Dansk stil. {{forumTopicSubject}}

Jeg skal skriv en skriftlig opgave om min hobby (ridning). Jeg har skrevet en del, men jeg er overhovedet ikke færdig endnu.

Er der ikke nogle der har nogle flere ideer ?

Jeg bruger det meste af min fritid på min dressurridning og mine ponyer.
Min ridning er meget seriøs og jeg har store ambitioner til min pony og mig selv. Ridning er også en meget farlig sport og derfor skal man hele tiden være klar, derfor kræver ridningen også en hård vilje. Det der ”præger” mig mest, er det man har med ponyen – det bånd man skaber med ponyen. Hele forløbet med at få ponyen til at stole 100 % på en er fantastisk. En pony kan man sige alt til, og jeg kan være sikker på at det ikke bliver sagt videre til nogen!

Jeg sad på en pony for første gang, da jeg var 1 år, men jeg begyndte først min seriøse ridning som 5 – årig.
Min mor startede med at trække mig rundt på en lille sød, sort pony på ca. 95 cm, ved navn Sisi. Jeg red på Sisi i ca. 1½ år.
Da Sisi blev solgt, fik jeg halvpart på en lille rød - broget pony på ca. 100 cm, ved navn Tarzan. Tarzan red jeg på i ca. 2½ år. Jeg havde Tarzan som min egen, da ejeren mistede interessen for ridning. Efter 2½ år på Tarzan, satte ejeren Tarzan til salg. En dag da jeg kom i stalden var han bare væk. Jeg vidste intet om at han skulle væk, men han var der bare ikke mere. Han var blevet hentet af de nye ejere tidligt om morgenen. Der var tomt i stalden uden ham, og jeg græd og græd! Det bånd og den kærlighed vi havde skabt i de 2½ år, var forsvundet ud i den blå luft.
Efter Tarzan fik jeg min egen pony. Vi ledte efter den helt rigtige for mig, og vi ”faldt” over den dejlige sorte pony – nemlig Triumph. Triumph lærte mig næsten alt det jeg kan nu. Vi startede stævner sammen, var på lange skovture og galopperede af sted sammen ud i det fri. De 5 super gode år, jeg nåede at få med hende har været fantastiske og der er ikke 1 sekund sammen med hende jeg nogensinde vil glemme. Da jeg måtte tage beslutningen om at hun skulle sættes til salg, var et mareridt og jeg har grædt. Triumph har været den pony, jeg har holdt mest af. Havde vi haft egen gård havde hun stadig været hos mig og ifølge mig kunne hun sagtens stadig stå i vores baghave. Jeg ville gøre alt for at beholde hende, hun var bare så perfekt. Men tiden kom hvor hun ville blive for lille, til mig, og jeg vidste at tiden ville komme, men jeg kunne bare ikke indse at det snart var nu, hun skulle sættes til salg.
Jeg vidste at drømmeponyen, virkelig var svær at finde, og nu havde jeg den, hvorfor så forlade hende? Jeg føler ikke at det er det rigtige uden hende.
Da jeg havde Triumph, fik jeg en til pony – Micado. Han er en sød, rød pony på 145 cm.
Micado har jeg stadig. Jeg er rigtig glad for ham og vi rider både stævner, skovture, og træning.
Da Triumph blev solgt var jeg igen på udkig efter ”drømmeponyen”. Jeg ”faldt” igen over en dejlig sort, pony – Tabasco. Jeg har fået Tabasco hjem, men det har vist sig at han ikke er den rigtige. Så nu er vi på udkig igen.
Jeg fik interessen for ridning pga. min mor også red, før hun fik mig. Men da hun blev gravid med mig solgte hun begge sine heste.
Jeg rider ca. 5 – 6 gange om ugen og jeg nyder mit sammenhold mellem mine ponyer og mig.
Ridning giver mig en kæmpe glæde. Er jeg ked af det, tager jeg op til min pony, og kommer ud med det hele. Jeg kan fortælle ham alt, og jeg føler hele tiden at han lytter. Når jeg kommer hjem fra stalden har jeg er helt anden ”befrielse”. Følelsen af at være sammen med et andet dyr, som jeg stoler 100 % på er fantastisk.


En hest er en piges bedste ven.

I mennesker unge og gamle – vis mig Eders kærlighed således:

Elskede Herre!

Kærtegn mig med venlige ord, giv mig foder og vand til bestemte tider.
Gnid mit legeme tørt med halm, når jeg er våd af regn og sved, og et tørt leje at hvile på.
Opmuntrer mig til at arbejde med venlige ord.
Slå mig aldrig uden fortjeneste.
Stød ej min mund med det hårde bidsel. Spark mig ej med dine fødder.
Pas på, at mit seletøj ej trykker mit legeme, thi det volder mig ulidelig smerte.
Lær mig at udføre alt med det gode.
Skænk mig foder og drikke, og når dagens arbejde er gjort, skænk mig så en ikke alt for lille plads i din stald.
Tal til mig, thi ofte vil din stemme erstatte bidslet.
Vær god mod mig og jeg skal tjene dig med endnu større glæde og elske og ære dig.
Ræk ikke efter pisken når det går op ad bakke.
Slå og spark mig ikke når jeg ikke forstår dig, men giv mig tid til at fatte dine hensigter.
Og når det lakker mod enden elskede herre, når jeg ikke længere kan være dig nytte, bønfalder jeg dig. Lad mig ikke sulte og fryse, og sælg mig ikke til en anden herre, men skænk mig en barmhjertig død.
Det bønfalder jeg dig om i al ydmyghed i vor Herre Jesus navn, han som selv blev født i en stald.

Dette er hestens bøn, lad den blive bønhørt af alle.