{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.094 visninger | Oprettet:

Har nogen her erfaring med angst? {{forumTopicSubject}}

Efter en ubehagelig ulykke for ca. ½ år siden, hvor jeg blev smidt af en løbsk hest og slog mig temmelig slemt (fik hjernerystelse og en forvredet skulder og slog ryggen hårdt), har jeg desværre fået problemer med angst, når jeg rider... Det er især i forbindelse med galop og med følelsen af, at hesten tager kontrollen, jeg bliver bange... det kan f.eks. være det, at den øger farten uden at være blevet bedt om det osv.

Denne angst, føler jeg, hæmmer mig meget som rytter... og jeg har fundet ud af, at den hænger sammen med en svækket balance på hesten. Det, jeg så ikke rigtigt kan finde ud af, er, om jeg mister balancen fordi, jeg bliver bange og spænder op, eller om jeg bliver bange, fordi jeg føler, jeg mister balancen. :-S Eller med andre ord; jeg er simpelthen hunderæd for at falde af igen... smiley

Denne angst vil jeg super gerne til livs... og det er da også en af grundene til, at jeg bliver ved med at ride, selv om jeg er bange. Fordi jeg ELSKER heste og ELSKER at ride... og hader angsten. Håbede, at jeg med rutinen efterhånden lige så stille ville komme mig over mine angstproblemer... men nu er der som sagt gået ½ år, og jeg er STADIG bange. smiley

Det er især i forbindelse med nye og ukendte heste, jeg bliver bange... hvis jeg kender hesten rigtig godt og stoler på den, er det knapt så slemt. Har faktisk oplevet, at jeg kunne overvinde min angst og stoppe en mere eller mindre løbsk hest efterfølgende, fordi jeg kendte hesten rigtig godt og bare vidste, at han ikke løb for at gøre mig ondt og fik sagt til mig selv, at jeg bare IKKE ville ryge af!!! Derfor lykkedes det mig - da jeg først havde panikket nogle få sekunder - at tage nogle dybe indåndinger, tale beroligende til både mig selv og hesten og slappe af i sadlen, slække lidt på tøjlen osv., så hesten igen satte farten ned, og jeg til sidst kunne tage ham ned i trav og derefter i skridt. Det var en kæmpe succesoplevelse, men den har desværre ikke elimineret min angst. smiley

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om nogle her i gruppen mon har erfaringer med angst og bekæmpelse af den? Og som evt. har nogle forslag til metoder, jeg kan benytte til at slippe af med min angst? Jeg er så godt som åben for det meste... vil bare gerne holde op med at være bange igen. smiley

Håber, nogle har nogle gode ideer/inputs?? På forhånd tak. smiley



Mange hilsner fra Louise


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Har nogen her erfaring med angst?
  • #1   17. maj 2008 ... prikker lige her.. så jeg kan læse det hele senere/når jeg er hjem vendt fra dyrskue smiley

  • #3   17. maj 2008 Hej Louise.

    Jeg bruger Bachs blomsterremedier i mine behandlinger af både mennesker og dyr. Du skal have fuglemælk, nødhjælpsdråber, Lærk, abeblomst og muligvis bævreasp.

    du kan selv skaffe flaskerne i en helse butik til ca. 100 kr. stykket, men jeg kan ogs blande en flaske til dig med alle remedierne i.

    Hilsen Rita


  • #4   17. maj 2008 Tusind tak for alle jeres super gode svar... jeg er jo parat til at springe direkte ud i det hele på én gang, bare for at komme af med angsten! *gg*

    Happy, den hest/pony, som jeg røg af, kommer jeg aldrig mere op at ride på. Hun er IKKE en hest for mig (jeg er bestemt ikke den eneste, hun er løbet løbsk med eller har smidt af... desværre), og det har både jeg og min ridelærer accepteret. smiley Til gengæld synes min ridelærer så, det er super spændende at smide mig op på alverdens andre "spændende" heste. smiley Dog rider jeg allermest på den skønneste 10-årige vallak, som jeg stoler næsten 100% på (det var også ham, jeg fik stoppet igen, da han løb af med mig), og på ham tør jeg efterhånden det meste. Har endda overvejet at springe et lille krydsspring på ham i ridehuset snart og at spørge min ridelærer, om han kunne tænke sig at tage mig lidt i longe, så jeg kan prøve nogle balanceøvelser... Dem red jeg MASSER af, da jeg var et frygtløst barn, og syntes dengang bare, det var noget af det sjoveste... Det var de tider, da jeg ikke var bange for noget. smiley

    Nu prøver jeg så at ride på en måde, så jeg føler mig mest muligt sikker... meeen omvendt "rykker" jeg mig jo heller ikke hverken som rytter eller i forhold til min angst, hvis jeg aldrig prøver mine grænser af og "udfordrer" mig selv ved at prøve noget lidt mere "farligt". smiley

    Det "sjove" er, at jeg faktisk en gang siden er røget af en hest... men da slog jeg mig knap så slemt og var også 110% klar over, at det på INGEN måde var hestens skyld, men min egen, fordi jeg sad og dagdrømte og derfor SLET ikke var spor forberedt, da hun blev forskrækket og sprang til siden. Så den hest har jeg ikke det mindste problem med at ride igen. smiley

    Bachs blomsterdråber lyder som en rigtig god kombinationsmulighed til træningen, sammen med nogle af de forskellige afslapnings og visualiseringsøvelser, som er beskrevet i Heidi Møllers "Den Kompetente Rytter" (jep, den har jeg faktisk læst) og så ellers masser af træning fra jorden med min Altruida, inden jeg selv begynder at sætte mig op på hende. smiley Så Rita, jeg sender lige dig en PB. smiley

    Men igen; tusind, tusind tak alle sammen... Der har været rigtig mange brugbare råd i jeres indlæg, og rigtig mange af jeres forslag tror jeg, jeg vil kunne bruge kombineret i min kamp mod angsten. smiley For den angst skal bare væk, og så er den bare ikke længere. smiley

    Linette R.D.S: Er i øvrigt NÆSTEN sikker på, jeg så dig fremvise din smukke Frederiksborgerhoppe på dyrskue i dag... men dog ikke heeelt sikker nok til at turde gå hen, klappe dig på skulderen og sige "dav". smiley



    Mange hilsner fra Louise


  • #5   19. maj 2008 Styrtede med en hest for 10 år siden, fik hesten over mig, brækkede benet og fik diverse små skræmmer, Haesten æøb løbsk med mig, og drejede til sidst 90 grader på en asfaldt vej og styrtede.
    Den angst sidder stadig meget dybt i mig, og jeg tror aldrig den forsvinder. Jeg rider stadig og bliver ved med det.
    Så det er ikke sikkert at du kommer helt over det, men man kan lærer at acceptere det.


Kommentér på:
Har nogen her erfaring med angst?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce