Andreas for sej!!! {{forumTopicSubject}}
18.10.2008: Der var gang i salen i går aftes. Efter den 3-stjernede Odense City Cup på 1,45m, blev det tid til højdespringningskonkurrencen, hvis højder nok kunne få det til at gibbe i en almindelig hobbyrytter. Det blev ikke til en ny nordisk rekord, men tre ryttere klarede den fejlfrit over 2,04m, nemlig Carsten Ganderup på både Liwe Star og Quattron, Kristian Skovrider på Optimale og Christian Schou på Akido.
Sidstnævnte valgte at trække sig inden den store røde mur blev sat op, mens Carsten Ganderup og Kristian Skovrider forsøgte sig igen på 2,14m, dog uden held. Dermed måtte de to herrer dele sejren.
Dernæst kom Andreas Helgstrand på banen på Rush Hour, andenpladsvinderen i 6-årschampionatet, og lavede en fin opvisning mellem opvarmningsspringet og den høje røde mur. Opvisningen blev dog brat afbrudt af konferencier Jens Kronborg, som med et par velvalgte ord forsøgte at gøre Andreas mindre høj i hatten. ”Jaja Andreas, så sidder du der i høj hat, blanke støvler og lange skøder og bla bla bla.” lød det fra Jens Kronborg, som straks efter jagede Andreas ned fra sin høje hest med en udfordring om at gøre det som springrytter.
Andreas tog vel imod ufordringen og to sekunder senere kom han uigenkendelig ind i rød springjakke og hjelm. Publikum var meget fornøjede, og da Andreas først tog oxeren og dernæst muren uden fejl, ville jublen ingen ende tage. Andreas red legende let over springene med rolige hænder, og, skulle det vise sig, helt uden hænder! På andet spring over den forhøjede oxer overraskede han hele salen ved at slippe tøjlerne midt over springet. Og så var der jubel.
Efter tredje runde galopperede Andreas ud, og det var nok klogt at gøre, inden det lykkedes den entusiastiske Jens Kronborg at få sat oxeren op til de rene højdespringningshøjder.
Billede kan ses på
(link fjernet)
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Andreas for sej!!!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside