Lovgivning om Katte {{forumTopicSubject}}

Lovgivning om katte
Som katteejer har man ansvar for sin kat, både når den er hjemme, og når den er ude.
Lovgivning om katte kommer fra forskellige love og bekendtgørelser og forvirrer ofte.
Derfor ser vi på de vigtigste regler i det følgende.

Der findes desværre ikke som for hunde (hundeloven) en særlig lovgivning vedrørende katte.

Man har pligt til at holde katten på egen grund
Ifølge lov om mark og vejfred har man pligt til at holde katten på ens eget område.
Dette vil man kunne få problemer med, hvis man lader sin kat gå frit ud og ind. Man skal derfor være klar over, at ens nabo har ret til at indfange og tilbageholde katten, hvis han eller hun snarest muligt og senest inden for 24 timer efter indfangningen, underretter dig om det.
Man kan desuden blive gjort ansvarlig for den skade, som ens kat laver, for eksempel ved at ødelægge andres ting eller angribe husdyr. Har ens kat ødelagt noget, og bliver man dømt ansvarlig, har man økonomisk erstatningspligt.
Dyreværnsloven gælder for katte
Dyreværnslovens almindelige bestemmelser om ordentlig behandling af dyr gælder også for katte. F.eks. §§ 1 og 2 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr og § 13 om aflivning af dyr.
Aflivning af katte (og hunde)
- Må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre, der er uddannet i aflivning. Dette gælder ifølge bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr kapitel 5, § 13, stk. 2.
Undtaget er aflivning af hundehvalpe og kattekillinger, der højest er en uge gamle.
Det er under alle omstændigheder ulovligt at aflive med drukning, og Dyreværnslovens bestemmelser om aflivning af dyr skal overholdes.

Herreløse katte

I bekendtgørelse nr. 384 af 17. juni 1984 er der fastsat regler om indfangning og aflivning af herreløse katte.

Indfangning af herreløse katte med henblik på aflivning
- Må kun finde sted efter anmodning fra kommunen og kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret eller fører tilsyn med. Undtagelser er tilfælde, hvor herreløse katte på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det af dyreværnsmæssige årsager er nødvendigt at aflive dem straks.

Det er altså kommunens opgave og ansvar at tage stilling til, om man ønsker at gribe ind over for herreløse katte, folk synes generer, ved at lade dem aflive.

Indfangning af herreløse katte med henblik på dyrlægehjælp og lignende
- Kan bestilles og gennemføres af alle. Dette omfatter, at man bringer katten til dyrlægen med henblik på kastration/sterilisation, mærkning, behandling m.v.

Det er dog dit ansvar at sikre, at katten faktisk er herreløs inden den indfanges.

Indfangning og nedskydning af omstrejfende katte

Indfangning og tilbageholdelse
Ifølge § 14 i mark- og vejfredsloven har man ret til på en hensigtsmæssig måde af fjerne omstrejfende katte fra sin egen grund. Man har ikke pligt til at yde erstatning, hvis katten kommer til skade eller dør. Omvendt kan ejeren kræve at få katten (levende som død) udleveret. I så fald skal ejeren betale erstatning for skader, katten evt. har været skyld i.

Nedskydning og drab
Ifølge § 14, stk. 2 i mark- og vejfredsloven må nedskydning eller anden form for bevidst drab af katten kun finde sted, hvis kattens ejer i forvejen er blevet advaret inden for det seneste år. Hvis ejeren er ukendt, kan en advarsel, som indeholder en kort beskrivelse af katten, annonceres i et lokalt, udbredt dagblad. Det er kun dyrlæger og særligt uddannede der må aflive katten.

Erstatningsansvar

Skader på andres grund
Katte er omfattet af den objektive erstatningsregel § 3, stk. 1, i mark- og vejfredsloven.
Det betyder at katteejeren skal erstatte skader, katten laver på andres grund ved at ødelægge afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, eller oprode eller sammentræde jordbunden. Det samme gælder de skader katten laver på et andet husdyr (jf. lovens § 3, stk. 1, 2. pkt).
Det betyder, at den skade, som katten laver på andres grund skal erstattes, også selv om man ikke bebrejder ejeren, at det er sket.
Det er sjældent at katte laver skader på andres grund af den type, der er nævnt ovenfor, men det er værd at være opmærksom på.

Skader udenfor andres grund
For skader som ikke sker på en andens grund, gælder den almindelige erstatningsret. Dvs. at ejeren har erstatningsansvar, hvis han/hun er skyld i det, der er sket, og skaden kan bevises.