Min lyst til ridning falder.. :(( {{forumTopicSubject}}

Hej derude.

Håber virkeligt der er nogle der vil læse dette igennem, og evt. kan komme med nogle kommentarer. Jeg skriver alt dette med tårer i øjnene, så vær venligt at holde tonen pænt, mangler bare at komme ud med dette.

Jeg startede med en part på en pony, som jeg havde som min egen.
Var nu ikke ponyrytter mere, og skulle derved + jeg var klar til at få min helt egen. Min far ville gerne give en del penge for en, da han syntes jeg fortjente dette. Skulle dog finde et arbejde, som var gjort inden få dage. Ville så ikke have en dyr hest, da jeg ikke ville være den rytter, som fik alt foræret til ære.
Jeg valgte en udfordring, ja en Traver. Fik at vide, at den ville aldrig kunne komme til at blive til noget, men jeg satte ALT i denne hest. Han fik muskler, red ham til som ridehest FORFRA, fik enetimer mm. Ja det endte med, at jeg hev den ene placering med hjem efter den anden. Vandt Højdespringsmestre på 1.30 cm (havde kun haft ham ca. 7 mdr den dag). Vandt mest vindende rytter 2 år i streg. Vandt 2 ud af 4 dressurstævner inkl. galop.
han fik 7 i gangarten galop til Militarystævne, han bliver rost i alle kommentarer for hans galop, den er virkelig også lækker.
.... men... Da jeg var springrytter, vi vandt baner på 110 cm, og han er kun en meget lille hest, hvor vi vandt over de store heste, red 0 på c-plan mm. Men en dag i LB klassen, red han fejlfrit, men der var noget galt. Han havde redet fejlfri med en smertefuld mavesmerte. Jeg besluttede fra den dag, at han nu ikke skulle springe mere, da han var blevet meget bange, forbindede springning med smerter. Vil ham kun det bedste, + han var meget ivrig, og skulle til at starte LA, så der ville vi have problemer og ville blive for farligt..
Han er nu dressurhest, som han går til UG! Som min stedmor skal starte LA klasser på til sommer :O)) spændende.

men... jeg er springrytter. Fik så min drømmespringhest, Hollansk varmblod med FULD springafstamning. Hun var 6 år, endnu ikke færdigtilredet. Vi fik hende færdig redet til, og hun sprang ALT jeg tog frem. Selv nye steder.
Der gik længe, og vi tog tiingene meget mere seriøst. Fik undervisning udefra, og det blev kun bedre. Sprang 1.50 cm på hende efter et halvt år, hun red stille derhen, elskede det og tog det i MIT tempo :O))
Vi har hevet placeringer hjem efter hinanden, kun 1 gang dette ikke har taget med sig, men jeg satsede kun efter gode runder, så skulle det nok komme.

Tog hende med til Warm up 2013, blev placeret nr. 14 ud af 81 ryttere i LB1* 105 cm, og hun havde aldrig været et så stort sted, nøj jeg var stolt af hende!!!

Men... Så her i december efter jul, ville jeg til et stille stævne med hende. Red de klasser jeg plejede. Allerede på opvarmning var hun strid. Hun kunne dog godt finde på at ligne en der var dum, men så snart hun var på banen, var det glemt.
Men denne gang inde på banen, stoppede hun på stort set ALT. Blokerede lige foran, smed mig af, stejlede mm. Vidste der var noget galt, men opvarmede s¨å endnu mere, og det gik bedre. Men i denne klasse, var hun IGEN sådan. Og til dette stævne var der INTET at kigge på. Jeg brækkede endda hånden, men red videre, da jeg ikke syntes hun kunne være dette bekendt.
Jeg fik en berider til at tage hende dagen efter, da han kender hesten, og ligesom mig, vidste der var et eller andet, men vi troede hun pissede mig af. Hun gør dog det samme ved ham, dog kom hun igennem med over 30 fejl i første klasse (sker yderst sjældent) han blev sur på hende, og så gik det faktisk godt.
Men så startede vi forfra næste klasse
Han fortalte mig hvad problemet var. Hun manglede HÅRDT dressurtræning, og ville kun sine veje.

Jeg besluttede så, at jeg ville KUN ride dressur de næste mdr. uden at hun skulle springe. Hun er under hårdt træning nu, men jeg har ikke siddet på hende siden. Det skulle være en hest der skulle hjælpe mig, da jeg manglede en til at gå videre med mig, og som var ligeglad med min nervøsitet. Det har hun gjort til UG, men efter den dag, er jeg blevet nervøs.
Er så bange og ked over, at hun ikke får sin tillid tilbage, selv på et kryds ville hun stoppe. Og jeg ved hun kan, hun er en hest til ja MANGE penge, og hun har jo redet min røv hver gang + redet mange placeringer hjem på bare 1 år. meeen... jeg er bare bange for, at jeg vil gøre hende mere nervøs til at springe, da jeg ved hun elsker det. Men at hun mangler en til at stole på hende nu, det kan være mig lidt svært. Nej jeg er ikke roset-rytter, men bange for at det ikke vilel gå fremad mere.

Men hun skal dog kun ride dressur nu, om jeg så starter stævne til sommer, så er det det jeg gør, hvis det er dette der skal til.
Det har været svært at blive ''glad'' for hende igen . Jeg elsker hende så højt, og vil nu tage mig sammen til at ride hende!
(min veninde der hjalp med tilridning, har haft hende til sig de sidste par dage).

Manglede bare at få det ud :((
God dag derude, og godt nytår