og tog pengene og rakte ham dem. Vendte mig igen mod dem. ”Nu må De havde mig undskyld jeg skal tilbage til slottet inden mørket slår til” sagde jeg høfligt og fik en uld pose til at havde silken i. Jeg gik op ad gaden, og så alle de mennesker der ikke lignede sig selv, der må være noget galt med dem, det her er ikke normalt tænkte jeg. Jeg nåede slottet lige før spise tid. Jeg gik mod gæsteværelset. Jeg satte silken på det flotte træ gulv. Jeg tog hjertes visdom frem, jeg gned det lidt, og åbnede det inder blik. jeg begyndte at sige remsen ”Du den stolte, du den kloge, du den rigtige, vis dig for mig” Jeg mærkede luften blev anderledes da dæmonen trådte ind i rummet, den tynde skikkelse nikkede ”Hvad vil du have min herre?” spurgte dæmonen Valamir. Jeg kiggede på den, ”Du skal hjælpe mig, i dag så jeg en maske i ansigtet på en masse mennesker her i Cira. Kan du fortælle mig hvad og hvorfor det er der?” Spurgte jeg Dæmonen, den så ud til at tænke sig om ”Hvordan så de ud min herre?” Spurgte den høfligt.
'I må gerne rette på den vis det ..