Tilmeldt:
12. maj 2006 Følger: 177 Følgere: 185 Heste: 5 Emner: 528 Svar: 2.684
4. semifinale igen vundet af WH :) {{forumTopicSubject}}
Endnu en White Hawks sejr! - 21/03-2008
Frederikshavn White Hawks tog her til aften det tredje stik, da man i en totalt udsolgt Thorø Hockey Arena sendte SønderjyskE hjem med et nederlag på 5-1.
Begge mandskaber lagde ud med en nervøs start, hvor selv den mindste fejl kunne blive skæbnesvanger. Allerede inden uret havde rundet de 2 minutter, måtte Mike Grey en tur i udvisningsboksen, men endnu en gang viste hjemmeholdet format i undertal. Kort efter var det så hjemmeholdets tur til at spille med en mand i overtal, men powerplayet virkede noget nervøst. – Halvvejs i perioden måtte Ilya Dubkov indkassere hele 4 minutters udvisning og nu begyndte det for alvor at stramme til hos hjemmeholdet. 4 minutter i undertal er rigtig lang tid, men når man selv kan score, så giver det jo ekstra fornyede kræfter. Efter 30 sekunder i undertal erobrede Kasper Pedersen pucken, via banden spiller han til en helt fri Mike Grey. Den populære White Hawks spiller scorede sikkert på sin breakaway. SønderjyskE formåede ikke at få udlignet i de efterfølgende 3 ½ minut i overtal. Da White Hawks atter blev fuldtallige fik holdet lige et ekstra boost og kort efter blev det 2-0. Martin Spanhel kom fri på kanten og spillede pucken ind foran gæsternes målmand Magnus Eriksson. Her dukkede Mike Martin op og scorede sikkert. Nu var hjemmeholdet virkelig ovenpå og der var lagt op til kontrachancer, mod et sønderjysk mandskab der var tvunget til at komme helt frem på banen. – Med under 2 minutter igen lykkedes det så Eric Bertrand at få udlignet i powerplay. Afslutningen var forholdsvis ufarlig, men Pisars udsyn var mere eller mindre spærret på grund af heftig trafik inde foran slottet.
Gæsternes reducering i slutningen af anden periode gjorde, at det nu var dem der havde momentum. Det blev ikke nemmere for hjemmeholdet, da man allerede efter halvandet minut i perioden atter måtte spille i undertal. Gæsterne kom som perioden skred frem, tættere og tættere på en udligning. Hjemmeholdet havde til tider stort besvær med blot at få pucken ekspederet ordentligt ud af zonen. Men heldigvis var Lubo Pisar i storform til dagens kamp, så stille og roligt pillede han pynten af det sønderjyske angreb. Bl.a. havde Morten Lie en breakaway, som han heldigvis ikke formåede at omsætte til en scoring. Perioden sluttede målløs, hvilket hjemmeholdet kunne være mest tilfredse med. Perioden sluttede i øvrigt med en grim tackling på Martin Spanhel. Han kom ikke tilbage i kampen i tredje periode og de første meldinger lød på et beskadiget ledbånd.
3 minutter inde i tredje periode kom White Hawks i overtal. Powerplayet havde denne aften ikke hørt til blandt de bedste i sæsonen. Men hvad gør dette, når krudtet gemmes til afgørelsens stund? Blot 11 sekunder skulle der spilles i overtal, før dagens bedste White Hawks spiller Matt Davidson øgede føringen til 3-1. Efter den scoring begyndte det at se ud som om at gæsterne allerede var på vej hjem i bussen. End ikke et powerplay til gæsterne kort efter 3-1 scoringen, kunne omsættes til noget der bare nærmede sig en scoring. Hjemmeholdet sad nu totalt på kampen og nu var det blot et spørgsmål om sejrens størrelse. Halvvejs i perioden var Matt Davidson så igen manden bag en scoring, efter ham og Jeff Corey havde udspillet gæsterne. Herefter valgte gæsternes træner Mario Simioni at udskifte Magnus Erikssin i målet til fordel for Patrick Galbraith. Men det var en stakket frist og det gik galt efter blot 69 sekunder. Ilya Dubkov vandt en af sine mange nærkampe ved banden, denne gang i midtzonen, han afleverede til Tatu Backman der kørte ind i angrebszonen og straks efter fyrede sin kanon af og pucken endte helt oppe i det fjerneste målhjørne til 5-1. Efterfølgende var White Hawks tættere på 6-1 end SønderjyskE på 5-2, men Nichlas Blokhus måtte desværre se sin afslutning prelle af på målrammen.
Igen en fortjent White Hawks sejr og man kan kun glædes over at det i hver kamp er en ny spiller der stjæler billedet. I dag var det Matt Davidson der diskede op med superflot spil og 2 flotte scoringer. Undertalsspillet fungerede optimalt og efter lidt startvanskeligheder kom der også gang i powerplay. Når det for alvor brændte på i de bagerste rækker, beviste Lubo Pisar at han absolut er én af ligaens stærkeste målmænd.
Efter dagens sejr er der mange medier der allerede har sendt White Hawks i finalen mod Herning Blue Fox. Vi må da håbe at de får ret, men semifinaleserien er langt fra slut endnu. White Hawks mangler stadig én sejr, før finalepladsen er hjemme. For at opnå denne sejr, kræves der stadig benhårdt arbejde, disciplin og sammenhold. Men nu skal spillerne have lov til at nyde sejren i nogle timer, inden det på søndag bliver alvor igen. Her venter der en hed aften for White Hawks, hvor man langtfra skal forvente at SønderjyskE har opgivet. Husk at der arrangeres bustur til denne kamp. Se mere på www.whbus.dk
Kampen i tal:
Frederikshavn White Hawks – SønderjyskE 5-1
(2-1)(0-0)(3-0)
11:55 1-0 Mike Grey (Pedersen) BP
16:44 2-0 Mike Martin (Spanhel & Dubkov)
18:15 2-1 Eric Bertrand (Gaucher & Ceman) PP
43:10 3-1 Matt Davidson (Sorokins & Corey) PP
49:46 4-1 Matt Davidson (Corey & Grey) PP
50:55 5-1 Tatu Backman (Dubkov)
Skudstatistik: 32-47 (9-17)(9-16)(14-14)
Udvisninger:
White Hawks: 9x2 min.
SønderjyskE: 8x2 min.
Tilskuere: 2800 (Sæsonrekord og udsolgt)
Hoveddommere: Alan Smith & Søren Reis
Liniedommere: Ronnie Jakobsen & Morten Thomsen
<i>Næste kamp: <b>23/3-08' kl. 20.00 i Vojens.
apr 2007
Følger: 55 Følgere: 51 Heste: 3 Emner: 21 Svar: 159
4. semifinale igen vundet af WH :)
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside