Hjælp til dansk stil ! Mit helvede {{forumTopicSubject}}

Hvad synes i om denne Novelle ?

<b>Mit helvede</b>

Jeg sagde til far i morges, at jeg smuttede i skole, men i stedet tog jeg ned på stranden for at være sammen med Louise.
Vi sad bare der hele dagen og snakkede. Det var skønt, at sidde der og nyde den spænding, der er ved at pjække fra skolens lange timer.
Jeg vidste klassen slap 14:30 så der omkring sagde jeg farvel til Louise og gik hjem.

Jeg vil gerne være noget stort, så jeg kan få mange penge mellem hænderne. Og jeg ved godt, at jeg skal tage mig sammen, og bare prøve at møde op til timerne, men om morgenen kan jeg bare ikke komme op af sengen, og så ender det jo med jeg tager et sted hen sammen med Louise eller Rasmus.
Rasmus er min kæreste, min dejlige, vidunderlige kæreste!

Lige så snart jeg trådte ind af døren, kom møg faldet. Skolen havde ringet hjem! De havde fortalt far at jeg kun var mødt op 7 dage i løbet af juni.
Han blev skide sur, og ruskede i mig, mens han råbte op om hvor vigtig skolen var. Den spade han tror sku han kan bestemme over mig.
Han lagde hånden om min nakke, og skubbede mig brutalt ind på værelset. Han låste min dør, Og det fik mig bare til at blive endnu mere sur! Nøj hvor jeg hader ham, hvis jeg turde havde jeg givet ham en knytnæve.
Men nu skrider jeg, ud gennem vinduet. Så må jeg se om Louise er hjemme.

Louise var ikke hjemme, så jeg gik jeg til Rasmus. Der gik lidt tid før han åbnede døren, men der stod han, kun med underbukser, bar overkrop og uglet hår. Jeg kiggede underligt på ham. Han forklarede at han lige var vågnet. Det fik mig til at glo endnu mere, for klokken var lidt over 18. jeg lagde pludselig mærke til de lyde der kom inde fra hans soveværelse, Jeg gik frem, og skubbede Rasmus til siden, og gik hen mod døren ind til hans værelse. Rasmus råbte jeg skulle stoppe, men det rørte mig ikke. Jeg skubbede døren op, og der stod hun, LOUISE fuldstændig nøgen. Jeg rystede på hovedet og løb hjem, mens tårerne løb ned af mine kinder. Rasmus råbte efter mig han kunne forklare, but i don´t care!

Bilen var væk, så turde godt gå ind igennem hoveddøren. Han måtte være taget hjem til Nicole, hans 20 år yngre kæreste.
Da jeg havde låst døren op, knækkede mine ben sammen, tårerne væltede ud, og mascaraen hang i lange rander ned af mine kinder. Jeg kunne ikke forstå ham, jeg elskede ham jo så meget.
Jeg tænkte overhoved ikke, slugte bare de 12 panodiler, jeg havde fundet frem.
Jeg hørte hoveddøren blive åbent, og så blev der sort.









Jeg åbnede stille øjnene, jeg kunne høre nogle hviske omkring mig. Jeg så de hvide vægge og lægen ved siden af min seng. Min far sad på sengekanten, og tørrede øjnene med en serviet, græd han?
Begyndte at hoste, og straks kiggede han på mig, han smilte, han så lettet ud.
”Anna….er det her min skyld?,, spurgte han, mens tårerne løb ned af hans kinder.
Jeg ville svare ham, men ordene kunne ville ligesom ikke rigtig ud af min mund, de blev bare inde i mine tanker, og gnavede.

Alle de mennesker der var samlet på min stue, på hospitalet var begyndt at blive bekymrede. Jeg havde ikke sagt noget i de 3 dage jeg havde været vågen, jeg havde bare ligget og gloet på de hvide vægge.

Hørte en hoste henne ved døren, alle på stuen rettede deres blik derhen. Og der stod han, Rasmus med en stor buket blomster. ”SKRID” råbte jeg bare, og tårnene fossede ud igen. Alle gloede på mig, chokerede over det jeg havde sagt, og alt jeg havde talt.
Rasmus gloede lidt på mig med et skuffet blik og blanke øjne, så kiggede han på buketten og kastede den ned i jorden og løb ud af stuen.
Far løb efter ham for at få en forklaring, mens resten bare kiggede spørgende på mig, og det kunne de sådan set blive ved med, for min skyld for min mund var lukket med syv sejl!

Efter jeg blev udskrevet, lå jeg bare derhjemme i sofaen og spiste yoghurt og så ”friends,, igen og igen.
Far blev ved med at spørge, om det hele var hans skyld. I starten gad jeg ikke svarer, men til sidst blev jeg træt af hans ynkelige spørgen og råbte bare JA. Han blev så chokeret, man kunne bare se det i hans øjne. Heldigt for mig, for så var min mission lykkes. Nemlig at fortælle far sandheden, uden at han tævede mig.

Efter jeg havde fortalt ham, at det hele var hans skyld, blev det hele meget nemmere. Han pylrede rundt om mig, og servicerede mig døgnet rundt, så jeg konstant var forsynet med både det ene og det andet.
Men det var for sent, alt for sent – skaden var sket. Mænd ødelagde mit liv, hvis bare jeg havde haft en mor, jeg kunne snakke med tingene om, grine og shoppe sammen med. Så havde det hele været mig nemmere. Hvis far bare havde, kunne finde ud af at styre sin voldelige næver, så var mor her nok stadig – Måske?

Der er nu kun 1 uge tilbage til sommerferien starter, denne gang er det ikke bare 6 uger, og så tilbage til folkeskolen i en højre klasse. Nej vi er færdige med folkeskolen, for altid!

Jeg bliver hjemme fra skolen, den sidste uge. Jeg ville ikke kunne klare at se Louise og Rasmus og da slet ikke alle de spørgende blikke, for alle ville jo vide det!
Så min sommerferie starter nu!

Mens jeg lå ude i haven, for at få bare en lille smule farve, kom jeg til at tænke på hvad jeg egentlig havde brugt de sidste 10 år på…..ingenting – Absolut ingen ting!.
Jeg har brugt 10 år på at gu ud af 9. klasse med et råddent 2-tal i gennemsnit.
Men efter sommerferien tager jeg mig sammen! Jeg vil være den bedste! Den bedste på hele efterskolen! Fik en afbuds plads på en efterskole på Møn. Det bliver fedt, at være væk fra pyldrende far, og starte mit eget lille liv.