Novelle... Emma fortsætter {{forumTopicSubject}}

hejsa!! her kommer novellen så... i skal bare skrivehvis jeg ellers skal sende resten over besked knuz! p.s... det er en slags dagbog fra en pige som hedder Emma Dag 1 i den nye skole... hmm... det virkede ret forkert i Varde i forhold til Randers. jeg satte mig på min plads, ved siden af en pige med kort hår, og brune øjne. -Velkommen alle sammen! så er i jo alle startet i 7.C! det første man tænkte var ikke at vække opmærksomhed... kender i ikk det? -Lad os alle hilse på den nye elev, Emma Mai-louise skaarup! year... og så blir det ødelagt. alle kiggede på mig som om jeg var totalt bims! åhh gud! jeg kunne have slået læreren hvis jeg nu måtte! man håber nu bare at der ikke vil ske mer... ...-OG kunne du tænke dig at komme op og fortælle os lidt om dig selv??? NEEJ! det var det sidste jeg ville gøre, hun kunne ikke få mig derop, NEEJ! -Hej... jeg hedder Emma, og kommer fra Randers. jeg bor på en gård i udkandten af Varde, og går ind for ridning og basket... okay... hun fik mig derop... men det betød vel ikke at dagen ville blive dårlig vel? nu glæede jeg mig bare til at klokken slog 1... jeg var kommer 20 min. i 1 den dag, for vi havde fri klokken 1, og jeg skulle heldigvis bare vise mit ansigt, og så løbe. -Heej! jeg hedder Amalie! Amalie? nå, nu vidste jeg da hvad den korthårede pige hed. -Hvor underligt at du også intraserer dig for ridning! det gør jeg også! jeg har min helt egen hest, Kastanje. det er en super dejlig vallak, og jeg bor også i udkandten af varde! måske er din gård den ved siden af Adam, og Pia´s? WOOOW hvor kunne Amalie snakke, men på en rar måde. hun virkede glad, kvik, frisk og glad. en type jeg godt kunne blive venner med. desuden, hed vores naboer faktisk Adam og Pia. og jeg tror jeg ved hvilken hest Kastanje er... -Ja,vores naboer hedder Pia og Adam! jeg tror godt jeg ved hvem kastanje er! er det ikke den helt røde vallak med det brune dækken? Amalie smilede og kastede med håret som blot gik til midten af halsen. -Jo! det er ham! det lød rart, og også som om jeg havde skabt en ny ven... nu måtte vi jo bare vente til vi endelig skulle ride!



kunne du tænke dig at høre videre??? toeren er lige under....



Emma del 2. - En lille kunstner...

ahh.... jeg kom ENDELIG hjem... Amalie, og jeg, havde aftalt at mødes henne ved Adam og Pia for at hente Kastanje. den røde vallak, var rolig og smuk. men han kunne ikke overstråle min hest. min hest´s pels er så smuk, at det er den eneste som solen gider at lade skinne på. min hest´s hove, er sorte, og falder i med asfalten, og ligner diamenter ved siden af foldens græs. min hests hvide farve, er så blank, at alle tikker om at strigle den! eller... sådan er Bianca i mine øjne Bianca, er min skønne lille Araber blanding... lille og lille... hun er vel 148??? men en passende højde for mig! jeg mener... jeg er jo lige fyldt 13??? eller... faktisk for en måned siden... nå, men jeg smuttede i mine slidte ridestøvler, og løb over til Adam og Pia´s lille gård som kun var to fodtrin væk... da jeg kom derhen, kunne jeg se en pink cykel. og jeg kunne gidt regne ud at det ikke var Pia´s. en fyrre-årig, på en pink cykel? OH MY GOSH! nå, men jeg gik hen til folden, og så Amalie stå og pusle med Kastanje.
-Hej!
råbte jeg glad til hende.
-Hej! skynd dig kom og hils på ham! han er super sød, og meget lærenem! han kan stejle på kommando, og han har en sød lille blist på mulen! han er...
han er Bla, bla, bla, og, og, han kan bla, bla, bla, og, og, han er såååååå BLA BLA! som om jeg kunne sige til hende at jeg var fascineret???
-Wow... hvor fascinerende!
o... kay.... jeg sagde det, og??? nå, men vi striglede ham ikke, men trak ham direkte hjem til mig. jeg havde allerede hentet Bianca, fra folden, så min lillebrors shetlænder Hr. Mogens stod sammen med min mors nye føl Benjamin. nu når Bianca var hentet, skulle hun jo ikke kede mens jeg skulle hente Kastanje med Amalie. så da mig og Amalie kom op med Kastanje, var Bianca, lige blevet færdig med det guf, jeg havde afleveret.
-neeej! hvor er hun sød! sagde Amalie.
endelig, et ord om MIN hest... nå, men pludselig tog Bianca sin spand op med munden!
-Wow! sagde Amalie.
Kastanje gloede bare forviret på Amalie. han var sikkert jaloux.
-det er jo en sand, lille kunstner du har dig der!
jeg smilede bare, agede Kastanje, og strøg derefter Bianca over halsen.
-hehe... sandt nok

bare rolig, der kommer snart mere